Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
50 datasets found
Danish Keywords: rask
Det var i den tid, Fynboerne havde øl, der var 3, 4 år gammelt, da kjørte en gårdmand en dag ad by, og så kom karlen og husholdersken i tanker om at tappe sig et krus øl af det bedste anker i kjælderen. Som de nu var ved det, kom deten vogn kjørende ind i gården. De løb op i største hast og glemte at sætte hanen i, så alt øllet lob ud, Men det var ikke...
da.etk.JAT_06_0_01152
Der var en mand i Velling, der hed Morten, det var sådau en morsom mand. En gang var han kommen hen til en nabo, og konen sætter mad på bordet for ham og beder ham om at smide på Hun går så ud i kjokkenet, men kommer lidt efter ind igjen og siger: “Værsgod, nu skal du spise, Morten”. — “Tak”, siger han, “skal jeg også spise?” og dermed trækker han syv...
da.etk.JAT_06_0_01133
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: “Mit fulde glas og sangens raske toner”. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: “Der ligger præsten, og ber er manden”, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
Der tjente en dreng i Lygumgårde præstegård, og han var meget uartig. Kun præsten var han bange for. En dag havde han gjort nogle skjælmsstykker, og så havde de truet ham med at sigo det til præsten, når han kom hjem. Om aftenen, da dreugen var i seng, kom præsten og gik op gjennem en gang, der var tæt ved drengens kammer. Han hører det, bliver ræd og...
da.etk.JAT_06_0_00273
En anden af Samsos raske sønner, Hemchil, Ballen. rejste i sin ungdom som smedesvend i Tyskland, men udmærkede sig den gang' som nu ved sin lyst til at svede så lidt som mulig. Han skrev en gang hjem til sin moder, at hun øjeblikkelig måtte sende ham penge, da han ellers måtte gribe til, hvad han ellers kun nødig vilde Moderen, som troede, at hendes søn...
da.etk.JAT_06_0_00180
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
da.etk.JAT_05_0_00145
Fra den tid siseboderne ved Kjøbndiacn endnu var i brug, fortælles følgende. En student, som havde været en tur ude i landet, var på hjemvejen kommen til at age med en bondemand. Så var fle inde i Ballerup kro, hvor studenten gav kaffe. Eden at bonden så det, havde han listet sig til at komme noget i hans kaffe. Da de kom ud på vejen igjen og havde kjørt...
da.etk.JAT_05_0_00119
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand — Fryder eder i velstand! — de er kommen fra fremmede land. Og så...
da.etk.JAT_04_0_00182
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær — for hun var fra Bræstenlund — og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske — for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
da.etk.JAT_03_0_01728
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
da.etk.JAT_02_0_00243
Der var en frue på Urup, måske det var af familien Rantzau, hun havde tre Bdnner, der alle gik ved krykker. Hun samlede godsets fattige børn sammen en gang om ugen, lod dem sætte sig på gulvet og gik omkring og delte mad ud til dem. Nar hun så traf på et kjønt barn, klappede hun det, græd og sagde, når man spurgte hende om, hvad hun græd for: Ja, det var...
da.etk.JAT_02_0_00087
Om fåreskab at raske med. Tag og kjøb sant Ellens rod fin, møddingvand, hønsomog, grå svavel fin, aske, figtril, stødt, salt en håndfuld, nyse-urt-rod 1 stykke fin. Alt en opkog, vask lunkent daglig. P. Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01724
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
da.etk.JAT_01_0_00010
En pige gik på gaden, og en springfyr gik bag efter og beundrede hendes figur og raske gang. Endelig drejede hun ansigtet om imod ham, og han så, at det var meget stygt. „Havde du været så smuk fortil som bagtil, så havde jeg .bedt dig om et kys," udbrød han. „Da kan herren jo kysse mig, hvor jeg er smukkest". A. L.
da.etk.JAH_06_0_00552
Vi var ved at tømre i Haslum præstegård og loserede der om natten. Så blev vi vist ind på et værelse i et andet hus, hvor der var indrettet til at kunne lægge et par folk. Da folkene hørte, at vi skulde derover, sagde de, at vi skulde ikke ligge der, for der spøgte det. Vi tænkte, de vilde ræde os, og kerte os ikke efter det, da vi var unge og raske. De...
Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichan havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at overtage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt...
da.etk.JAH_02_0_00132
Gamle Ib, der tjente på Hesselmed i 70 år, var Først i møllen fot at hjælpe til der, men kunde ikke gjore noget ved det. Det eneste han kunde, det var at hente poser op, men det kunde han også gjøre til gavns. Når han blot havde båret dem ind, kunde han hente, hvad pose det skulde være, oppe i møllen i døde mørke. Så blev han sat til at harke (o: rive)...
da.etk.JAH_02_0_00069
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter — og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
da.etk.DSnr_06_0_00670
Der var en Gang en grumme klog Præst i Jebjærg, han kunde mere end hans Fadervor. Han havde fået det lavet sådan, at Præstegården ikke kunde brænde, så længe en gammel Hat, der var ude i Gangen, blev ved at være der. Så døde han, og der kom en anden Præst, en ung Mand, som ikke kunde lide denher gamle Hat, der lå der. Så var der en gammel Røgter, som var...
da.etk.DSnr_05_0_00413
Jeg var så dårlig af Nervefeber og søgte Doktor, men blev jo længere jo dårligere. Vi boede den Gang i et Hus der ved Sorø, hvor der sjælden kom nogen. Så kom der en Dag en Kone og vilde spørge Vej, og vi kjendte hende ikke. Da hun så mig, sagde hun: »Du har nok stærk Feber.« Jeg sagde ja. »Den kan du sagtens slippe,« sagde hun, »det er ikke mere, end at...
da.etk.DSnr_04_0_01106
35