Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
49 datasets found
Danish Keywords: redelighed
Landevejen til Århus gik forhen forbi Skårupgård. Når der var flere vogne i følge, havde de den skik, så snart de kom til en åben plads inde i skoven, at give holdt og få dem en styrkuing — det var altså en sædvane. Så en aften kom der nogle vogne, og de standsede. Det var månelyst vejr, og så fik de noget stort hvidt noget at se inde i skoven ; når...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
da.etk.JAT_05_0_00226
I den gale tid blev Boller solgt for 1400 daler, og Lindholt for 800 daler. Flere folk bad dag på skatterne, de havde ingen penge og blev ved så længe, til de måtte gå fra gårdene. Det gik sådan med ham, der havde Vestergård i Vrå, Torslev sogn. I Tårs derimod blev de ved at betale, og det var sognefogdens skyld. Han blev ved at pine ved og sagde til...
Der var en præst her i Sunds, de kaldte Sunds. Han var ikke stærk i den her præken og vilde gjærne bruge lignelser for at gjøre folk begribeligt, hvad meningen var af prækenen. En dag vilde han fortælle menigheden, hvordan folk blev ved at vade længere og længere ud i synden, og så kunde han ikke gjøre dem det mere begribeligt end ved at vise hen til en...
Der var en smed i Gjellerup by, der var meget dygtig til at smede, men også dygtig til at drikke sig en stor dram. Lige så urimelig var han også mod kone og børn, når han fik æ store dram. Så en nytårsaften havde han også fået en dram, og så havde han gjort redelighed i huset og jaget kone og børn ud. Men som han nu havde fået det besørget, var døren...
da.etk.JAH_06_0_00241
Der boede en rakker i Hule, som hed Ryy-Hans, og han havde det distrikt her omkring. Så gik han jo om og fejede skorstene og tog krikker af og tålte ikke, at nogen gik ind i hans næring. Men en gang kom der et par unge slegier her til Risgårde og vilde gjøre det samme som Ryy-Hans for den halve betaling. De får jo også noget at bestille, for hvem vilde...
Der var en gang auktion i Tørring præstegård, hvortil mange præster og andre storhanser var komne. Præstekonen havde rettet an og dækket bord til alle fine gjæster, der skulde spise hos hende. Imellem dem, som var mødt til auktionen, var også en lille herremand, som hed Povl Skov, og en kjæltring eller rakker, der hed Kristen Tand. Povl Skov var en del...
da.etk.JAH_05_0_00626
Forriderne ved bryllup de red jo så ublu, det første a kan huske. Så tabte de deres hatte, og så faldt de af, og det gik i én redelighed. De skulde jo til kirke og så om og vende og atter et godt stykke ud imod brudeskaren og om bag ved vognene, og så vende der og dernæst foran igjen til kirken. Alle ungkarlene skulde ride, men ingen holdt af at låne...
da.etk.JAH_04_0_00164
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
Brodrene Kjeldsen kom til Lerkenfeldt for at kjøbe stude. Luttiehan, der var ejer af gården, mente, at de ikke kunde evne at kjøbe dem, og for at gjore nar ad dem tilbød han dem hele gården til en spotpris. De slog til med ham. Men han sagde, at de skulde skaffe pengene eller kaution inden 24 timer. Brodrene blev så enige om, at den ene skulde ride alt...
da.etk.JAH_02_0_00342
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." — "Hvad da?" —...
Ude på Lirne mark boede Søren Jakobsen, der var en stærk mand til redelighed. Han gjorde hove til Engelsholm. En dag var det regnvejr, og da skulde han feje i gården. Lav han nu gik og fejede, kom ejeren gående. Det var en Nordmand, og han blev så vindrendes gal og fløj hen på ham, og så han ind ad gangen efter hundepisken, og han kommer og hærper løs...
da.etk.JAH_02_0_00152
Kristen Esbensen i Østrup var en af dem, der havde været i Kjøbenhavn ved kongen. Et par år efter kom han ned til Lerkenfeldt og vilde tale med madammen, for den gang var den gamle Kjeldsen jo bleven skreven dod, et par ár før han virkelig døde, for ellers skulde han have været over til Kjøbenhavn at kysse den blå jomfru. Da Kristen nu havde været inde...
da.etk.JAH_02_0_00139
Kraggården i Mesinge var en Tvillinggård, og nu er den ene af dem brækket af. I den Gård var der Spøgeri, og Madammen turde ikke gå ud i Bryggerset om Aftenen uden Lys. Der var sagt, at en gammel Kone, som før havde boet i Gården og hed Johanne Krags og blev begravet inde i Kirken under Kirkegulvet, hun gik igjen. Der stod Vand nede i Begravelsen, hvor...
Der boede en Pastor Høeg i Ugilt, det er ham, der har døbt mig, og han havde en Datter Kristine, der var forlovet med en Karl, som tjente i Præstegården, de kaldte ham Kræn Rådsig. Hun blev frugtsommelig ved ham, men så en Aften, der var Dands, det var om Julen, da dandsede hun så forfærdelig med min Fader, at hun gjorde Barsel anden Dagen, og Barnet...
Der var en Herredsfoged på Sønderbygård i Stovstrup, der hed Buhl; han havde vist en Broder, der var Præst i Pedersted. Folk sagde, at Gården egentlig skulde hedde Synderbygård, for den var nok bleven bygget for de Umyndiges Penge, og denher Buhl begik nok megen Uretfærdighed, og de sagde da også om ham, at han kom til at gå igjen, efter at han var død....
da.etk.DSnr_05_0_00289
Der var en ovre i Vinkel, de kaldte den Slemme Kristen Odsgård. Han var gal på Præsten, og så en Nat rejser han sig og går derop og sætter en Svovlstik til Præstegården, så den brændte. Sådan brændte han Præstegården af tre Gange, og der var ingen, der kunde få Redelighed på, hvem der havde gjort det. Det blev først opdaget, da han skulde til at dø, for...
I Norup var der en Kone, der blev kjendt med en HolstensKræmmer, og så vilde hun af med Manden. Han gik meget på Jagt ude i Mosen ved Pugholm, og der kom Kræmmeren og skød ham. Men så blev Kræmmeren lige godt bange for sig selv og rejste sin Vej, men Liget smed de først i en Tørvegrav. Konen giftede sig igjen, men nu blev det galt med hende. Der krøb så...
35