Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
156 datasets found
Danish Keywords: regn
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
da.etk.JAT_06_0_00945
Jens Peter Pedersen er født den 1. maj 1836 på Borup mark i Tårs. Hans fader var født i Tranum, Han herred, og han har fortalt ham en hel del af det, han kan. Men både fader, moder og moders moder fortalte meget. Den sidste var fra Tårs og var for resten en søster til boghandler Chr. Steen i Kjøbenhavn, der rømte fra hjemmet, sagtens for at blive fri for...
da.etk.JAT_06_0_00905
I Haverslev og Ravnkilde sogne siges V, nien i Sønderup og Årestrup rø. Brorstrup og Binderup har v, men Års og Havbro w. Nogle lier i Støvring har stodtone på p, t, k. Her siges: lækkert vejr, lækker regn. lækkert korn. I N.-Kongerslcv siger de ikke brej, mer. vre. I Hurup: Stue-bro å sittekåg (ikke kåag). Kristen Mikkelsens hustru, Støvring hede....
da.etk.JAT_06_0_00780
Folkene i Store-Brøndum kom i et tort år til provst Petersen og anmodede ham om at bede i kirken for regn. Han svarede: “Jeg kan jo gjærne tjene jer i det, men jeg tvivler på, det hjælper, så længe vinden er i det hjørne”. Lærer Sørenseu, Volsted.
da.etk.JAT_06_0_00560
Det var en meget tør sommer, og så vilde Skjolde præst bede om regn fra prækestolen. Han sagde så: “Enhver beder for sine, jeg beder for mine. Herre, lad det regne over Skjolde, Brunde, Bisholt efter bækken*. Skrædder Jørgensen, Stenderup.
da.etk.JAT_06_0_00463
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: “Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind!” Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
da.etk.JAT_06_0_00305
Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til “4. Forskjellige gilder.”
1 februar gjorde mændene vejr, og konerne i BUtfts. Var det snevejr, når konerne havde vejr, kom nabokonerne og satte nogle pinde uden for med en tot blår på. Var det regnvejr, anbragte de helst en sten til hende at tørre sine øjne på, og kunde de få den anbragt i hendes hånd, var det så meget godt. Fru Lund, Tranbjærg.
Når der er regn eller sne i vente, så drømmer vi gjærne om de afdøde, og vi har en eller anden beskjæftigelse for med dem. Karen Hansen, Vesterborg.
da.etk.JAT_03_0_01874
Når iglerne stiger op i deres glas, bliver det smukt, går de til bunds, bliver det regn.
da.etk.JAT_03_0_01865
Når der kommer mange af de sorte skovsnegle frem, er det imod regn.
da.etk.JAT_03_0_01864
Når snogen om sommeren kommer meget til syne. er det imod regn. Ligeledes, når der om afteuen kryber mange tusser ved hus væggen.
Der er en lille gulgrønlig fugl, som man her kalder vandfuglen, når den lader sine korte fløjt hore, giver det gjærne regn. 1854—GI. M. J. Skov.
da.etk.JAT_03_0_01861
Når bons tidlig om eftermiddagen flyver til vejrs i træer og på rækværk, bliver det godt vejr næste dag. Går de længe ude om aftenen, bliver det regn.
Agerhønsene skjær hek, og det er tegn til ondt vejr. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_01344
Når ravnene rives og slides, så er der uvejr i vente. Henrik Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01335
Er der mange kvindfolk forsamlede ude på én plet (især om aftenen), vil det give ondt vejrlig. Mon.
da.etk.JAT_03_0_01319
I Midtjylland siger man, at det bliver blæst og uroligt vejr, når svanerne kommer fra vest (Vesterhavet) og trækker mod øst. C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01316
Når svanerne flyver højt, er det tegn på regnvejr. A. H. Povlsen. Blæst.
da.etk.JAT_03_0_01302
35