Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
73 datasets found
Danish Keywords: redskab
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
da.etk.JAT_06_0_01085
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
da.etk.JAT_06_0_00980
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
da.etk.JAT_06_0_00945
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: “Gid Fanden havde dig”. Da kogte det op i den gamle, og han siger: “Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for...
da.etk.JAT_06_0_00235
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
da.etk.JAT_04_0_00071
I Vrads herred siges, at når det på graven sidst lagte redskab er en spade, bliver det næste lig i sognet af mandkjøn, er det en skovl, bliver liget af kvindkjøn. Den retning, hvori skaftet peger, viser retningen, hvorfra liget skal komme. C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01557
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: “Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00345
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Efter 956. Når to arbejder sammen, og de kommer til at lade deres redskaber støde mod hinanden, så skal de komme til at arbejde sammen til næste år igjen. chr. M., P.
da.etk.JAT_01_0_01581
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
da.etk.JAT_01_0_00943
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig...
Bønderne viste stor tjenstagtighed mod hverandre overfor brændevinsspederne. Ridende bud fløj gjennem byerne med råbet: “Br. er ude!” og så fik enhver travlt med på alle mulige og umulige steder at forvare deres redskaber, og udslætte spor af brændingen. Nar de fandt et kobberlag og pibe, blev det strags passet på grubekjedlen, og passede det, lagde de...
da.etk.JAH_05_0_00151
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
da.etk.JAH_05_0_00122
I Kvie og især i Fåborg sogn brændes der potter endnu. Her i sognet er det ubetydeligt, og der er slet ingen i Tirstrup. I Trasborg er en enkelt gammel kone, der laver potter, og maske hendes mand kjorer til Hjetting. Der er enkelte i Trasborg, der kjorer lidt omkring med potter. De skulde af sted med et læs potter imellem bygsæd og bogetsæd. Også efter...
da.etk.JAH_05_0_00036
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Stavens aften bruger de at kyle gjødning ind i folks huse og forbytter redskab og kreaturer. De tager fåregjødning og strøer inde i bryggers og kjøkken. Studedrættet bliver lagt på heste, og redskab lagt på stude. Spilopmagerne går hele natten, så det bliver ved til om morgenen. Mange mænd er oppe hele natten og må gå rundt om husene og drive det væk med...
da.etk.JAH_04_0_00323
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
da.etk.JAH_04_0_00316
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
da.etk.JAH_03_0_00247
10