Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ord fra Helnæs. llulli: hvordan; dræ sig på: klæde sig på; dræ sig a: klæde sig af; fli sig: pynte sig; klaeri: bedrøvelig; la! for og læ fra: spænde for og fra. P. Runge, Helnæs.
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
På Heiners drev man husflid efter en større malestok. I enhver gård var der et velforsynet huggehus med høvlebænk og i regelen drejelad. Alle lavede river, hamler, træskovle o. s. v. De fleste lavede også møbler. Omkring i gårdene stalder ikke alene stole og borde, men også klædeskabe og chatoller, og alt er så smukt og solidt, at man må forundre sig...
Tiendekornet blev på Helnæs som andre steder i meget, gammel tid taget i kjærven og måtte kjøres til Frederiksgave om ad å. Ingen nulevende kan huske afløsningen. Man fortæller, at en gang ved solens nedgang holdt der uaflæssede tiendevogne i en række fra gården og til ridebanen (hvor nu dyrlæge Plum boer). P. Runge, Helnæs.
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Mads Tyklund skulde en gang rendes med et par unge karle over Hampen sø. Det var naturligvis om vinteren i frost. Han lod dem lobe æfor ud og kom selv et lille stykke bag efter. Så trådte han nogle rigtig hårde fcrad, og for hver gang slog han en ordentlig stor sk . . , te det rungede hen over soen, og isen bragede dygtig. Der over kom de til at grinne,...
Fra gammel tid har det her på Helnæs været en ære at få forst udtærsket. Så snart kornet var i bus, ja, selv på regnvejrsdage i høsten, stod karlene på loen, og dermed blev de ved, indtil det sidste neg var banket af. Manden, drengen og pigerne måtte ende alt udarbejdet, kjore gjødning, pløje, harve, så rug o. s. v., og selv når der kom en fremmed vogn i...
Tyskeforpagteren (Hildebrandt) lærte naturligvis også Helnæs-boerne brak, mærgling, vandafgravning, at dyrke raps o. s. v. Den første mand, der brakkede, havde fået at vide, at jorden skulde pløjes fire gange, og så tilbørlig harves. Han forsøgte sig så med et par skjæpper land i toften, og pløjede og harvede dem fire gange på én dag. Dermed mente han at...
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
Jorddelingen blev fuldfort 1769 på Helnæs, og det var vist et af de første steder i Danmark. Bogården har altid haft sin lod for sig selv. Dens bygninger har i sin tid ligget ved Langoret, hvor nu stranden går. Ved stormfloden blev den gamle arne blottet. Marken hedder endnu Oammol-ovn. I det nuværende stuehus findes der 7, 8 spande af bogetræ, der er...
Degnen Hr. Brons i Skamby kunde på den sorte tavle gjore de såkaldte regnekunster eller hegsekunster, som han kaldte dem. Et af børnene skulde tænke på et tal, multiplicere det med et andet, så dividere det o. s. v., og han kunde da nævne, hvad for et tal det var. Han var en meget dygtig kortenspiller især i polskpas. Desuden kunde han, når folk holdt...
Min bedstefader og to mænd til havde været til Hundslev (Hjallerup) marked og red hjem ad om aftenen. Da de kom til Hammer, var de noget af hestene. De to andre var et par gudsforgåene kroppe, og den ene siger, idet han pegte på kirken, at det hus der var ikke bygget på harefødder. Den anden sagde også noget slemt noget; men min bedstefader sagde ingen...
En mand i Ravnkilde vilde have sig et træ i Skovarmen. Han var nemlig træskomand og havde udset sig en mægtig stor bøg. Bade han og karlen var godt kjendte i skoven og kunde godt finde den i mørke. Aftalen blev så, at når træet var fældet, skulde konen og drengen komme med to vogne, den ene med hestene, og den anden med studene for. De kunde tøve en...
Jokum ovre på Als kunde dølge Blod, men når han skulde gjøre det, så var det jo om at være til Stede strags, og det kunde han jo ikke, når Blodet skulde dølges her på Helnæs. De skulde jo hente ham på en Båd, og så vilde det vare for længe. Så lærte han gamle Lars Storm ved Kirken Kunsten at dølge Blod og gav ham tydelig Besked om, hvordan han skulde...
Helvedes-Skrædderen var fra Midtfyen, og han kom tit herned. Hos en Gårdmand, der hed Rasmus Bo, kunde de ikke få Smør, og så hentede de Helvedes-Skrædderen. Da han nu har fået det rettet, så siger han til Manden: »Men det er ikke det værste, dine Heste er klippede.« »Det er Løgn,« sagde Rasmus Bo. »Det er sandt,« og han gjentog det tre Gange, at de...
En Kone, der lige havde gjort Barsel, var bleven forhegset og havde ingen Steder Ro. Hun havde den største Lyst til enten med Ildtangen eller med en Øgse at slå sit nyfødte Barn i Hovedet, og hun måtte anvende al sin Energi for at modstå Lysten. Der blev så hentet en klog Mand inde fra Fyen, og han var strags klar over Hegseriet. Der blev signet og målt...
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men...
Imod Højtiden (det vil sige alle tre høje Fester) går der et Sus med en klagende Lyd gjennem Hegnerskoven henne ved Smedens. Flere har gået efter den Lyd, men ingen har kunnet opdage, hvad det var. Naboens har stået uden for deres Port og hørt den samme Lyd. Et Par Karle havde en sådan Aften gjemt sig der henne for at skræmme en Del unge Piger, som...
