Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
I den engelske krig var her som øverstbefalende over det herværende kjorende artilleri en løjtnant Fensmark, der boede på Bisgård. Han var en meget streng mand, som hyppig pryglede folkene og i det hele behandlede dem slet, og når han havde tildelt dem en korporlig revselse, skulde de endda takke for nådig straf, hvilket jo måtte falde lidt hårdt for en...
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
Kræn Hansen sagde: Det er en mark for en krikke, når den er varm, og 24 skilling, når den er frossen. Han mente jo, det var prisen for at flå dem, og nogle af dem var jo selvdøde og kolde, inden han kom til dem. Han stak en krikke i bringen med en kniv, og så vilde den lige godt jage munden for hullet for at standse blodet. Han trådte en greb hårdt i...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
En Nat Mikkel Thomsen på Impgård var i Århus det er nogle og tredive År siden lå deres Søn Joakim og hans Moder inde i Sovekammeret. Da vågner Drengen, vækker sin Moder og sporger, om Pigen ikke endnu er gået i Seng. »Jo,« svarer Moderen, »hun gik i Seng førend vi andre.« »Da er der Lys der inde.« Hun vender sig nu om og ser et rødligt Skjær,...
I en gård i Ostcr-Lindct var der et vævekammer, hvor der hørtes én gå omkring og derefter hen til spolekassen og rore om deri, og så gå hen og lægge noget toj eller garn hen over sengen til dem, der lå i den. To piger sagde, at de vilde ikke ligge der længere. Så vilde sonnen og en anden karl lægge sig der ude, men det var alt det samme. Siden blev det...
Gjæstelev kirkegård ligger sådan midt i byen, at vejen går omkring den på tre sider, hvorfor byens bom ofte har brugt den til legeplads. En kone, hvis moder var med at lege der for mange år siden om aftenen, har fortalt, at da de just var allerbedst i lag med legen, og alle bornene lob rundt om kirken, fik de alle sammen oje på en gloende huud med en...
Der var en kone, der byggede en kirke, og hun holdt selv talen, da hun indviede den. I den tale sagde hun, at hun vilde ønske, hun selv måtte leve, så længe som hendes kirke stod over muld. Hun levede i velstand og lykke i åringer, men alderen faldt lige godt på hende. Den ene slægt døde væk efter den anden, men hun levede. Hendes hår blev hvidt og gult...
To karle snakkede ude i heden om, hvordan de nu havde det hjemme. Den ene siger da til den anden, at han havde magt til at se det, og han bad ham blot om ikke at rore sig. Så lagde ban sig til at sove, og den anden så dåen hvid mus løbe ud af munden på ham. Efter nogen tid kom musen igjen og løb ind i munden på den sovende, som der efter vågnede og kunde...
Min moder tjente ovre ved Grumstrup, og da kom der en dag om vinteren et nogent barn ind og satte sig på skorstensskjodet. De havde store skorstene den gang, og da konen skulde hen og rore i gryden, så hun, at barnet var hult bagtil. Så snakkede hun til det og spurgte hende, hvem hun var, og hun vilde også rore ved hende. Men så sprang barnet ud af doren...
Der var eu bjærgmand i Busbjærg, som opholdt sig i Hagenstrup mølle om natten, og det var folkene ikke tilfreds med. De turde ikke være der om natten og gik op til Amstrup og )å der. Men hvad passerer så ? En aften kom nogle bjørnetrækkere med en bjørn og vantedes kvarter, og så havde folk vist dem der til. Ja, de kunde godt være der, men der var...
En pige gik i måneskin fra Ytrup til Hegnets molle og kom om ved Hvirvelbakke, et særlig berygtet sted. Med ét så hnn en mængde sølvtøj stå ved siden af bakken. Hun tog da en kande i hånden og sagde: "Gud give, den var min!" Da hun nu igjen kom tilbage, var alt borte så nær som kanden, den kunde troldene ikke rore ved, da pigen havde nævnt Guds navn i...
I Næsby (Sorterup) var en lillepige ude at flytte kreaturerne i nærheden af en høj. Blandt koerne var der en hvid ko, og da pigen vilde pikke den af sted (o: flytte den), horte hun, at der var noget, der råbte: "Du må ikke rore den hvide ko, for det er vor". Da lillepigen så i vejret, sad der en lille tos på toppen af højen, men da hun havde sagt disse...
