Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Danish Keywords: rådne
En gang strandede der et hollandsk skib omme på æ søndre side, som de kalder det. Så var der tre karle, der vilde ud at se, om de kunde ikke redde noget på skibet. Hav de kommer derud, da hænger der et fruentimmer i takkelagen, og hun boj om, te de skulde redde hende. Men det brød de dem ikke om, de tog hendes skrin i stedet for, og det var fuldt af...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
da.etk.JAH_03_0_00369
En fjerdingvej fra Hinds els ude på lieden vest for vejen, der går fra Styvel til herregården, ligger Stoimshøj. Derved var i gi. dage bygget en tiendelade, hvoraf endnu et lille hus. som ligger ved vejen, skal være en levning. Herremanden på Hindsels (Breinholt) var noget stræng af sig, men da bønderne fra Odby og Lyngs, som skulde yde tiendekorn til...
På Stangerum hede i Dalbyovre er en fækule fra den tid, da det meste af fæet døde. Det var en forfærdelig stor kule, en lavning af størrelse som vor gårdsplads, og jorden var kastet op til alle sider. Eftersom kreaturerne rådnede, sank jorden, og derfor blev det vel en lavning. Den lå jo afsidiges. Pjaltkræmmere og sådanne folk har i vor tid givet sig...
Min faders moder i Yding stod en dag og gav en kalv mælk, som de vilde have lagt til. Så kom der en kone fra den samme by der om og siger: »Ha-a sikken dejlig steg der kunde blive på den kalv.« — »Ja, du kunde da nok nøjes med noget mindre end en steg af den«, siger min moder. Om natten så doetkalven, og konen kommer der om anden dagen. »A tykker, du ser...
da.etk.DS_07_0_01353
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
da.etk.DS_07_0_01015
Der var an gang en horebuk af en kræmmer, der var bleven uens med én af sine kjærester ved det, at han var hende utro, og; så slog hun ham et søm i øjet. Det var grangivelig, som der sad et lille messingsøm midt inde i det. Til sidst krøb øjet ham rent ud på kinden og rådnede bort. p. tj.
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
da.etk.DS_06_0_00165
Der var også en mand i Fuglslev, som hed Per Smed, han var meget rig, og der mentes, at han var i pagt med Fanden, han havde nok både »Cyprianus« og »Henrik Smed.« Sådan noglebøger var heller ikke nogen god anbefaling. Han havde solgt sin store tå til Fanden, og de påstod, at den rådnede af. Han blev meget dårlig på det sidste og kunde ikke dø; men så en...
A var en gang på handelen nede ved æBlå-vand. Der kjøber a en sølvstob, som vejede 14 lod. En tid efter kommer a ind et sted, hvor den mand sad, a havde handlet med, og han var noget svirende. Så siger han: »Du véd ikke, kvor den sølvstob er kommen fra. Der var en prinsesse, der strandede her ud for, og hun sad ude i masten og så, at tre mænd bjærgede en...
da.etk.DS_04_0_01668
To mil nord for Hjørring ligger den gamle herregård Asdal. En af dens tidligere ejere hed Karl Pølse. Navnet Pølse fik han på følgende måde: Ejeren af herregården Odden og Karl fra Asdal havde sviu i skoven. Da svinene så skulde hjem, kom de to herrer i strid om et svin; den ene vilde have det, og den anden også. Da sagen kom for retten, dømte denne...
Fru Ingeborg og Otto Banner levede som fraskilte. Hun var jo et Satans menneske, et rigtigt asen. De havde en proces med hinanden om, hvor vidt hun skulde give Otto penge, og han skulde give afkald på Vorgård og flytte til Asdal; men under den proces, hvori ingen kunde vinde, da de jo dog var kone og mand, foreslog hun, at de skulde slagte et svin, og så...
da.etk.DS_04_0_00752
Der har været stor skov ved Falle i Finderup, men det blev stjålet væk lidt efter lidt. Først var der stor skov, siden blev det mere åbent, og til sidst gik det helt væk. I min drengetid var der hul ved hul i jorden, hvor træerne havde stået, og rødderne var da rådnede væk. peder navntoft, gammelstrup.
da.etk.DS_03_0_01991
Lige neden for korbuen i Sulsted kirke har været nedgang til en gravkjælder. Men lemmene rådnede, og nedgangen blev så fyldt efter med jord. Selve gravhvælvingen er ellers endnu urørt, men uden adgang. Gamle koner kan mindes at have været med til at bære jord derind i deres forklæder, da nedgangen blev fyldt. lærer lauritsen, sulsted.
En gang fandt nogle hostfolk liget af en havfrue med hængende bryster og skjællet fiskehale ligge på marken. Hun var bleven ødelagt af torden. De morede sig med at stikke til hende med stokke, river og høtyve, men da en hyrdedreng, som på den varme sommerdag gik med bare ben, stodte til hende med foden, rådnede den op på ham. Næste dag, de kom der, var...
da.etk.DS_02_D_00026
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
da.etk.DS_01_0_01420
35