Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Morten Søremen på Søgård kom ved et festmåltid i Ringkjøbing til at sidde ved siden af amtmanden grev Schulin. Denne havde en dejlig broderet kalot på, og den fandt Morten sådan behag i. Så sagde han: Hvis a nu var grev Schulin, og De var Morten Vejlgård, véd De så, hvad a vilde gjøre? Nej. Så vilde a forære Dem den kalot, for a har mere brug...
Mads Bitte-Kræn fra Stenbjærg sagde alting bagvendt. Han havde to sønner: Bitte-Kræn og Ott. Om Ott sagde han en dag: Han løvvt Færregors låå å sonden hans hywer trææsku. Hans kone døde ude i Tisted, og det var han bedrovet over. Han udtalte sig med, at ban var så grov kjed af, at han ikke var ved hende de sidste tre dage hun døde. De to brødre kunde...
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Fut-Lavs boede i Vorre, og så var der nogen, der vilde have sjov med ham, og de fandt for godt at ville stjæle hans ko fra ham. Så kommer der en karl fra Brandstrup og fortæller ham, at han havde set to karle komme trækkende med en sortbroget ko, og det var nok hans. Ii Gu bæjer mon arme mand, de war ejt mon iin kow. Jaja, vi må have de tyve skødt,...
En omrejsende tigger. Kristen Selde, kom til Jens Mogensens, hvor min fader tjente, og fik lov at blive der om natten. Samme Kristen var en underlig fyr, der havde den sære skik at gå oppe på gulvet, når lyset var slukket, helt nøgen, og klappe sig selv på kroppen, så snart de andre var i seng. Det vidste man, og det kunde være morsomt at spille ham et...
Et sted havde de ram fisk, og så kommer konen til at klage hendes nød til præsten, det smagte så dårlig. Så gav han hende det rad, at hun skulde bløde det ud i askelud. En tid efter kom hun igjen til at snakke med ham. "Nej, det var endda et sølle råd, fåer der gav mig, fisken blev slet ikke til at spise, og a havde endda taget ret gammel lud og så aske...
Blot udhusene var af stampet ler. Jeg har set dem i Hvingel. Væggene var 5 kvarter tykke forneden og 3 kvarter foroven. En mand dér havde bygget sådan, at der stod 4 store sten på enden, én i hvert hjørne, og rammen la så på dem sammen med væggen, men der vilde det altid slå revne ved de sten. Selve de stampede vægge revnede derimod aldrig. Foderet var...
Mine Forældres Have i Kolding gik ned til Hyrdestræde og var altså lige tæt ind til Slottet, da vi boede i Lerbygade. Der havde både min Fader og Moder flere Gange set et Lys stå og brænde. Vi havde to Heste, og Porten, vi kjørte ind og ud ad, forte lige ind i Haven. Da de en 20, 30 År før min Tid satte Stolpen til den Port ned i Jorden, da fandt de fem...
En Forpagter af Karsebølle har fortalt mig, at hans Fader, Hr. Fabritius i Tranekjær, en Aften kom ned til Kusken Hans Halvorsen, da han lå i hans Kammer og sov, og sagde til ham: »Stå op strags, Hans, og læg Selerne på Hestene og spænd for, jeg må afsted til Tranekjær, for to af mine Brødre er i Forlegenhed.« Han gjorde det, og de kjørte. Som de nu kom...
Hvis en død Mus eller et Bær eller lignende bliver kastet på en Kvinde, som er frugtsommelig, bliver der et lignende Mærke på Barnets Legeme på samme Sted, hvor hun blev ramt. Else Marie Sørensen, Gårdmandskone, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.).
da.etk.DSnr_04_0_01205
En Præst havde den slemme Vane at gå op i Kirken om Aftenen, og det var hans Kone så kjed af. Så siger hun til Karlen, om han kunde ikke få ham det lagt af, det mente han, han skulde nemt gjøre. En Aften, Præsten var gået op i Kirken, tager Karlen et Lagen over sig og stiller sig an i Døren. Så kommer Præsten og vil ud. Er du et Menneske, så svar mig, og...
En Kjæmpe fra Fyen stod ovre på Hindsgavl Mark og kastede efter Erritsø Kirke. Men Stenen gik forkert af hans Hånd og faldt i Stranden ved Snoghøj. Den havde Navn af Kjæmpestenen. For godt en 60 År siden kom en Isflage for den og drev den i Land, og så blev den slået i Stykker og anvendt til Trappesten i Gjæstgivergården i Snoghøj o. s. v. Der var Mærker...
Manden på Follerupgård, han hed L. F. Holst, havde været i Holsten og kom kj ørende hjem efter. Da han kom over Spangen på Follerup Mark, bad han Kusken holde stille, og så stod han op i Vognen og sagde, han kunde se en Ligskare. Det var Gårdens Folk, han så', men han kj endte ikke den, der kjørte den forreste Vogn, og han så' ikke hans Kusk imellem dem....
Niels Andersens Kone på Drøsselbjærg Mark fortalte mig en Gang, at hun en Dag stod i Gården og skyllede Tøj, mens hendes Mand og Karlen var nede ved en Dam efter Vand, og hun så bukkede sig, da kom der noget og rev hende i Nakken, det var ligesom en stor sort Puddelhund. Idet hun nu rejste sig op, sagde den: »Huu!« for det var en Varulv. I det samme kom...
En Karl gik og pløjede på Måbjærgs-Bankerne på Høje Mark, Lunde Sogn, tæt ved Skjellet ind til Bobjærg Mark. Der kom da nogle Bjærgfolk ud af den ene Banke, den, der er længst mod Syd og længst fra Vejen, og bød ham noget at drikke. Han tog også mod det, men drak ikke og kastede Drikken ud bag over sig, men noget deraf ramte den ene Hest, da han jo havde...
Øst for Sommersted ved Vejen til Haderslev ligger Tinghøjen, og i den boer Underbos. En Mand fra Sommersted kom en Aften kjørende hjem fra Haderslev, og da han nu kommer forbi Højen, ser han den stå på gloende Pæle. Han kunde se, at der var Gilde der inde, og han tog sin Lommekniv, lukkede den op og smed den ind imellem de Dandsende. En af de små Folk...
På Tudvad Mark var der mange Høje. Så en Dag fik en Hjordedreng at se, at en af dem var løftet op på Pæle, og han kunde også se, at der var Dands der inde i Højen. Så i Kådhed smed han en Sten ind imellem dem, der dandsede, og den må så have ramt et Barn, for strags efter hører han dem råbe ud til ham: »Kan du hilse Find, at død blev den lille Kind.« Han...
I en Gård i Nærheden af Visborg stod en Nytårsaften for mange År siden Konen og rørte i en Gryde Grød. I det samme kom en høj Kvinde ind ad Døren og sagde til Konen, at hun snarest mulig skulde se at komme over rindende Vand, da der ellers vilde overgå hende en Ulykke. Derpå gik den høje Kvinde igjen. Konen agtede ikke på, hvad der var blevet hende sagt,...
