Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
Ritmester Halling kom kjørende og skulde til Randers. Lidt før han kom til vadestedet imellem Helstrup og Langå, kom han til en kone og spurgte hende, om hun vilde op at kjøre. Hun takkede og sad op. Nu vilde han hore hende ud, om hun kjendte noget til den gale ritmester, om hun havde hørt sige af ham. Ja, hun havde nok hørt ham omtale, han skulde nok...
Ritmester Halling vilde banke sine karle. Når han stedte dem, sagde han: "De lader, at de både kan være snedker og tømrer og al ting, men når de så kommer i tjenesten, så kan de hverken gjøre klaptræer eller tøjrhæle." Han stedte en gang en Sallingbokarl, og da han så skulde flytte, skrev han i hans skudsmål: "Tak skal da ha', du Salliughomand, dæ tavt a...
Der kom et efterår 40 Sallingbokarle til ritmester Halling på Frisholt og bad om arbejde. De klagede sig elendig og vidste ikke, hvordan de skulde få føden. "Ja, den kan jeg Dæwlen fo give jer, men I skal gjøre, hvad jeg vil sætte jer til, og I får ingen løn." Det gik de ind på. Så lod han dem slæbe sten hjem; og de tog formelig her over til Vindum og...
På Søndervang levede i Frederik den sjettes dage en ritmester ved navn Brokdorff. En gang, da sognemændene var samlede på Søndervang, takserede de gården til 30,000 rigsdaler. Dette syntes Brokdorff var for meget, og han tilbod dem gården til den pris; han gjorde naturligvis ikke regning på, at de kunde komme i tanker om at tage ham på ordet. Da han...
Ritmester Halling var meget ofte i Uenighed med Grevens Forvaltere og Inspektører. Så skrev han en Gang i Avisen, at Greven var omgivet af Utøj, men ingen bed hårdere end Birkedommer Thomsen i Hammel. Derfor blev han sagsøgt og måtte give 20 Daler i Mulkt. Men det glædede ham, han havde aldrig givet Penge ud med større Fornøjelse. J. P. Åbo, Engesvang....
Ritmester Lewetzau på Tjele var så slem efter Kvindfolk og i det hele en skidt Person. En Pige havde været henne at få Gjær et Sted, og så kom han efter hende og vilde vel tage hende med Vold, men da hun så, at han kom, så smurte hun sig ind med Gjæren på et vist Sted. Han fik så fat i hende og fik hende smidt om for at få hans Vilje med hende, men så...
Ritmesteren på Tjele red over Langsø på Is. Der mødte lian en Kvinde, som han fik Lyst til, og så bedrev han Utugt med hende der ude. og han bandt Hesten ved sin Fod imens. Men den stedte ham, og derover blev han så gal, at han strags ved sin Hjemkomst lod den skyde. Tjele S., Sondcrlyng H.
Der var en herre på Tjele, der går under navnet den gale ritmester. Han havde jo gjort en hel del i hans levetid, og han havde jo sagt, at når han måtte på Tjele vær', skulde han aldrig Himmerig begjær'. Den gang han så var død, fik han den straf at gå på Tjele i en hunds skikkelse, og han opholder sig i et hjørne på loftet oppe over kostalden, hvor der...
Ritmester Halling på Frisholt var det forfærdeligste menueske, der kunde være på jorden, og så lynende gal. Han vilde banke folk og var den største tyran, der kunde gå p"i tø ben. Han bankede en gang en kone, så hun fik en stcr pukkel på ryggen. Hun var nu også lidt tåbelig, for hun sagde sådan, at hun havde tre guder, og det var sol og måne og den...
Da ritmester Halling skulde dø, kom der en hund og lå i sengen, og tjeneren kunde ikke være der inde. Der kom bud efter pastor Hassager i Vejer slev, og han gjente hunden ud. Der var først bud efter ham i Sale, men han turde ikke tage sig det på. Saguet siger forøvrigt, at Hassager aldrig duede mere. Jens Mikkelsen, Ajt.
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
Ritmester Vædersø ved de Randers dragoner kom en juleaften ind til min moder i Randers, og vilde have mig til at komme og hjælpe at sætte nogle gardiner op. Moder gav ham fire æbleskiver og en dram, og de smagte ham godt. »Det bliver de sidste, jeg spiser i dette liv«, sagde han, »for jeg skal ud til GammelJEstrup mølle«. »Det skal jeg også«. »Da kan...
En skrædder, som kom tit på gården Tjele at sy, han var der også den tid, ritmesteren døde, og så kom han til at ligge i det værelse, hvor ritmesteren plejede at have soveværelse. Der inde stod hans skrivepult. Så ved midnatstid vågnede skrædderen ved, at døren gik, og der blev tændt lys, og så ser han ritmesteren stå i hans lange røde kjortel, han var...
Der er et værelse på Tjele, hvor ingen kan væie om natten, det kaldes Jærnværelset (hjørneværelset?) 1 det lå ritmesteren, mens han var levende. Så kom der en fremmed herre i besøg hos den gamle kammerherre, den nuværende ejers fader. Om aftenen blev der tale om, at ingen turde vove at ligge på det værelse. Denher fine herre mente, at det dog nok kunde...
Pastor Seidelin i Rimsø kjørte en gang gjennem Benzon skov, og ved Morkohoved mødte han ritmesteren fra Benzon. Denne siger til præsten, at han skal kjøre af vejen. Nej, det vilde han ikke, for han havde lige så stor en titel som ham. Det ene ord tog nu det andet, og så vilde præsten have at vide, hvad hans navn var. Ja, han hed Lys. »Ja, det må jeg...
Røgteren Mikkel Pedersen fra Ørum siger, at der oppe på Tjele går en lille pige i borggården, men han véd ikke, hvorfor hun går der. Der er dog nogen, der snakker om, at det er en pige, som ritmesteren har ladet indmure. Hun kommer ned fra værelserne og går gjennem porten ud efter kirkegården til, er på størrelse som en pige på en halv snes, er meget...
