Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gang skulde de have hispevisitats i Snedsted. Da de dækkede middagsbordet, lagde stuepigen den store sølv-suppeske foran bispens plads, og da der blev gjort hende opmærksom på, at det ikke var rigtigt, svarede hun: A troede, den ske var til den fornemste. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
Kristen Andersen i Nørre-Urup havde to døtre, Ane og Lise, og en søn, der hed Andreas. Lise havde været syg i nogle år, men så kom forcen (lydesen og vilde bejle til hende. Haus moder døde pludselig, og han havde ingen til at holde hus for sig. Næste søndag skulde de komme til ham og holde jagilde, men de kommer med søsteren Ane, og han tager det for...
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
Nikolaj Bech i Hjemsted giftede sig meget sent. Hans kone stammede fra en nabogård. Brylluppet stod 1836. Bruden bar krands, men intet slør, da dette ikke brugtes. Brudgommen gav sin fæstemo i brudegave et hovedvandsæg af sølv, en guldring, en salmebog med sølvspænde, og en sort fløjelshue med guldpynt og brede kniplinger til en pris af en specie pr....
Når et barn er døbt, skal det sove sin forste søvn i kristenklæderne, og når det bliver afført disse, skal de hænges op, ellers bliver barnet lille af vækst. Katrine Glud.
Når man kjører rask fra kirken og til den, når barnet skal døbes, kommer der snart én igjen. Mette Marie Hansdatter.
Folket på landet gå alle i en adskilt dragt fra de andre Molboer, mandfolkene i grå korte trøjer og store vide bukser. Dragten ligner meget Samsingernes, og kvindfolkene brager krigede buer. og som de sidste er ikke meget hærdede med strængi bondcarbejde, ser de i almindelighed godt ud. Ny kgl. samling. 750. E. G. Begtrup.
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
En mand fra Gammdkirh-, der hed Lars Larsen, han kommer ned til brigaderen på Dronninglund og skulde have prygl for en forseelse. Så bliver han kaldt op på et værelse på anden etage, hvor Halling opholdt sig og så én, de kaldte Per Hundetærsker, for det han altid skulde slå. Han var i en lang sølvknappet trøje denher Lars Larsen, og så siger brigaderen...
At gjøre sorte pletter på heste. Tag et pund sølverglat, som man kan få på apoteket, og dobbelt så meget ulæsket kalk og forst to hesten svarligens ren af med lud og siden tag fornævnte solverglød og ulæsket kalk og stod det små tilsammen, og sælde det ret smat iblandt hinanden, og slå siden noget lud derpå og mænge det tilsammen. Tag så en spænder og...
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
Når de ofrede til gamle Lund i Gjellerup, og han tykte, det var for lidt, kunde han holde op midt i sangen og sige højt: Der skal 96 kjællinger til at bære en daler til alteret". Så sang han igjen. De små sølvenesteskillinger, der var sat ud af kurs og ikke gjældte, kunde de også ofre til barn, og så tog han dem og smed efter dem, idet han sagde: Tag...
En gang strandede der et hollandsk skib omme på æ søndre side, som de kalder det. Så var der tre karle, der vilde ud at se, om de kunde ikke redde noget på skibet. Hav de kommer derud, da hænger der et fruentimmer i takkelagen, og hun boj om, te de skulde redde hende. Men det brød de dem ikke om, de tog hendes skrin i stedet for, og det var fuldt af...
En stodder kom ind i et værtshus. Tre muntre fyre bød ham en mark for at sidde stille et kvarter. Han sidder nu et par minuter, men kan ikke holde det ud. Å, ja, hvad skal man sige, det blev så mænd ikke sunget for min vugge, at jeg skulde gå sådan omkring, for min fader han var general, det er både vist og sandt. Jeg kan så mænd se ham endnu lige så...
. . . der C 5 anno 1685 var i Norge, kom han til en bonde, hvilken satte et af sådanne bolehorn for ham og var udlagt i sølv og kobber, af hvilket kongen drak og de andre herrer. Der kongen gik bort, forærede han bonden så meget guld, han kunde gjøre en guldkjæde af, befol derhos, at han til ihukommelse skulde hænge sit bolehorn i samme guldkjæde. Der...
Kirkegangskonen holdt gjærne sin kirkegang sammen med barselet. Hun havde budt alle de koner med, der havde givet barselmad, og de ofrede da alle både til præst og degn. De lagde også sølv på brystet af barnet (o: ofrede til det), mens gudmoderen stod op i stolen med det. Så fulgte de bag efter med hjem til barselet. Anders Kristensen, Tørring.
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Der var en gammel kjælling, som var enke og rigtig sådan en gammel hegs, hun fik sig en ung mand. Så varede det jo ikke længe, inden han fortrød det giftermål. Hun sad i kakkelovnskrogen med krykken i hånden dagene ud, og han havde da slet ingen fornøjelse af hende. Så sad han en aften ved bordet og sørgede, og hun fik da i sinde at ville op for at...
