Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
32 datasets found
Danish Keywords: rom
Bogen den har ingen liv, hvo som stjæler den, er en tyv, kommer han til Køje, mister han sit øje, kommer han til Rom, får ban samme dom. H. C. Brøns, Slangerup.
da.etk.JAT_06_0_00735
Pastor Sommerfeldt, der var i Skamby Ira 1851 til 60, beklagede sig til sine jomfruer over, at røgteren og karlene, når han kom ned til dem, kaldte ham et vrævl, og når han kom til skolebørnene ude på skolepletten, så råbte de: “Nu kommer Fanden!” Rom han til de Skamby husmænd, skjældte de ham også ud, fordi han sagde, at de ikke måtte have svineri på...
Anno 1786 d. 4. september var det den grueligste storm, som jeg har oplevet, og nogen kunde huske. Den skade, stormen forårsagede, var meget stor. Følgende kornlader blev rent kastede over ende: i Tørring 13, i Bøvling 15, i Hove 1*. i Fabjærg 9, i Lomborg og Rom 18 huse og lader. Vandborg kirketårn slog ned og ruinerede degneboligen og til al vanheld,...
da.etk.JAT_05_0_00347
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
da.etk.JAT_04_0_00357
Når de holdt kartegilder eller skagegilder her på egnen, begyndte de gjærne tidlig på morgenen. Det var mest E. T. K. Iver Larsen, Errindlev. gamle koner, der var vant til det arbejde, og der kunde fejt drikke dem en dram, det var godt for æ støv, sagde de. Om eftermiddagen havde de godt af en lille puns ovenpå kaffen. Når de så var færdige om aftenen,...
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
da.etk.JAT_04_0_00312
Ved barnedåb opvartedes med boghvedegrod bestrøet med kanel, allehånde og sukker. Ved barnedåb, brudevielse og begravelse opvartedes med tre til fire retter mad, brændevin, akvavit, hvid rom, godt øl, temmelig ofte rød vin, efter bordet kaffe og kaffepuns, ud på natten citroupuns med bagværk til, og forend hjemrejsen julekage med snapse eller vin. Siden...
da.etk.JAT_04_0_00211
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
da.etk.JAT_04_0_00117
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
da.etk.JAT_04_0_00116
Hvert år i februar havde mæ;en tyregilde. Der var en tyreng, den fulgte med tyren, og den, der havde bytyren, fik altså engen. Da blev fællesjorderne lejet ud til husmændene. De havde hver sit navn: Smørhullet o. s. v. De penge, der kom ind, blev drukne op i brændevin og rom. Det gilde stod hos den gamle oldermand. Næste dag begyndte tiendegildet....
da.etk.JAT_04_0_00072
På porthammeren på Chr. Gyllings gård i Stavns står følgende indskrift skåren meget smukt: Går ind ad den snevre port Mat. 7 v. 13. 1706. Men den, som hereder alting, er Gud Ebr. 3 v. 4. Den øverste linje med omtrent dobbelt så store bogstaver rom den nederste. På den porthammer, der vender ind i mod gården, står: Jesvs leed vden porten Ebr. 13 v. 12....
da.etk.JAT_03_0_00035
En sømand kom ind til en enke med et brev fra hendes søn, der også var sømand og på en lang rejse. Hun takker og siger: “De skal være så god at tøve et øjeblik for at nyde noget. Hvad må jeg byde Dem, enten en snaps rom eller et glas vin eller en puns?” — “Ja tak”, siger han, “nu kan De forst give mig vinen, så vil jeg se, om jeg ikke kan få bugt med...
da.etk.JAH_06_0_00530
Der var tre fra Lynderup gårds gods, der rommede, og forvalteren og én til satte efter dem og nåede dem ved Bjoergnæse. Men de tre havde magten og klaskede dem så forsvarlig, at de blev uskadelige i øjeblikket, og så stak de af igjen og kom godt fra det. I Per Povlsens gård i Fandrup tog generalen én af sengen om natten, han var allerede kommen af...
da.etk.JAH_05_0_00237
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
da.etk.JAH_05_0_00104
Ved et gilde i 1855 på 244 personer brugtes efter brudens opgivende: 10 gjæs, 5 grise, 1 svin. 20 hiins. 11 lam, 21/, ko, 15 ænder, 7 tønder hvede, 7 tønder øl, 200 llasker vin, y, toude brændevin, 20 kander extrakt. 10 kander rom, 30 snese æg, 2 fjerdinger smør, 2 lispund kaffe og 4 lispund sukker. Marslev, Fyn. M. Bfatøm.
da.etk.JAH_04_0_00209
Fastelavns søndag går drengene her omkring og synger for folks døre følgende: Og hør I, gode venner, og hør I enhver, en vise vil jeg synge for alle fjærnt og nær, vi fastelavnen fik, og efter gammel skik, vi fik en gammel tønde, og katten i den gik. Så banker vi på tønden, til tønden går itu, så blev vi alle sammen naturligvis jaloux [på ham, der lykken...
da.etk.JAH_04_0_00131
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
da.etk.JAH_04_0_00115
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
da.etk.JAH_01_0_00136
Kristian Munk i Sejling han var i Snedkerlære hos Snedker Timmermann i Højbjærg, og han fortalte meget om, at der altid var sådant Spektakel i Værkstedet, og de kunde ikke vel sove for det. Der lå en Hund, og den tog på og peb og var så gal. En Aften siger Timmermann til Kristian Munk og en anden Snedkersvend, der hed Sandler: »Vil I ikke sidde oppe i...
da.etk.DSnr_06_0_00133
En Gang var en Jyde bleven Paven i Rom. Han hed Anders, mens han var hjemme. Hvordan det gik til, at Rygtet om hans Ophøjelse kom til Danmark, kan jeg ikke sige, men kort at fortælle, hans Moder, der levede endnu, fik det at høre, og hun havde ingen Ro, før hun kom på Vandring for at få Syn for Sagen. Hun var både gammel og fattig, men det fik ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00444
35