Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Pastor Bang sagde til lærer Jakobsen: Gå op til Merringgård og sig til fruen der, at hun må helst holde sin kirkegang på søndag, for i næste uge skal jeg til Kjøbenhavn. Så gik han jo, og nu kunde fruen da være forberedt og være færdig til at tage med, når præsten kom fra Korning, hvor der var førsttjeneste. Søndag kom, og præsten kjørte ind på...
Der er en mand i Lyngby sogn, de kalder Døve-K*-æn, men han er ikke mere døv end et andet menneske. Det navn har han fået på følgende måde. Hans faders moder var kommen i tanker om at ville gjøre hendes søn fri for kongens tjeneste, han hed ellers Kræn Kusk, og så gik hun ned til en prokurator Vesterby i Hjørring og rådførte sig med ham. Han rådede hende...
Karlene i en præstegård satte et væddemål med hverandre om, at den ene af dem turde ikke gå op i benhuset ved kirken og tage et ben med hjem. Lønnen vovedes derpå, men da han nu så, det skulde være alvor, fortrød han det og bad præsten om råd. Han rådede ham til at gå op i gravhvælvingen og råbe, når den anden kom og vilde tage benet: Det er mit bon....
Peder Kristian fra Vestbjærg fik et par briller af Gleerup på Vang. Men det ene glas var i stykker, og det var han slemt forlegen med. Så rådede kapitain Asboe i Ålborg, som var en stor skjælm, ham til at gå ind til den mand, der boede i den store gård, han var den eneste i byen, der satte blå briller ind; han var rigtignok meget tvær og skulde tigges...
En kone snakkede med en karl om, at hun havde tænkt på at give sig af med at kurere folk, for det var en god næringsvej, men han vidste ikke. hvad hun skulde sige, når der skulde læses over noget. Så siger karlen: Det kan i lære dig, du skal sige: tre sorte og fire hvide, og det bliver du vod med. Konen tog efter rådet, og det gik godt. Så traf det...
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene....
En mand havde solgt en stud, men kom i tanker om, at han havde forsolgt sig. Så taler han med sin nabo om det, inden han afleverer den. Men a vil jo ikke lade handelen gå tilbage for det, siger han. Ja, da kunde han lære ham et nemt råd til, hvordan han kunde få det gjort tilbage og endda redde æren. Nu leverer du ham jo studen og lover, at du leverer...
Karen Brus Jørgensen i Folie fortæller, at hendes moder efter at have fodt mange børn, var bleven så nervesvækket, at hun var helt sindssyg. Efter et barns fødsel forlangte hun at blive indledt i kirken, og lægen rådede manden til at føje hende. Da præsten trådte ud i våbenhuset, faldt hun på knæ og kyssede fligen af hans præstekjole. I Jesu navn bør al...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Der stander en lilje i min mosters have, a frygter, det er en persilli, fra rod og til top tilsammen gror, således gror kjærligheds villi. [Anders]'s hjærte brænder inderlig, ingen den kan udslukke. Uden [Kristine], i hvor hun er, Gud råder for begge vores lykke. Der sejler, der sejler så dejlig eu due, der sejler [Kristine], den skjønne jomfrue. Lille...
Der stander en lilje i min moders have, jeg troer, det bliver til petersilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror kjærlighedens vilje. [Peder Hansen]s hjærte brænder inderlig hårdt, slet ingen kan det udslukke undtagen [Sine Nielsdatter], ihvor hun går, Gud råder for begges lykke. Der sejler, der sejler, der sejler en due, der sejler...
Bindebrev til Jeppe Christensen, bunden på tamperd&gen af P. M. Nielsen. Ja, gode glade dage jeg altid ønsker dig. som hjærtet kan behage, lev stedse lykkelig. Plaser i ungdomsalder er livets halve lyst, hvad man uskyldigt kalder opmuntrer sind og bryst. Ej kunstig er den måde, du loser dette på, og dersom jeg må råde, jeg frihed snart dig spår, gjør...
Andre siger, at når rumpen klor, får man godt smørheld. j. B.
Den gale Kallager gjente folk fra deres gårde, som de havde i fæste, og satte dem til andre gårde. Han drev dem også i soldatertjenesten, når han fandt for godt. Til sidst gik han fra forstauden, og de folk, han havde været så slem ved, vilde nu råde over ham. Hans kone frygtede for, at han skulde komme i fangetårnet, og sagde da til ham: Og herre, skal...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
