Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
31 datasets found
Danish Keywords: pude
En mand og en kone blev gift og sad i et lille bitte hus på Vinderslev hade. De gik begge på arbejde på Vinderslevgård, og så gik de jo hjem om aftenen. Forst havde de kun en eneste bitte trebenet stol, som manden selv slog sammen, og så et lill” bitte bord. Sengen var slået sammen af fjæl, og den ene af dem sad nå stolen, og den anden på sengefjælen....
da.etk.JAT_06_0_00137
Når barnet tages op af vuggen, skal puden igjen lægges ned, ellers får barnet kneb, bliver uroligt. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Moder, som er fra Ålborg, fortæller fra sin barndom om en gammel kone, som lå og hverken kunde leve eller dø, at hun sagde: “Tag den pude bort fra mit hovedc, og da det skete, døde hun straks. Den var stoppet med hønsefjer. Katrine Glud.
da.etk.JAT_03_0_01520
Maren Møllers Datter i Grønfeld lå syg, og moderen mente ikke, hun kunde dø, for det hun lå på hønsefjer. Så blev puden trukken fra hende, og der kom gasefjer i den.
da.etk.JAT_03_0_01518
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
da.etk.JAT_03_0_00266
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
da.etk.JAH_06_0_00627
En mand, som boer i Rusted og er gift, han havde en karl, som havde tjent ham i flere år, for det var en ordenlig karl, og han havde god tillid til ham. Men der gik rygter om, at karlen og konen havde venskab for hinanden, dog vidste ingen det til nogen fuldkommenhed, og manden heller ikke. En dag ser manden, te karlen sliber øgsen i gården og sætter den...
da.etk.JAH_05_0_00450
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
I forrige tider stjal de på kraft i skoven. De havde reb, de slog op om ronerne, og så spændte de bæster for rebet og rykte dem sådan ned. Dernæst red de ud og havde en øgpude liggende på hesten, og så lagde de en kjøvle oven på puden og red sådan hjem med det. Når de på den måde fik et læs træ samlet sammen, kjørte de til Århus med det og solgte det og...
da.etk.JAH_02_0_00348
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
da.etk.JAH_02_0_00340
Det første min fader kunde huske, havde de kun 2 beslagne vogne i Ry by, nemlig præstens og skovfogdens. Min fader havde rygtøj og læderpuder til hestene, men de andre havde ikke andet end sivipuder, og sådan ligefrem en tomme. Vognene var nogle små fjællekasser. Det var stort, den gang de begyndte at fa kringstole. Anders Sørensen fik gult asæt og gule...
da.etk.JAH_01_0_00208
Der ligger en gard norden for Vellev, de kalder Grevebaven. Den mand, der boede, havde for skik. når han skulde nogen steder hen uden for hans egen mark. altså i andet ærende end det daglige arbejde, at tage ogpuden og lige sætte den over hestens ore. idet han sagde: “I navn Gud Faders!- derpå tage den tilbage, atter sætte den over og sådan gjore tre...
da.etk.JAH_01_0_00144
Min Mands Bedstemoder, gamle Karen Ulvs, der boede i Sandbækhus ved Vinding Land, kunde ikke dø og lå og hev så længe. Så kom gamle Ane Lods der ind for at se til hende, og hun sagde så: »Det er ikke sært,« og i det samme snappede hun en Pude fra hendes Hoved. Så døde hun. De siger, at når der er Hønsefjer i Puden, som deres Hoved ligger på, så kan de...
da.etk.DSnr_06_0_00744
En 70-årig gammel Mand ved Navn Mads Frederiksen, der det meste af sin Tid arbejdede som Daglejer på Gården Tirsbæk ved Vejle, har fortalt mig, at der hver Juleaften skulde sættes nyt Silkebetræk på en Pude, som fandtes i et Kvistværelse i den vestre Fløj, og hvis det blev undladt, så blev der sådan Uro om Natten, så Folkene ikke kunde sove, og sådan en...
På Tirsbæk findes et Værelse, som ellers ikke benyttes. I det findes der en Stol, hvorpå der altid skal ligge en Pude. Hvis den Pude bliver fjernet, kan man høre et Barn græde der inde om Natten. A. Berntsen. Engum S., Hatting H.
da.etk.DSnr_05_0_00713
Der var et Sted to Søstre, den ene var gift, men den anden var ikke. Hende, der var gift, hun var kommen i Omstændighed og skulde føde et bitte jét, og så blev hun syg, og var syg så længe, så længe, men det kunde ingen Ting blive til. Det var Søsteren så bedrøvet over, hun var jo ved hende i den Tid, og gik sådan og sørgede. Nå, så er de ved at have Håb...
da.etk.DSnr_05_0_00677
Jakob Kjær var Præst i Løsning. En Dag var der én i Kirken, der sagde, at det var Løgn, han sagde, for den Gang var der blevet nogle opvakte i Korning, og de var blevne mulkterede. Så fik Præsten den Mand i Viborg Tugthus et År. Han red med hans Kårde ved Siden som nogen Officer og var en hel Prokurator. Ved en Examen sagde de til ham: »De bliver lidt...
da.etk.DSnr_04_0_00490
I Stavnsbjærg, Hejls Sogn, fandtes for en Snes År siden en gi. Pude, der sad stukken ind oppe ved Taget tæt ved Hanebjælken. Der havde også hængt en gi. Særk; men den blev reven ned af Karlene, da der blev tækket, og den var nu forsvundet. Da jeg så den Pude, rykkede jeg den ned. Pigen der stod ved Siden af, rådede mig derfra, idet hun sagde, at den...
da.etk.DSnr_04_0_00412
Der er en Mand her i Sognet, han boer her øster og hedder Kræn Frostholm, og han har jo sløjfet en Høj i hans Mark, men så blev han syg og skidt, og han troede da selv, det var derfor. Han har selv fortalt her, te han tykte, der var én, der trækkede Puden under hans Hoved frem og tilbage om Natten. Æ sagde til ham: »Du skulde også lade de Høje være.«...
da.etk.DSnr_01_0_00417
35