Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Meyer i Verninge var både oldgrandsker og matematiker. En gang lå ban på alle fire ved Odense-vejen og så på de runesten, som står der. Da kom en proprietær kjørende hen ad vejen: Hvad ligger du der for? råbte han til præsten. Ja, det kan Do jo se, jeg ligger jo og læser på de sten. Kan du læse det? Ja, ban vilde da forsøge det. Hvad tager...
I en gård i Tved ved Fredericia havde de en tjenestedreng, som var meget forfalden til at spille kort. En aften var han kommen om i en nabogård, men da ingen vilde spille med ham den aften, så sad han og faldt i søvn på en stol ved kakkelovnen. Manden i gården havde været af by og kom nu hjem sammen med en anden mand. Han blev ærgerlig over at se drengen...
Pi: kvindeligt anderetykke, skjørt og livstykke (bol) gående tid i ét, Pigebørn har pien hægtet bag til, men voksne kvinder hægter den fortil. Språåpind (spradepind): pind til at pirre op i lyset eller ilden med. Gistne brødet: overstryge det før bagningen med vædelse, der er rørt sammon af mel og vand. Derved bliver det glat og kommer til at se hvidt ud...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Karen Marie Jensdatter er født den 29. oktober 1814. Hendes moders farmoder var godsejerfrue Lange til Gyllingholm. Hun blev 100 år gammel og var til sidst rørt af et poppelsislag. Men tørst havde hun da solgt gården og endte sine dage i Kjøbenhavn. Den ene af hendes sønner, Jens Nielsen Lange, var vidtløftig og slem til at spille kort, og så satte han...
Æ ivi udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
En Morsingbo vilde holde en tale for fædrelandet og for Sønderjylland i særdeleshed. Han begyndte da sådan: Deler noget, der rører sig, der er noget, der rører sig. I det samme sidder en hund blandt tilhorerne og basker sig bag ørerne, og da siger én af dem : A, det er ikke andet end kontrollorens hund. Da fik han luft og tilføjede hurtig: Der or...
Etatsråd Rambusch i Korsør holdt examineret gartner, og så havde han én, der hed Jensen, som min fader var kommen i lære hos. Han havde desuden en dreng til i lære, og det var en enkes eneste barn. Nu skulde deher drenge om aftenen sidde i et gartnerhus nede i udkanten af haven op imod kirkegården og binde kurve for at bestille noget. Så en aften sad...
En arbejdsmand gik over kirkegården, når han gik til og fra arbejde. En aften, han kom derover, syntes han, der stod en mand ved kirkedøren.^ Nu vilde han jo til at snakke ham til, men syntes i det samme, han rørte sig, og blev da bange og stak af. Så kom han om ved smedjedøren, og der fortalte han, hvad han havde set. Smeden spørger så, om han havde...
da.etk.JAT_06_0_00260
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
En aften kjørte en gammel kone i en vogn fra Ribe Og hjem og havde en farlig stor skjæggemand under hendes skjorter. Den skulde jo smugles over grændsen. Så kom kontrolløren ud til vognen, og han ledte og følte omkring hende. Hnu! siger hun og giver et hop, nu rørte han min sæl ved den*. Han blev flov og tog hånden til sig, for det kunde jo forståes,...
Hos Anders Byholts i Sulsted skulde de have barn i kirke. Han kjøbte et godt stykke kjod, og konen kogte suppe om løverdagen. for hun skulde selv med i kirke. De to fremmede koner fik hver en ske at spise med ved barselet, men børnene sad med skekopper, som skafterne var brækket af, og manden spiste med en udhulet brodskorpe. Fedtet dryppede ned fra...
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Ved barnedåb må man passe, at der ikke går noget fejl, ti det er slemt. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_00886
Når brudeparret sidder til bords, må der altid stå to lys forved dem, som kaldes brudelys, og man lægge mærke til, hvis lys der brænder forst ud, ti den skal også dø først. Kr. Frederiksen.
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
