Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
En mand i Vestergård, (der horer under Vcsterlist her i sognet) han var gift med Jørgen Hårs datter på Lindbjærg, og de havde jo en stor gård og havde det godt, men så slog de sådan et hæslig stort vanheld til og mistede så mange hoveder, te det var grov. Manden gik så godt som i armod ved den lejlighed. Men så opsøgte han en mand, der skulde kurere for...
Vi havde en ko hjemme til min moders, hun vilde ikke æde det, vi lagde for hende, men det strøelse, der lå under hende, vilde hun æde, og dersom vi fik noget fremmed foder henne fra byen, vilde hun også tage det. Min broder havde egentlig bestyrelsen af huset, og han sagde, den fejlede ikke noget, men a kunde jo se det. Så gik a en dag til en heksemester...
En gammel mand fortæller, at hans bedstemoder tjente hos en meget klog kone En gang gik konen ud øgsatrde, al pueu skulde kjærne, og hvis hun syntes, at det ikke rigtig vilde blive til noget, skulde hun Idot dreje ganske lidt på en lille pind, som hun viste hende hvor lå. Pigeu havde kuu fået lidt at kjærne af og kjærnede og kjærnede. og det vilde ikke...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
Der var en gammel kone her i sognet, som de skyldte for, at hun var en troldheks. Hun havde en del penge i en pose i hendes seng, og så spørger hun præsten om, hvad han vilde have for hans salighed. Det blev de ens om, og han skulde så tage hendes synder og have hendes penge for. Hun var nemlig syg, og det var, mens han tog hende til alters. Han tykte,...
Peder Ginderup havde en stud, der var syg, og det kom da af, at den var forgjort. Så var Jokum i Skals i det samme kommen hen til Per Ginderup, og så siger han: »A har en stud, der har wol i øjnene, kan du trække mig det ud?« Ja, såkorn de jo ud til studen. »Håå«, siger Jokum, »kan du ikke se, hvad han fejler, har du noget i din flaske?« Om den manglede...
Før nogen tager af sit såkorn, og det på ageren udbærer, skal han over kornbunken eller det kar, det står i, med et fyrtøj slå nogle gnister ild over kornet eller og kaste hede gløder over det, så kommer det år ingen forbrændte aks i kornet. j. b.
Provst Sørensen flyttede fra SoJbjærg til Karby, og kort efter at de kom der, blev der en del af deres sølvtøj stjålet. Det var af så stor en værdi, at provsten krympede sig ved at vise det igjen, men fruen blev ved med ham, og så siger han, at hvis hun turde vove den risiko, der var ved det, måtte han jo prøve på det. Tyven skulde komme med det inden 2i...
Der var en præst i Ringive, der hed Anker Bork, og han havde en søn, der hed Anker. Han og en mand fra Smedstrup, der hed Niels Sørensen, de fulgtes ad på en vej, og så kommer der én ridende om ved dem, og han red så meget rask. Så siger Anker til manden, han fulgtes med, om han troede ikke, de kunde nå ham. »Hvordan skulde vi kunne nå ham, han er kommen...
Jeg var en gang ovre hos Maren Håning. Aller først blev man spurgt om vedkommende syges navn. Når hun så fik navnet, gik hun ind i et langt udskud, der lå langt tilbage. Den gang var den unge kone ved at tappe øl af en tønde, som lå forrest i udskudet, og døren blev da ikke helt lukket. Jeg hørte hende pladre en stor del op, og lige efter kom der sådan...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
Der var en bondemand, som kun havde én søn, og han havde i hele sin opvækst sådan en lyst til at blive præst med tiden, hvorfor faderen, straks efter at sønnen var konfirmeret, sendte ham til Kjøbenhavn for at studere. Det gik ham imidlertid ikke så heldig, som han havde tænkt, for hans evuer til at lære var ikke de bedste, og det kom til at ligge ham...
Det var en gang, Anders Hogsgård og Jens Højbjærg (der døde 1868) de var kjørende til Lemvig, den ene lod hest, og den anden vogn gå, de lagde vognlag, som vi kalder det. Da de nu kjører hjem igjen, skulde det gå rask, for de havde fået en lille svir på. Så styrter Anders Høgsgårds hest, og nu havde de joafkjørt. Han springer af vognen, men Jens...
For en 50 år siden var der en karl i Hald, der besov to piger, og såkorn han for retten, men der forsvor han sig. Nu havde han ingen natro længere, og der var meget spektakel i gården. Hans husbond går hen til præsten og taler med ham om det. Men han sagde nej, det vilde han ikke høre på, han kunde ikke have med de sager at gjøre. »Jo«, siger manden,...
På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom....
Udfor Glæde i hild sogn strandede et skib, der førtes af nn norsk kapitain, som selv var ejer af skibet og ikke havde været hjemme i flere år, hans navn var Johan Plesner. Da han nu kom i nærheden af hjemmet, en by i det sydlige Novge, såkorn der storm just den aften, da han kunde kave kommet i land, og lige som han var ud for kysten, og han drev over...
Efter gamle bedstemoders fortælling var deten gangen stærk østnordøst storm på søndresiden, og der strandede mange skibe, som søndersloges alle sammen. Efter rygte drev Vorherre og alle 12 apostle ind. De var af massivt sølv og bestemte filen kirke i St.-Petersborg. Men dem, der fandt det, de beholdt det, og det kom aldrig for en dag. Det var folkene i...
