Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader Bærtel Sørensen blev konfirmeret 1805, og da kunde han her hjemme ikke få mere end 1 rigsdaler knrant i løn. Så rejste han ad Holsten og tjente der i halvfjerde år 70 daler kurant. Dagen før han rejste, gik han hen ad den gamle landevej, der jo gik lige forbi præstegården, og der traf han præsten hr. Bærteisen, der lå og var døddrukken. Han...
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
En liden skole var indrettet i Kogtved, formodentlig 1761 eller kort derefter. Den første skolelærer var formodentlig Hans Blikfcldt, en gammel lærd student, men meget drikfældig. Han havde kun 4 rigsdaler årlig i faste indkomster, hvorfor han ikke forsmåede undertiden at tigge. Han døde og blev begravet 1778. Efter ham blev formodentlig Claus Pedersen...
Kristen Jørgensen i Engesvang var sognets rigeste mand. Han kjendte ikke noget til skrivning eller regning. Anker Andersen gik da en dag om året over til ham for at gjøre hans regnskab op. I mange år holdt kapitalen sig til omkring ved 16000 rigsdaler. Han fik en ung kone, og det bidrog vel nok til, at kapitalen ikke formoredes. Hun havde nok en kjæreste...
I trediverne var kong Frederik den Sjette på rejse i Jylland og kom da også til Skagen. Han skulde nu bese de offentlige bygninger, men rådhuset og arresten derved var i et tarveligt bindingsværkshus. Da man vidste, at kongen satte stor pris på at besøge fangerne, havde de lejet en borger, der sad småt i det, til for 5 rigsdaler at agere arrestant, mens...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
To formuende bonder indgik en gang i et selskab et væddemål på 100 rigsdaler om, hvor vidt den ene af parterne vilde være i stand til at fore et lam forbi toldbommen og angive det uden dog at komme til at svare told deraf. På den bestemte dag samledes en hel del af dem, der havde været vidner til væddemålet, udenfor toldbommen og lod, som de forhandlede...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Der boede en mand på Hammel mark, der hed Jens Gravgård. Han havde en lille gård til et par heste, og alle undrede sig over, at han kunde komme så godt igjennem, da det var så dårlige tider, men det var, fordi han var en snild tyv. En gang var han forlegen for penge og sagde så: x. må se om udvej. Derefter spændte han for sin vogn og kjørte om ved...
Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham. Hun går også om morgenen tidlig ud...
Forhen skulde karlene ud at grave hedetorv i maj, og vi kjørte torv hjem i hele to måneder. Så blev der stakke som huse. Min bedstefader klagede sig en gang for hans skat. Da gik de ud en nat og fangede så mange brasen, at de fik til hele skatten. De kjørte fiskene til Viborg, og han var så glad, te det var forskrækkeligt, Vi solgte i den tid et pund...
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder...
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
Mads Mortonsen skulde sammen med hans stillader og hver med sin befordring kjorc korn fra Borglam Kloster til Sundby i ægtkjørsel ad den gamle kongevej. Så kjorte de træt ved Langbro kro, og der kom de til at bytte heste med kromanden. Det var kun det ene spænd, de byttede bort, og de gav ham 2200 rigsdaler i bytte. Derefter kjorte de viden'. Morten...
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
I 1813 kostede en kardus 50 rigsdaler, og et par stude tusende. Manden i Bavnsgård i Lime skyldte 500 daler til manden i Pildam i Lem. Ved lejlighed tilbød manden i Pildam, at når han vilde give ham den lille havrestak, der stod ved siden af hans gård, så vilde han slaitte de 500. Men den anden svarede, at det par skilling regnede han ikke at svare...
Der var en gårdmand i Sønder Omme, han havde en prioritet på sin gård af et par hundrede rigsdaler, og den skulde han have indfriet. Sa havde han en rigtig god hest, og den red han omkring med til venner og bekjendte og vilde sælge til dem, men der var ingen, der vilde kjobe den, og da han så ikke kunde skaffe pengene, gik han fra gården. Det var i den...
I den gale tid kom min moder af hendes gjæld. Hun gav 600 rdl. for stedet, og der solgte hun en stor torvestak, hun havde, og to stykker smør og fik pengene, og det var en mand, der hed Jep, som kjøbte det. Hun fik 1^0 rigsdaler for hvert stykke smør. Min moder var den gang enke og var siden så glad ved, at hun resolverede til at sælge de dele og få...
