Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Pastor Ileinsen talte en dag med sine konfirmanter om, at alt i verden må have luft. *0gså I, mine børn må have luft. Dette oplyste han så ved et eksempel. Den gang jeg som dreng var hjemme hos mine forældre der ude i Ditmarsken, gik de om dagen på arbejde, og jeg måtte blive hjemme og lave maden til dem. En dag havde min moder sat mig til at koge grød,...
Hjemme i Sædding boede en mand, der hed Kræ Kjærsgård. Han var meget vittig, og der er mange fortællinger om ham. En morgen, han endnu ikke var kommen op, kommer hans broder ind ad døren, han boede nabo til ham. Da han ser ham ligge der ved konen endnu, siger han, idet ban slår begge hænderne sammen: Nej, nu har a aldrig kjendt magen, Da kan du her...
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Kristen Andersen i Nørre-Urup havde to døtre, Ane og Lise, og en søn, der hed Andreas. Lise havde været syg i nogle år, men så kom forcen (lydesen og vilde bejle til hende. Haus moder døde pludselig, og han havde ingen til at holde hus for sig. Næste søndag skulde de komme til ham og holde jagilde, men de kommer med søsteren Ane, og han tager det for...
Lever af en høne og ikke af en lærk', det er smukt at se små piger i hvid' særk, de vil hellere lege end spinde, derfor er deres sider så trinde. p. Chr.
Når overdynen i sengen ligger tilbageslået, vil sengens ejermand snart blive syg. fi. y. R.
I Dronninglund gik kvindfolkene og plovede og tarsk i laden og mogede. Jeg kan godt buske, at min moder var med til det samme arbejde. De gik altid i skindskjorter både vinter og sommer, men om vinteren var tovet på, og det vendte ind ad til kroppen, om sommeren gik de med skjorter uden tov på. Når nu i hostens tid pigerne gik og bandt op med deres...
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
Hr. Walsø var præst i Allerup og Davinde. Da han en søndag kom til sidstpræken i Davinde, siger folkene: Hvorfor kommer faer så sildig i kirke i dag? Det skal jeg gitte få sige jer, jeg har været inde at se til jordemoderens kakkelovnstud, den vilde ikke trække. Hun stod på vejen og kaldte på mig, at jeg skulde komme ind og se til den, og så måtte...
Peder Hjort, Skjærslipper-Lassen og BitteFanden plyndrede en gang hos en mand i Ersted. De kom ind ad et vindue. Konen skred ud af sengen imellem benene på dem. De fik fat i hendes pandeklæde, og det tog de så og bandt hendes hænder med, men tog sig ikke i vare for, at det var for på hende. Så tog de hende i nakken og slog hende en tre gange ned i gulvet...
Det var en nytårsaften, da gik Hans Spillemand om til hans nabo Anders Sale og vilde skyde nytår ind. Det var den gang de havde deher flintbøsser. Så slog den klik, og da stod netop Anders Sales kone i hendes ene særk og så efter, om der var ingen lus i den, og hun blev forskrækket ved det ild, bøssen gav fra sig, og siger: Huf, de kunde sågu snart...
En gammel kone i Kvong, der skulde på fattigvæsenet, måtte finde sig i, at alt hendes tøj blev registreret. Hun bad om, at en æske ikke måtte blive skrevet. Da præsten spurgte om, hvad den da indeholdt, fik han at vide. at det var hendes ligtøj. En anden gammel kone, der fik en særk foræret af præstekonen, glædede sig sådan over, at hun nu kunde komme i...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
I den anden gård osten for præstegården her i byen boede den gamle Søren Bødker. Han havde 3 døtre, og når de gik til hove i Randrup, så skulde de byttes tilmed deres særk, for de havde ikke uden én alle tre, og derfor kom der aldrig mere end én afsted på æ tid. Movst Jensen, Vinkel.
Jeg er både bleven målt og skåren for Skjæver. I den Tid skrev både Mænd og Koner for Feber på Vægge og i Skorstene. Jeg tjente på en Bondegård i Sædinge, og der blev jeg syg og fik Koldfeber. Så hentede de en klog Kone til mig, og hun sagde, at jeg havde Skjæver. Det var nogle hvide Orme i Maven, sagde hun, og så skulde jeg skjæres for dem. Der skulde...
Den kloge Kone i Tjørnehoved besøgtes for 50 År siden langt mere end nu. Når man ikke kunde få Smør, udleverede hun nogle Uldgarns Tråde, som enten skulde bindes på Koen eller gives den ind med Foderet, og de måtte ikke tabes på Gulvet. Der måtte heller ikke tales imens. Hun sagde altid, at der vilde komme én og låne noget, men det måtte man ikke. Samme...
