Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Marie Pedersen er født den 17. maj 1849 i LilleYissesbjang. der hører til Pederslund, Tern sogn. Da faderen døde, var hun 9 år, og kom så her hen til hendes broders godeforældre for at passe deres kreaturer. De manglede en hjorde, og hun havde lyst til pladsen. Så blev hun her på egnen med det samme. Hun har siden tjent på Tovstrnp mark i 6 år og i...
Min moder havde et søskendebarn, der var kniphngskræmmer, og han red omkring og havde en stor hund med sig. Somme tider lå han i Viborg ved hans moster, og somme tider hos en anden mand i byen. Så en gang han rider turen her igjennem, da bliver han henne, og de savner ham oppe fra den egn, hvor han er fra. Der kommer spørgsmål efter ham her ned, for han...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Der boer en Mand i Rostrup, der hedder Pjalt-Morten, og han har Cyprianus. Min Mosters Datter (altså mit Søskendebarn) var der at sy, og da blev der en Aften et slemt Spektakel på Loftet, og der blev ikke Ro, før Pjalt-Morten kom op af Sengen, og han tog Ceperånus i Hånden og gik op på Loftet. Efter at han havde været borte en Stund, kom han ned igjen,...
Efter gammelt Sagn gik der en hvid Dame i Alléen ved Bækmark. Så var det en Aften, de unge Karle sad inde i Folkestuen og vilde til at spille Kort. »Hvad skal vi spille om i Aften?« sagde de. Så siger min Faders Søskendebarn, som også tjente der: »Å, lad os spille om den hvide Dame, der går i Alléen.« Så vandt han hende, men den Gang han kom ud og vilde...
Der er en Kirke ovre på Fyen, som Moder har fortalt så meget om; den hedder Særslev Kirke. Hun gik undertiden lange Spasereture om Aftenen fra én By til en anden, eller skulde gå et og andet Ærende, og så skulde hun altid forbi den Kirke. Hun havde et Søskendebarn, der var forlovet, men de måtte ikke få hinanden. De havde endda været Kjærester i 8 År, og...
I Tolne Bakker er der et Vældhul, der har været en hellig Kjålde. Til St. Hans Aften kommer der endnu Masser af Folk med syge Børn, dog ikke så mange som tidligere. De Børn, der havde engelsk Syge, skulde vaskes i Vand, der var taget tre Gange af Brønden i en ny ubrugt Potte, og der skulde lægges to Skilling i Potten og blive liggende. Det Linned,...
Mig og mit Søskendebarn Jens Nielsen her sønden for vi var ude i Måneskin at drage Skaller i Gårdbo Sø, men vi fik ingen Ting. Vi kjørte vort Redskab på en Hjulbør, og da vi så tog tilbage, kunde vi se, der kom tre Vogne fra Sønden der ude fra Sørig, og a kunde godt kjende Folkene. Det var Kristen Fris, og Kræn Lavrsen og Niels Smed, der kjørte Vognene....
Min Moder havde et Søskendebarn på Fur, der hed Kræn Henriksen. En Juleaften, som vi skulde have vor Juleaftensnatter, tog han hans Hest og Hund og Bøsse og red op til Rødsten, hvor Ellefolkene havde alt deres Sølv ude. Så skød han over det og tog det med sig hjem. Den Tid han nu red hjem, kom der én ridende på Siden af ham, og han red lige sådan med...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Der var en gammel, gammel kone i Lovens, ja, hun var så gammel som Methusalera, og hun havde ligget på hendes seng i syv år. Hende vilde de have til, at hun var en heks og kunde ikke dø. Så var der to mænd, den ene hed Per Kaidal, og den anden hed Per Mikkelsen, de vilde hen og se, hvordan heksene bar dem ad ved Østerbæk majaften. De får kirkegårdsmuld...
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
Et årstid før min broder kom til at tjene der på ørslev kloster var et søskendebarn til os der som arbejdskarl, og han havde en kjæreste, der var på gården som sypige. Så vilde han en aften til legestue og væddede med hende om, at han skulde nok komme tilbage til midnat. Han kom også bestemt i borggårdsporten, da klokken slogtolv, og så hørte han, det...
En mand i Grønning havde haft en kjæreste en gang, hun havde født et barn i dølgsmål, og det var aldrig blevet åbenbaret. Så ihvor den mand han var, så stod der et bitte spæd ansigt for ham udenfor vinduerne, han kunde ingen steder være for det. Så spørger præsten i Breum det og sender bud efter ham, og han kommer også. Præsten spørger nu om, hvad det...
Min moders søskendebarn Kræn Henriksen på Fur gik op til kirken juleaften og gik ind og satte sig ad en stol. Der kunde han så se dem, der kom og gik ad kirken, som skulde dø, inden året var omme. Da han gik igjen, glemte han hans hund der inde, og da han siden gik op efter den, da lå den og var helt split ad. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_00843
I Darum by var der en mand ved navn Hans Tonnesen, han havde en kalverad liggende lige over stalden ved sit gjævlinghul, og når man tog det bort, kunde ingen være i gården for spektakel. Når folk kom derud, var der ingen ting at se, alle kreaturerne lå i god ro. Mit søskendebarn tjente der i flere år, og manden havde sagt til ham, at han ikke måtte...
Der skal efter gammelt sagn have kjørt en mand med fire hovedløse heste fra Klavs',lolm og om efter en gård, de kaldte Schildense/e. Når han kom der, drejede han langs med hovdiget efter Mygind mølle og Meldmølle, fulgte hovgrøften om efter Rævinds mølle og blev så ved over efter Voldum og derfra til Hvalløs Vie. Så tog han et tværsnit. En mand havde...
Konen på Kogsbøl havde svoret sig et stykke jord til, og en stor rad hus, der var hendes kohus, var netop bygget på det stykke jord. Så døde hun, men fik ingen hvile i graven og kom hjem og sagde til hendes søn, at han skulde lade sig en jærndragt lave og tage den på, og den skulde han have på, for at hans sjæl ikke skulde brænde i Helvede. Det gjorde...
Et søskendebarn til min mand, han hed Terkild, vilde en aften følge nogle piger hjem, og da de kom ud på gaden, sagde han: «Hu-ha, piger, der kommer den hovedlose hest.* Der sagdes nemlig at gå en sådan hest på Jedsted gade. Men så kom noget tungt og lagde sig på ham, og de måtte bære ham ind. Han kom til at ligge et langt sygeleje efter det, Marie Vind,...
da.etk.DS_02_H_00125
