Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Når én ved en vis lejlighed plejer at blive søvnig, skal han dø ved denne tid. p. k. M.
Hjemme i Vrondiug havde vi skrupaftener, det var* hver 8de eller 14de dag. Da skruppede vi uld, og det skulde karlene og drengene med til. Der stod en stonnimand i midten af stuen, det var en klods med en stage, der stod opret i den, og øverst på stagen var anbragt en gaffel til at sætte en prås i. Det var altså vor belysning. I tiden mellem disse...
Der brændes blus eller gåådild Voldborg aften for at værge af for hegsene, at de skal hindres i deres ridt til Troms kirke. Når de ikke kunde få andet, tog de deres rage, men de vilde helst have et levende dyr eller et menneske. De red derop den aften for at blive taget til alters, og Fanden uddelte sakramentet. -- Der var et sted, der var en...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
Fåremarven brugte Mændene at æde selv, men Svinemarven måtte ingen få, for så blev man både doven og søvnig. Stenum S., Børglum H. J. M. Jensen, Stenum.
Til Hellevad Kirke knytter sig mange Sagn. Et af disse Sagn lyder således: Da Kirken skulde bygges, blev der Sten kørt hen på det Sted, hvor man vilde have, at den skulde ligge. Men hvad man kørte hen om Dagen, blev nedrevet og bortført om Natten. Mesteren, som havde påtaget sig at bygge Kirken færdig til en bestemt Tid, var meget kjed af, at han ikke...
Min Onkel Theodor Matzen var Skibstømrer, og han sejlede da med et Skib og lå nede i en Kahyt sammen med Kapitainens Søn. Så en Aften havde han haft Vagt, og hen på Natten sagde Kapitainen til ham, han skulde gå i Seng; »det bliver rimeligvis strængt Vejr, og der kan måske blive Brug for dig.« Han gik så til Køjs, men da han havde ligget og sovet noget,...
Vi havde en Høj hjemme i Møgelmose, Hammer Sogn, og den var der Småfolk i. Min ældste Broder skulde altid ned med Øgene om Aftenen, for min Fader var altid så sent færdig med Arbejdet, og så kunde han ikke selv komme af Sted. Men min Broder vilde så nødig og græd så modig ved det. Så en Aften siger Moder til ham: »Hvad er det, bitte Anders, du er altid...
På Venslev Mark blev der for en Snes År siden ryddet en Jordhøj, som kaldtes Lillehøv. Folk i Omegnen havde meget at fortælle om den Høj, og det hændte flere Gange, at der kom fremmede til Venslev alene for Højens Skyld. Blandt andet hed det, at den hver Nytårsnat stod på gloende Pæle, og at Troldene eller Nisserne, eller hvad det nu var, der boede i...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
Der har gået det sagn, at der har været et gjenfærd i Lerkenfeldts mølle. Der var en karl, som hed Søren Søkbæk, og han var møllerkarl der. Så kom der noget om aftenen og vilde gå i sengen til ham. Han snakkede om det i gården til de andre folk og sagde: "Når den nu kommer igjen, så vil a smide mig omkring, jage dynen på den og holde den. Så siger han...
Porten i Odder præstegård er aldrig lukket og kan ikke være det for spøgeri. Der er et led, som bliver lukket, men porten står åben. Præsten, la Cour hed han, og så kapellanen, de vilde prøve at undersøge det spøgeri en nat, men præsten blev syg og måtte gå ind, og kapellanen blev søvnig, og så opdagede de intet. jørgen sørensen, botrup mølle, tiset.
Der var en sort jomfru på Hesthave, den havde Jens Hårby nær ikke kommen godt af sted med. Hun spøgte i et gjæstekammer i gården, og de fremmede, som lå der, kom al tid ind ved midnatstid og sagde, at de turde ikke være der. Så kom Jens Hårby i tanker om, at han vilde ligge der, for han var en meget stærk karl. Nu var det for tidlig at gå i seng, tykte...
En hestehandler var forlovet med en pige her fra egnen, men var bleven kjed af hende og besluttede at skille sig af med hende, hvorfor han satte heude stævne i nærheden af Galgebakken ved Blendstrup. De mødtes der, og prangeren bandt sin hest ved galgen, og begge fulgtes ad hen i en kiatskov, som den gang fandtes vest for galgebakken, hvor han myrdede...
Da præsten i Vilstrup og hans karl en aften kom kjorende gjennem Haraldshjær skov efter Vilstrup til, stodhesteuepå én gaug stille og kuude ikke trække voguen af stedet. Præsten bod da karlen tage det ene baghjul af og lægge det op i vognen. Karlen gjorde det, hvorpå han satte sig op igjen, og nu kjorte de videre på tre hjul, alt hvad remmer og tøj kuude...
