Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
103 datasets found
Danish Keywords: sær
Kræn Høvis nede i Tvis var sådan en vildbasse og vilde svire, var stortalende og grov i snakken. En dag havde han været i Holstebro og gik så hjem om aftenen. Da korte han noget bag ved sig lige som en so, der gryntede. Han kom i den dødeligste angst og troede, at det var Fanden selv, der var efter ham, og så skyndte han sig afsted med en fornemmelse,...
da.etk.JAT_06_0_01163
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
da.etk.JAT_06_0_01150
Pastor Gad havde først været i Karup, inden han kom her til. En gang skulde han holde en brudevielse i Skjærtm kirke, men den gik i stykker for ham, så han standsede og måtte tage fat på ritualet. Han var med til bryllup, og da nu bryllupsgjæsterne sad til bords, og den tid var kommen, rejste han sig for at holde en tale. “I véd jo nok, kjære brudepar,...
da.etk.JAT_06_0_00478
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
da.etk.JAT_06_0_00135
Holmboerne det er sådan nogle sære folk. De samles jo gjærne i kroen hver aften, og så kom der én ind til dem en afteu, og han sad og skultrede og klagede sig. “A æ så illd tepas!” siger han. Det var netop et grimme regnvejr i de dage. Så spurgte de ham om, hvad han var så ilde tilpas for. “Jå, de ka jo et hjælp å sæjj ed”, men han blev jo lige godt ved...
da.etk.JAT_06_0_00078
Ja, der har været sære folk i ForbaUum i gamle dage. Der var Rikke Per Møllers, når hun lå syg, og der skulde bud til doktoren, så sagde hun til buddet, at han skulde sige doktoren: “Æ hår et, lissem æ lå med æ hoved i æ pissel og æ fødder i æ bagtrow”. A. O. Fr. Hsjbjærg.
da.etk.JAT_05_0_00159
Madam Hansen var jordemoder og boede i Lindeballe. Så tager Ole Pedersen hen til hende en dag og bestilte hende til at komme der for at betjene hans kone, når den tid var. Det var, lav a tjente til Jens Jessens, og så kommer Ole derind på tilbagevejen, og mange sad der, for der var lidt krohold. “Nå, Ole”, siger én, der hed Per Jensen, “hvor mange børn...
da.etk.JAT_03_0_01791
Peder Andersen var husmand og boede på Elling mark. Hans kone kaldtes Store-Trine, og hun var også både stor og stærk, hvad stakkels Per ofte måtte bekjende. En gang havde han været til marked i Horsens med en ko, som han også fik solgt, men på vejen hjem var han så uheldig at tabe pengene, og det opdagede han først, da han nåede sit hus. Modfalden ved...
da.etk.JAT_03_0_00530
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
En mand i Gamstrup, Kræn Wolmersm (Yaldemarsen) var kjendt for sine sære svar. Præsten spørger ham: „Hvor mange heste har du?" — „Én" - „En hest til en 5 tøndes gård". — „Ja, a har også 5 øg". Lærer Nielsen. Grætrup.
da.etk.JAH_06_0_00559
En omrejsende tigger. Kristen Selde, kom til Jens Mogensens, hvor min fader tjente, og fik lov at blive der om natten. Samme Kristen var en underlig fyr, der havde den sære skik at gå oppe på gulvet, når lyset var slukket, helt nøgen, og klappe sig selv på kroppen, så snart de andre var i seng. Det vidste man, og det kunde være morsomt at spille ham et...
da.etk.JAH_06_0_00148
Lire-Anders havde en dings, som sad under bordet, og så kjørte han omkring med et sving og nu spillede den. Det var helt yndigt at høre på, men vi hk aldrig liren at se, da den sad under bordet, og det var jo aften, når han kom. Han havde to koner, men han havde det ikke bedre end til det med dem, for de vilde figsere ham. Han havde jo ikke noget at sige...
Der var én, de kaldte Kjær-Skrædderen, han stjal alle hans dage og var mange gange i arrest. De kunde finde sagerne ved ham, og så sagde han, at en anden havde gjort det på hans regning. I Lundgård gik han ind og stjal over 10 lispund saltet ål, der lå i et røghus i deres saltkar. En skrap bindehund kunde han binde munden på. De ål havde han kjørt derfra...
da.etk.JAH_05_0_00350
Da skolelærer Schøler, hvis søn var den senere fordelagtig kjendte rigsdagsmand Schøler, søgte embedet som skolelærer i Hammel, henvendte han sig pligtskyldigst til grevinden på Frisenborg, hvis mand havde kaldsret til embedet. Hun svarede: “Jeg kan ikke give Dem nogen besked derpå, ti jeg har sådan en underlig doktor”. Da han lod en bemærkning falde om,...
da.etk.JAH_05_0_00200
Da a var en lille knægt, var der en gang samling i Østergårdene. Det var “tiendegilde”, og busmændene var med. Nu sad de 12 gårdmænd i æ inderstue, og de 24 husmænd i æ uderstue og det fandt disse sig fornærmede over, skjøndt det var rimeligt nok, da stuerne var små, og de jo ikke alle kunde være i én. To af husmændene var de mest kjæphøje, og de...
da.etk.JAH_04_0_00078
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
da.etk.JAH_02_0_00340
Lige i begyndelsen af dette århundrede, da Mikkel Kjeldsen ejede Lerkenfeldt, da var der nogle bønder pa godset, som mente, at han forlangte alt for meget af dem, og de gjorde opstand og nægtede at udfore deres arbejde. Det førte til en proces, og nu viste det sig, at Mikkel havde misbrugt dem svært, og sagerne gik ham imod. Men så med et var det,...
da.etk.JAH_02_0_00137
35