Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 datasets found
Danish Keywords: sømærke
For omtrent hundrede år siden strandede et russisk krigsskib udfor Bovbjerg, og de fleste af mandskabet blev frelste, deriblandt en russisk prins. De gik så med landevejen til Struer fra det sted, hvor de var strandede. På vejen gjennem Nørre-Kissum kom de forbi kirken, og den gang var tårnet så højt, at det tjente som sømærke. Men kort efter faldt der...
Lem Kirke har haft et Tårn, og det var et Sømærke, da det let kunde sees ude fra Havet. En Byfoged Borch fra Ringkjøbing var Kirkeejer, og han fik Tilladelse til at bryde Tårnet ned. Da det var gjort, sendte han en Skibsmodel som Gave til Kirken, og den blev hængt op der inde og er der endnu. På den nordre Kirkevæg har hængt en Tavle, hvorpå stod: »Dette...
da.etk.DSnr_03_0_00243
Nykirkes Tårn har været meget højere, end det nu er, man siger endogså, at der en Gang skal være taget 30 Alen af det. Det var den Gang Sømærke, og de kunde se at sejle efter det på Vesterhavet. Når de så det Tårn, så vidste Søfolkene, hvor de var. O. Nykirke S., Norvang H. Anton Klavsen, Givskud.
Kjørup Kirke blev bygget af en stor Herre, der havde gjort den Akkord med den Slemme, at han skulde have Penge af ham hver Løverdag Aften til at lønne Mestere og Svende for, og hvis han så kunde sige, hvad Trolden hed, når Kirken var færdig, så var han frelst, men ellers skulde han høre ham til, men det kunde han ikke sige, og så hentede den Slemme ham...
da.etk.DSnr_03_0_00098
Engelskmændene gik i land i Vester-Torup i krigen 1801—07 og røvede en del kreaturer. Folk kunde stå på land og se deres kreaturer gå på dækket af skibene. Så var det, de brækkede Hjortels kirketårn ned, for at det ikke skulde være sømærke for Engelskmændene. Lars Jensen Lunde. Dette om kirketårnet er dog lidet troligt, uår man véd beliggenheden og...
Hovedgården Viskum skal have fået sit navn efter en halmvisk, der brugtes til sømærke, ti i gamle dage var Nørreådalen en fjord. j. jensen, mollerup.
De fortalte, at de begyndte fra først af at bygge på Ovsted kirke ude vesten for Ejer, men de kunde aldrig få den bygget op. Så lærte én dem det med de to stude. Der har været en tornebanke, hvor kirken nu står. Den blev da fuldført. Tårnet på kirken har været så højt, at det kunde sees ude på havet og var som et sømærke. I krigens tid snakkede de om, at...
Ødum, Haldum og Voldum kirker skal være byggede af tre søstre, der alle var stumme, og derefter fik alle bynavnene endelsen dum. En klog mand gav dem det råd, at de hver skulde bygge et Guds hus, så skulde de nok komme til at tale. Kirkerne blev så byggede og i samme stil, og da de nu blev indviede, var hver af søstrene i sin kirke. Så fik de også deres...
da.etk.DS_03_0_00772
De søfarende gav en gang et årreværk til Kobberup kirke, fordi tårnet var sømærke, de kunde se det på Vesterhavet. Men kirkeejeren, der hed Jørgensen og var fra Strandet, tog det bort igjen. for han sagde, at muren ikke kunde holde. Han gav også ansøgning ind om at tage blyet af kirken og lægge tagsten i steden, og fik lov til det, men blyet sank på...
Tårnet på Tamdrup kirke har tidligere været meget højere; men der er brændt fire alen af det ved lynnedslag, og femten alen er taget af i krigstider, da fjenderne brugte det som sømærke. f. p. 1. lund. Fiskerne pá Hjarnø bruger endnu kirken som sømærke.
da.etk.DS_03_0_00467
Øster-Ny kirkes tårn har været 18 alen højere, så man kunde se det fra Vesterhavet. Der er to store lysestager i kirken, som skal være skjænkede af en skipper, der har haft tårnet til sømærke. Kirken har ligget et andetsted længere oppe mod Kollemorten. Der er endnu en dam, som kaldes Kirkedam, og et gammelt stendige eller nogle sten, der står op på...
da.etk.DS_03_0_00460
Om Morup kirke fortælles følgende: Ved kysten i nærheden af en by i sognet, som hedder Lyngå, ligger en bakke, som endnu kaldes Kirkebakken. Her siges det, at kirkegjængerne fra Anholt steg i land. Den daværende Morup kirke stod nede efter fyret til på kirketoften (den nuværende står omtrent en mil oppe i landet) og kaldtes den røde kirke. Indtil 1812...
På grændsen af Mols og Sønder herred ude ved „havet ligger en høj bakke, der er sømærke, som hedder Arnak (Anak). Lige ud for den i havet ligger en stor flad sten, som hedder Blak. Den kan ses ved lavvande og er så stor, at en karet med fire heste for kan vende på den. Den skal Sybille have stået på Kullen i Skåne og kastet efter den første kirke i...
da.etk.DS_03_0_00174
For mange år siden var der en sømand, som døde af kolera og blev begravet på Borgs knop. I lange tider derefter sås ved midnatstide et lys brænde der ude. Folk sagde, at det brændte, for det en mand var begravet der. Det blev fortalt i min barnetid, og meningen var da, at det lys var der, for det præsten ikke havde kastet jord på liget, og det tilmed var...
Midt på Kokkedals marker, tre og en halv mil fra Kjobenhavn, står en uhyre bøg, der tjener som sømærke for Sundet og kaldes Fruens bog. Her har forhen stået en stor skov, og her gik en aften nogle piger, der kom hjem fra deres arbejde på marken, da der pludselig opstod et slemt uvejr med lyn og torden. De løb alle sammen for at nå hjemmet med undtagelse...
da.etk.DS_02_A_00128
For mange år siden sogte en fiskerpige ind i skoven ved Kokkedal på Sjælland i et meget stærkt tordenvejr og faldt i søvn og dromte, at en troldkvinde sagde til hende: «Dersom du vil sorge for, at dette træ, du her sidder under, bliver stående, når den øvrige skov bliver hugget, skal du komme til at eje Kokkedal, ti jeg boer i dette træ.» Et par ar efter...
da.etk.DS_02_A_00127
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
35