Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Æ tjente i Ogsbøl ved Nørborg på Als. Så vilde æ en aften gå hen til en naboby, der hedder Broballe, og det var i efterårstiden. Der stod nogle æbletræer ved vejen, og der sankede æ så et æble op og bed i. Men som æ sådan kommer til at hukke mig, kommer der en mand ud fra en gammel lade, der stod ved siden af vejen (sides ved vejen), og han havde ikke...
Der var en gjerrig mand, han lod sig en ligkiste gjore med en dobbelt bund, og der sankede han så sine penge i nedret af kisten og blev lagt oven på dem, da han var dod. Ligbærerne tykte, kisten var så tung, og satte den noget hårdt fra sig ved graven. Derved stødte de bunden løs, så pengene kom til syne. Arvingerne var fattige, og de fik så hver en god...
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Man må ikke have en skilling i mumlen, når vinden drejer sig, for så bliver hovedet siddende stift i den stilling, man holder det, D. J.
Ser man første gang storken sanke, finder man noget. Andre siger, at man bliver rig. Næbrer den sig, får man lus. Marie Johansen.
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
En kone kom til præsten og klagede over sin mand, han var sa slem til at drikke sig fuld. "Ja, De skal også være overbærende," svarer han, "er De nu rigtig god ved ham? Man skal sanke gloende kul på sin næstes hoved, har De prøvet det med Deres mand?" Nej, men hun havde da prøvet det med gloende vand. Sønderbeg.
En kjælling tog sig på at sanke ulvene og drive dem bort fra Øland. Så drev hun dem sønder på, og der kommer hun til en mand, der siger: Hvor skal du hen med dine plage? Hun svarede: Det var godt, du nævnede dem ikke ved deres rette navn, for så havde vi begge været fortabt. Så kom hun ned til Fjorden imellem Øland og Gjøl, og der drev hun dem ud....
Der står en gammel torn på en høj, og der har stået to torne på to andre høje, alle tre er de her sonden for på Torslev mark og kaldes Ulvhøjene. Her sankede en kone ulvene og drev dem væk. Gregers Pedersen, Torslev.
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
Min ældste Søster, Mette Marie, hun havde et sølle Ben. Det var kommen i Fodleddet, og hun gik med det i mange År. Hendes Mand havde sanket 10 Hønseæg op på deres Vestermark, og det havde hun fået al hendes Skade af. Så drog de omsider ned til Plovstrup om Råd, men hende kunde den kloge Mand ikke hjælpe, det var for gammelt, og hun var kommen for silde...
I Hellevad er en Kro, som hedder Klør-Es. Det Navn har den fået fra følgende Tildragelse. En Gang sad her en Del Folk og spillede Kort, og de drak og bandede og holdt et stygt Hus. Hen på Natten kom en fremmed Mand ind, der så lidt underlig ud, men han havde Penge nok og betalte så megen Drikkelse til dem, der sad og spillede, som de vilde have. Han...
Der er 12 Nummere eller Afdelinger af Henrik Smidt, og No. 12 det er netop Cyprianus. En Mand i Fæbæk i Bøstrup, der hed Klavs Madsen, han havde en af de kloge Bøger. En Søndag han var i Kirken, havde et af hans Børn fået fat i den Bog og kom til at læse i den, og så blev hele Huset fuldt af Smådjævle. Nu kunde Klavs Madsen vide det i Kirken, at det var...
Fru Ingeborg Skeel, der opførte Voergård i Dronninglund Herred, var bekjendt for sin Gjerrighed. Da hun havde fået Gården opført, sendte hun en Tjener efter Bygmesteren, og Tjeneren skubbede ham i Borggraven, da han gik over Vindebroen, og hun bemægtigede sig så Bygmesterens Løn, som hun nys havde udbetalt ham, og som han bar hos sig. Når hun kjørte til...
En kjælling sankede alle ulvene og trak af med dem. Hun havde et kobbel og trak med i en jøntråd. Der kom en mand forbi, og ban sagde: »Hå, kommer du nu og vil til marked med dine plage.« Havde han sagt ulve, havde hun split ham ad. Maren Kristensdatter, Folderbakke, Horby.
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
Ann' Kollen eller Kollekon' blev henrettet på Galgebakken i Dronninglund, for det hun var så ond i hele hendes væsen. Hun havde påtaget sig at skulle sanke alle de ulve, der var i Vendsyssel, og drive dem sønden for fjorden, for så var folk her da sikre på at være skilt ved dem. Hun var så klog, at hun koblede dem sammen i en jøntråd (tvunden uldtråd),...
En heks skulde brændes, men når hun kunde sanke alle ulvene og rejse af Danmark med, måtte hun have lov at være i fred. Så koblede hun dem og rejste over til Norge med dem, og hun red på den forreste over havet. Der er de endnu, og vi er skilt ved dem. Johanne Marie Kristensdatter, Krathuset, Søheden.
Hals Præst skyldte Per Madsens kone i Slæbslnj for, at hun var en heks, og så lod de ham stævne for retten. Han mødte så sammen med hende en dag. Siden de kom op på torvet udenfor rådstuen, sankede hun hendes klæder op til hendes mave, for hun tykte, hun gik i vand til hendes armhuller, så hun overgik en skam, så det var forskrækkeligt. Da hun skulde så...
