Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel kone sad og så på, hendes søn spillede kort med en anden ungkarl. Ror hvert spil spurgte hun: -Hvem vandt nu? Når de så sagde: Det var jer søn, så sagde hun: Nå, hvad. ja, én skal jo vinde, og én skal tabe . Blev der derimod sagt: Det var den fremmede, så sagde hun: Gid Fanden had de kwåtspel. Den kone har jeg kjendt, manden var dod, før...
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
En gang var jeg inde hos Anders Byrholts med en anden lærer. Manden var oppe på hostænget, da vi kom. Hvem er det, der er med Dem? siger han. Det er biskoppen. Er det vel sandt? Nej, det er ikke. Gå så inden for, a kommer snart ned. Nu vilde konen straks hen at lave kaffe. Nej, De skal ikke, svarede vi helt bestemt, foi vi havde ingen...
242 Per G-yldeustjoernes broder på Timgård han døde, og så vilde han have ham levende igjen, dersom der var råd til. Han havde mange bonder, og de gik til hove, og dem fik han til, at de skulde puste igjennem et ror, han havde sat i enden af ham, for han mente, at han kunde blæses til live. Men han var dod Og blev død. Ane Kirstine Kristensdatter, Hoven.
Da havet brød igjennem 1825, skylledes nogle huse væk, og alt det sand lagde sig ind i fjorden og dannede efterhånden en pold hist og en pold her. Det var forst ribsgods, og folk tog derover med heste og vogne og slog det, hvem der kom forst. Sonder-Bork tilegnede sig det forst, men så kom det til søgsmål, og udfaldet blev, at hele herredet fik del i...
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
Lige osten for Hans Jørgensens gård i Bredsten på en dalskråning grov manden en gang mergel, og der kom de til en stensætning eller et ror, sat op af sten, og det var sodet. De fulgte det et langt stykke; men blev ikke ved længere, for de mente, det gik helt over dalen op ad den anden, hvor der er et skovhoved, og der har man ment, roret udmundede, og at...
Der i Gammelby, hvor a boede, var et hul sonden for byen, som de kaldte ce Helmishul, og derfra til noget, de kaldte Inyeborys dam, der ligger en 400 alen osten ror, der har i gamle dage gået en hovedlos hest, men nu er den forsvuudeu. Ingeborgs dam ligger lige ind til min mark. N. J. Termansen.
Per Povl og hans fader gik en aften på vejen til Smakkerup, da de så et par løse heste foran si«*. De drev af sted bag efter dem, indtil de kom til den lille å midtvejs, der forsvandt hestene pludselig i nogle ror, uden at de kunde se, hver de blev af. Men de hørte noget, der sagde : «Hahahaha!» Jorgen Hansen.
Fire karle begav sig efter sengetid en aften ud til en høj, kaldet Salshøj på Svends hede, Sevel sogn, hvor de flere gange havde set ild over, og da også forhen gravet i den, men uden at finde noget. Tavse, som det var dem påbudt at være, arbejdede de da i den sorte gravhøj, iudtil deres opmærksomhed hendroges på sære ting, som lod sig se rundt om højen....
