Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kold januar, mørk februar med snefog, bbpsvorn marts, mild regn i april, dug i maj, varm regn i juni. bringer rig høst i juli og august. 280 og 2S1. IL Ib-.
Næste fredag efter juledag er der da aldrig så lidet sne. regn eller mildt vejr, sa menes aret at blive frugtbart. .1. B.
Det er ikke godt at krybe i skjul for regn under hyld. P. Jensen.
En god maj måneds regn er bedre end kone-ens -uldkrone. Vinkel.
Maj inaiinle neje-ivgn cy ikke god fm- li ond on, siger den gamle Sampinger, eller: Maj måneds neje-regn er gift for jorden. A. Pedersen.
I dag otte dage bade vi til dig, du Himmelens og Jordens Gud, du herre over havet og vandene, vi bade, at du vilde regne, ja, du regnede men hvordan regnede du? det kom strint strant over Bækmarken og Engmade; nu bede vi, at du vil lade din velsignelse ned i rige strømme. Pastor Cilius's bøn om regn. H. Brøchner.
Provst Cilius i Smårup sagde i en præken: "Herre, du gav mig lam, men hvordan var de? nogle var hvide og sorte, røde og rage karnaljer". I en bøn for regn sagde han: "Herre, du gav os regn, men det faldt i Nørlund skov og Sorte-Mose; de yderste dråber kom næppe til Sundsig på min mark, derfor står mit byg nu med lappen for øret". Til en, han var henne at...
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Den gamle Moselundgård, der lå lige nede ved mosen, var så gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en egedør så lav, at et almindeligt menneske skulde bukke sig for at gå gjennem den. Der var en stenpikket lille forstue. Derfra kom man ind i skorstensstuen med det åbne ildsted, hvor familien sad og arbejdede ved lysebillingerne. Der var en...
De har brugt her at mure væggene op med torv, og så trak de dem op ud- og indvendig med ler. Indervæggene blev tit murede op af torv. De murede også med rå sten. Regn og frost opløste dem, og det skete ikke sjælden, at sådan en hel væg faldt ned. Det var i alt fald bedre at have vendrede vægge, for der blev da aldrig så store åbninger, om noget faldt...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
En gang i hosten havde både herremand og bonder rug stående tør på marken. Der var en dygtig ladefoged, og han havde mange folk samlet tidlig om morgenen. Sa siger han til dem: "Når I nu vil skynde jer og arbejde dygtig til middag og rylte ved, så kan vi få rugen ind på gården, og så må I tage hjem, det kan da lade sig gjore, at I kan få jeres eget ind i...
Når græsset er slået, kan det med 8 dages regnvejr blive godt ho, med 14 dages kan det gå an, med tre ugers regnvejr bliver det til mog. p. Jensen.
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
En Aften det var sådan et farligt Vejr med Regn og Storm, da kom Lavst Glavind og så en vogsen Datter på en 23, 24 År ind til os der i Bro i Husby og spurgte, om de ikke kunde få Nattely. De var meget forkomne, og min Moder sagde så: »Ja vi har jo ingen Sengeplads, men det er Synd at jage jer ud igjen i sådant Vejr, du kan komme til at ligge under...
Min Fader fortalte, at han en Gang kjørte til Vejle med Jens Lavsten og Søren Nymand. Lav de kjørte hjem om Aftenen, kom de gjennem Engelsholms Dyrehave, og det var et Vejr ligesom nu i Aften med Regn og Blæst, så Folk skulde nok lade være at færdes ude, når de kunde blive fri. Min Fader sad bag på med Ryggen imod Vinden, men de andre to sad på et...
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få...
