Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mathias Kristensen i Dcder fortæller, at da han tjente i Tørnskov i Nørre-Logum sgn, da forslog de vinteraftenerne med sang og fortællen. En anden karl, der hed Xiels Top, han var så god til at fortælle krønniker, og Mathias var god til at synge. Manden opfordrede os til at tage fat, idet han sagde: Skal vi have sangen føret eller prædiken først? Æ...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Ved en fest i Brønderslev holdt pastor Barfod folgende tale: Danske Mænd og danske kvinder! Når man her er forsamlede samlede samlede forsamlede allesammen, så tillader jeg mig at udbringe en skål,, for at at at sangen, den danske sang i det danske land, i det danske folk, i vort kjære danske fædreland her i Danmark, at denne den danske sang, så...
Den gamle pastor Jacobsen i Pedersted skulde kaste jord på et barn på Gårslev kirkegård. Det var sunget ud af læreren i Brøndsted, som ikke var kirkesanger og altså ikke måtte synge på kirkegården,, men ban gjorde det alligevel og sang liget hen til graven. Derover blev den gamle kirkesanger Riittel i Gårslev meget fornærmet, og han gik så og skjændtes...
Degnen i Guclbjærg havde en hjælpelærer, der hed Madsen. En anden lærer i sognet, der hed Thomsen, vilde gjærne føre sangen an i kirken og være den fornemste. Ved en barnedåb var slutningssalmen kun et enkelt vers, og Thomsen begyndte, men begyndte helt fejl. Han slog da til Madsen, at han skulde hjælpe ham. Efter tjenesten gik han op til præsten for at...
Når de ofrede til degnen Lund i Gjellerup, og han syntes, det var for lidt, kunde han godt midt under sangen sige helt højt: Din lus! og lige godt blive ved at synge. Han kunde nok så pænt få det indskud med. Peder Rasmussen, Glusted. Samme Lund var altså en af mine tormænd i embedet. E. T. K.
En skolediscipel fra Holstebro latinske -k.de forrettede tjenesten og sangen her i kirken, indtil sædedegnen ankom og blev kaldet hertil anno 1742.
I Tamårup gik det sagn, at der til højmesse blev sunget i kirken midt om natten. En nat ved midnatstid gik huslærer Frantsen på Bisgård over kirkegården og hørte da tydelig sangen. Når han var på søndre side, hørte han den, men på den nordre side hørte han ikke noget. Han var bleven noget ængstelig, da han selv var kirkesanger, idet han vikarierede for...
da.etk.JAT_06_0_00275
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
I sognene her omkring var der forhen bryllup tre dage i træk: Fredag, loverdag og søndag, og folkene var i kirke alle tre dage. Om søndagen kom blot naboerne og bestillingsfolkene og spiste deres meldmad, og så dandsede de noget ovenpå. Ved et bryllup, da folkene var i kirke andendagen, altså om løverdagen, faldt spillemændene i søvn under præstens tale,...
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
Den Viborg bisp kom på visitats i Gudion. Der var to skolemestre i pastoratet, som hed ligedan, men der var dog den forskjel, at den ene kunde synge, den anden ikke. Så talte biskoppen og præsten med hinanden om lærerne, og præsten roste den syngende lærer som en dygtig mand. De kom så på visitats forst hos den ikke syngende, og nu havde bispen taget så...
En gammel degn i Ho, der hed Tessenius, havde bispevisitats, og børnene skulde synge en salme på kirkegulvet efter katekisationen. Så valgte han salmen: Alene Gud i Himmerig. Da børnene begyndte, stemmede hele menigheden i og sang som sædvanlig bag efter degnen uden bog. Der var nogle forfærdelige brægehalse imellem, og da tog degnen ret fat. Så sagde...
da.etk.JAH_06_0_00935
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
En velhavende mand i Sale skulde have en gammel aftægtsmand begravet, og så akkorderede han med pastor Warming om ligtalen. Jeg vil have 4 kr. Nej, De må lade Dem nøje med 3. Nej 4. Ja, så må De holde en god tale. Nu faldt det ind med snefog, og de satte liget ind i våbenhuset, for præsten kunde ikke komme til annexet. Siden blev kisten sat...
Når de ofrede til gamle Lund i Gjellerup, og han tykte, det var for lidt, kunde han holde op midt i sangen og sige højt: Der skal 96 kjællinger til at bære en daler til alteret". Så sang han igjen. De små sølvenesteskillinger, der var sat ud af kurs og ikke gjældte, kunde de også ofre til barn, og så tog han dem og smed efter dem, idet han sagde: Tag...
Når drengene gik om og sang for æg, sang de ofte forst følgende remse: Heja, koleja, her står vi for jer døre, I har vel sagtens hørt skjærtorsdagsdrengene føre. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på snur, stat op og giv os et par æg i vor kurv. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på long, stat op og giv os et par skilling i vor pung. Heja koleja!...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
En Mand fra Birkelev kom forbi Vodder Kirke en Aften og hørte én synge der inde. Så går han derind og ser nu, at det er Degnen, der går der inde og øver sig på Sangen til Dagen efter. Det var netop min Moders Bedstefader, og han hed Niels Degn. Så giver Manden sig til at synge Salmerne over med ham der inde. Det var nu i den gamle enfoldige Tid, det...
