Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
da.etk.JAT_06_0_01014
Dertil hører en skaffer, som er anføreren. Han skal have en stav i hånden, som er udpyntet med bånd, som pigerne må låne dem og sætto på. Han står for det hele ridt. Der er to, som kaldes spærførere, og de holder en lang stang (spæret) imellem sig, der er udpyntet med torklæder, forklæder, hånd af alle farver, krandse og flitterguld, hvilket alt pigerne...
Alle karle i Hillerslev og de omliggende sogne samledes fastelavns mandag eller tirsdag og onsdag. De mødte til hest ved den gård, som ballet skulde være. Så blev der ringriden, og den, der fik de fleste ringe i et vist antal ridt, han var konge. Så red han bort og blev pyntet og majet ud. Dernæst red han rundt om til gårdene i nærheden og fik...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Der brændes blus eller gåådild Voldborg aften for at værge af for hegsene, at de skal hindres i deres ridt til Troms kirke. Når de ikke kunde få andet, tog de deres rage, men de vilde helst have et levende dyr eller et menneske. De red derop den aften for at blive taget til alters, og Fanden uddelte sakramentet. -- Der var et sted, der var en...
Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggård, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille...
Der var en Mand på Kyø, han hed Peder Lund og ejede ikke alene den Gård, men også Sebberkloster og Stor e-Restrup. Han havde slået hans Kone ihjel og gjort mange andre Kjæltringstreger, og derfor gik han igjen, da han var død. Så gik Præsten hen og vilde mane ham, men kunde aldrig komme afsted med det, for det han var så snild. En Dag han stod og prækede...
Ovre i Hesselager ude på Marken er der en Mose, som hedder Skidtmose, og inde i den Mose er en Høj, som kaldes Præstens Iloj. Der står nogle få Graner på den, men de har ikke vogset af Stedet i Mands Minde og bliver nok aldrig større. Der fortælles, at her er en Præst bleven manet ned. Han havde i gammel Tid været Præsi i Hesselager og havde da forfort...
I Emmerlev Sogn ligger en By, som hedder Nørre-Sejerslev, og der findes en Hovedgård, som hedder Søndergårde, og i den anden Ende af Byen lå der fordum en Borg, som hed Kugsbøl. Der levede så to Fruer, hver på sin Gård, altså den ene på Søndergårde, og den anden på Kugsbøl, og de kom i Klammeri med hinanden om de øverste Stolestader i Kirken. Derom førte...
Min Fader, Peder Åre, havde sit Hjem i en Gård vesten for Østbirk By. Den Gang han var nogle og tyve År, blev han forlovet med Husjomfruen i Nim Præstegård, og så vilde han en Gang en Eftermiddag ride over og besøge hende. Han red på en stærk, velfodret Hest og tog hjem ad lidt over 10-Tiden. Det var noget skummelt, sådan hverken lyst eller mørkt, og så...
En Karl, der tjente i Kornum, var så meget plaget af Mareridt. De havde en Hoppe, når den gav nogle fine Kronni, så vidste han, at nu kom det strags efter på ham selv. Det kom over ham næsten hver Nat, og han var nær bleven øde af det. Han prøvede mange Kunster, skrev Marekors, vendte hans Træsko, satte en Spand Vand o. s. v., og han kunde også høre, når...
Vi havde en Hest, vi kaldte Filip, hun havde jævnlig Mareridt. Manken var flættet på hende om Morgenen. Klaus Pedersen, Mølholm.
I Flade præstegård ved Frederikshavn kan ingen præst være i mere end femten år på grund af spøgeri. Folk fortæller, at der en gang har boet en præst dér, hvis frue skyldtes for at være en heks. Hver nat skabte hun karlen til en hest og red på ham til Troms kirke, hvor hun skulde mødes med andre hekse. Karlen var jo meget misfornøjet med denne stilling,...
Det har tidligere været meget almindelig, at heksene samledes st. Haus aften på forskjellige steder. Således tjente der en karl på gården Nørkja^r i RøDbjcerg, der kunde hekse, og han skulde hver st. Hans aften møde ved Troms kirke, hvortil han kom ridende på en kat. Én af de andre karle der på gården hed Niels Dommerby, og han havde stor lyst til at se...
Peder Ebbesen Galt, der døde 1548 og ligger begraven i Søvind kirke, kaldes af almuen Per Yws, og han ejede flere herregårde i Jylland og der iblandt Tyrrestrup. For at få hovmark til Tyrrestrup akkorderede Per Ibsen med Fanden o. s. v. Fanden opkastede da det såkaldte Lange-dige søndeu for Tyrrestrup mark. Til lykke for de Toftumer fik de det at se og...
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Da herredsfogden (Himmark?) i Harris døde, var der nogen snak om, at han gik igjen, og man fortæller, at han på begravelsesdagen var før hjemme i sin gård end ligfølget. Samme dags aften blev der banket hårdt på præstegårdens dør i Brede, og pigen lukkede op, men der var ingen. Det bankede anden gang og endnu stærkere, og der var endnu ingen. Da sagde...
Der er en historie om Oles stald i Norring skov og om Niels Jepsens ridt op gjennem dalen sønden derfor. E. T. K.
Folk, hvis ojenbryn er sammengroede, kan få mareridt. Det kommer af, at man har en kjæreste, som man ikke véd af at sige, og når denne da tænker på den anden, kommer hun og trykker ham. Men hun kommer kun om natten. Heste skal også være plagede af mareridt. Manken kan være rullet sammen i små lokker, så man ikke kan trille dem tilbage igjen. K. Kr....
