Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
Ane Johanne Jensdatter, søster til Ane Jensdatter er fodt i Sønderbjærg i Gjellerup den 19. maj 1827. Hun kom fra hjemmet, da hun var 12 år, fik så tjeneste i Simmelkjær, senere i Lund (1 år), så i Erølund og blev da konfirmeret. ' Derefter kom hun til Tulstrup og tjente i 11 år og så atter til Frølund og var der i 6 år. Nu blev hun gift med Niels...
Skjældsord: en grem raZek, hjapskid, Flaw/bassi, flaw/, en rig stader: hånende om den rige, stjaf: stor dumrian.
da.etk.JAT_06_0_00817
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Præsten her i Lerup sagde ved en barnedåb: Dersom I annammer Guds rige som et lille barn, så skulle I ingenlunde komme derind. En mand, der borte det, sagde halvhøjt: Det or dog for galt. Ved en begravelse, hvor det var dårligt vejr med snefog, kjørte præsten i slæde til kirkegården. Da liget var sunget i graven, og alting var færdigt, vilde han...
Anno 1672 d. 26. febr. døde Anders Christensen i Revn, begravet den 2. marts, skal give mig 9 mark. Ras Mogensen lovet mig min bataling. Betald med en blakkot kviekalv for 1 rigs daler. Vejlby og Homå kirkebog 164582.
Pastor Wulff i Njær siger til en gammel mand, der hed Peder Melsen: Du er bleven flittig til at gå til kirke, hvorfor har du ikke gået før? Ja, han tykte ikke om den forrige præst. Kan du forstå mine prækener, Per Nielsen? siger præsten igjen. Dertil svarer han: Ja, tude ved a hatte it, men kund endda præsten syæl fåsto dem. Jens Fårup, Røgind.
Jeg fik i min forste plads som vinterlærer 6 rigsdaler i lun og kosten på omgang hos beboerne. Lierer Madsen Vid' hak, l'ldum.
Der var nogle forsømte børn, de kaldte degnedrengene, de kunde ikke blive konfirmede, fordi de ikke kunde noget. Min bedstefader foreslog så, at de skulde have lidt privat undervisning af læreren for en lille betaling. Den skulde sognet så udrede. Men den rigeste mand vilde ikke gå med til det. Så sagde en sømand, der sad ved siden af ham: Du skal blive...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Kristen Jørgensen i Engesvang var sognets rigeste mand. Han kjendte ikke noget til skrivning eller regning. Anker Andersen gik da en dag om året over til ham for at gjøre hans regnskab op. I mange år holdt kapitalen sig til omkring ved 16000 rigsdaler. Han fik en ung kone, og det bidrog vel nok til, at kapitalen ikke formoredes. Hun havde nok en kjæreste...
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I august 1868 gik to piger ad landevejen fra Egemosedam til Bukkerup og gik altså syd på. Da så de. at der kjorte en vogn hen ad himmelen, og den forsvandt gradvis, ligesom den kjorte ind bag noget. Himmelen var ledt klar imens. Som de nu stod, kom der atter en på samme sted som den forrige : den var langt læsset med et rundt stykke, hvorpå der sad to...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Huset her er blevet opført af den rige Knud Knudsen, der senere kjøbte Trøjborg. Det var den gang en meget anselig bygning og blev bygget af en snedker fra Drengsted, der hed Hans Outsen. Han var rask i vendingen og dygtig til sit håndværk. Kort i forvejen var der blevet opført et hus henne i Borg i Brede sogn af en anden tømrer, og der var bleven et...
I en gård i Mathiasgade i Viborg skal efter gammel fortælling en kræmmer være bleven slået ihjel og plyndret. Liget blev så syet ind i en skindsæk og baret ned til Katmosc vest for Viborg og der gravet ned. Men kræmmerens hund fik manden ikke tage livet af. og den har blevet ved at gå og spøge i den gård i mange tider, det skal ikke være godt at være der...
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Der blev sunget: Her kommer den rige hr. Kavnsborg. Hvad vil den rige hr. R. ? Jeg vil så gjærne eders datter have. Ja, hvad vil du min datter give? Spot og skam, mons hun er i live. Vig bort, vig bort, du får hende ej. Her kommer den fattige mand Per Krybentå, Hvad vil den fattige mand P. Kr. Han vil så gjærne eders datter have. Og hvad vil du...
