Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en klog mand, der boede i Hvarregård tæt ved Hune kirke, de kaldte bam Povl Boes. Så var der en kone i Blokhus, de kaldte bende Johanne Marie Bro. Hun boede på søndre side af vejen i et bus, som gjæstgiv6ren ejer nu. På uordre side boede Povl Hoven, der var gift anden gang ogbavde fået en kone, der kunde en bitte korn seppeletikunster. Så blev...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
På Als fortalte en gammel mand mig, at han i sin ungdom tillige med andre lå og spiste meldmad på en herregårds mark. Man lagde nu mærke til en snog, der kom op af sit hul og lob et stykke til siden. »Den skal ikke komme i det hul tiere!« råbte en skøjen knægt iblandt folkene, og lob så til og stoppede en sten i. Lidt efter, da alt var blevet roligt...
Når en går til og stopper en svales rede som den har bygget i bakker og høje med en told af græs eller én ting, og den så kommer og ser det, flyver den hen og finder en græspile, kommer med den i næbet og flyver frem og tilbage foran tolden. Så springer den ud, og så lader svalen græspilen falde. Hvis en nu kan finde den, så kan en med den lukke hvad...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
Morten Olesen i Torning fortalte, at der var en karl fra Vindllæs i tjenesten, og alt hvad befalingsmændene rørte ved, det rykkede de af ham, de rykkede også benene af ham. Til sidst kunde de ikke have med ham at gjøre. Så red han på én gang ud af alle byens fire porte på en halmbrønge. Kvorning.
Den 16 april har bonderne i forrige tider og nogle enduu udbåret mad og øl på ageren i temmelig overflødighed, gjort så meden stav ret hul i jorden, deri nedsat først en busk enebærris, derpå nedslaget et hønseæg og nedkastet derpå noget af hver slags korn, som skulde såes, dette med eu kjæp tilhobe rørt, havde derved nogle ærdeles bønner, som de læste...
En bondemand, der havde et par heste og en 6, 7 køer, havde sådan lyst til at handle, og så var han en gang draget til marked. Da sidder pigen og malker ved aftenstid, og så kommer der én ved nødsdøren, og han går ind i rollingen. Nå, hun malker og gjør sig færdig, og så kommer hun ind og sier mælken. »Hvem var det, der kom ind?« siger hun til konen....
At udfinde, hvorlangt der er til vaud til en brønd, går således til: Efter at man ved en kvist har vist vand, tager man så en salmebog og en nogle med et kors i kammen. Nøglen lægger man så over det ord Jesu3 i en eller anden salme således, at noget af ordet seos igjennem korset, og derefter lukkes bogen, men så fast, at nøglen bliver liggende på sin...
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
Jens Kusk i Smidstrup i Gadbjærg sogn går der mangfoldige fortællirjger om. Der har nok været tre med dette navn, og der siges, at den første skal have sagt, at hans sonnesøn skulde blive den klogeste, og det er nok cm ham, at de fleste fortællinger går, skjøndt når der fortælles om Jens Kusk, er det ikke klart, hvem af dem det er. Der siges, at han...
På Tjele kom nogle karle ud i gården om aftenen. Én af dem var noget beskjænket. Så kommer der en stor hund løbende, og han går så hen til den store dør, hvor der hængte en ridepisk inden for, og vilde slå den med de ord: »Nu har du gået og skuttet her i flere år, nu skal a hjælpe dig herfra.« Så gav han den et par skrald eller tre, men så sætter den ham...
Manden i en gård i Nørup hængte sig, og efter at de havde fået ham begravet, var der ingen, der vilde bo i gården, ti hver aften, så snart solen var gået ned, kom der en sort hund og rørte bare ved porten, så sprang den op. Den løb så gjennem huset fra den ene ende til den anden og stødte dørene op. Det var, som om kreaturerne vidste, når den var kommen,...
Det skal være en kvinde, der har skrevet Cyprianus. Hun var taget ind i et kloster af nogle munke og sat langt ned i jorden under klosteret, for at ingen skulde vide, at hun var der. De vilde jo have deres omgang med hende. Der skrev hun så Cyprianus med hendes hjærteblod og lysebrand. Af disse to ting rørte hun nemlig blækket sammen, og det er jo også...
I Kjædeby står en gammel smedje, hvor folk har kunnet høre det smede af alle kræfter, og det blæse med bælgen, når de blot talte lidt sammen eller rørte sig, for stod de stille og lyttede, var der intet at høre. Smeden og konen gik tit ud om natten for at se, hvad det var, men da var alting i sin orden, og de gik endda, når det var allermest i...
Da a tjente som daglejer på Særslevgård, hørtea nogen, der slæbte med sække oppe på loftet og hen til lemmen, og den gik med støvler på. Det varede omtrent en times tid. A gik hen og så efter, om låsen var for lemmen. Om morgenen gik a til forvalteren og bad ham om lov til at se op på loftet, og a fortalte ham, hvad a havde hørt. "Da skulde en vel ikke...
I Tim var der en gang en mand, som flyttede et markskjel, hvorved han jo forurettede sin nabo. Da manden, som havde flyttet skjellet, døde, kunde den anden mand, som han havde flyttet det for, hver aften se en underlig flagrende skikkelse op ad sin mur. Han turde ikke selv gå ud til skikkelsen, men endelig var da en anden mand så modig, at han turde gå...
Kristen Kuskes kone Grete Eogtmann, en søster til biskop Fogtmann, fortalte, at da hun tjente på Kjærgård, kunde det hænde, at jomfruen ved højlys dag kunde komme og kige ind i ovnen. Hendes kjole den skralrede, og den kunde formelig stryge sig om ved hende, så kjolerne rørte ved hinanden, og jomfruens kjole skralrede da. Men hun var ikke bange for...
