Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
En mand, der boede i nærheden af Hersum præstegård, havde en datter, der gik til præst. Så slagtede de deres gris, og konen tog så et stort stykke flæsk og gik om til præstegården med. Da pastor Bøggild så det, kaldte han ad hans kone, hun skulde komme og se. Det var sandelig en god foræring, hun skal sandelig stå foroven. Bøggild kom aldrig til...
De vækster og urter, som almuen bruger til at farve i deres linned og uldentøj: til lysegult pors og blomster af skarntyder, vier og engeskja-i : - mørkegult grønne boghvedeblade eller birkelov: - lavendelblåt egesavspåner; - lysebrun stenmos; - mørkebrun lav, som er Had skalleinos på gamle boge; - stålgrå ege- eller ellebark og uldgarn i rørtoppe. Ny...
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
En karl, der tjente i Ladegården ved Skanderborg, stod en dag og skovlede vaiidfurer op inde i en rugmark. Der valen sti tværs over marken, og den blev ellers befaret af både gående og ridende, men var nu plovet og sået til. Sá kom grev Frijs ridende hen imod karlen. Nu vilde han ikke have furen trampet ned lige straks, og han stillede sig i vejen og...
Der er et stort fald agre ud efter Hvidding, der kaldes Skruv-agre og deri findes to agre med særlige navne. Den ene af dem kaldes Davrestumpen. En karl og en pige skulde ud at hoste den. Han klagede sig over, at den var så stor. Pigen sagde, at det var ikke mere, end at hun kunde hoste den, til hun skulde have hendes davre, og så fik ageren sit...
Der har været en kirke i Kåånbjærg i vestresognet. A kan huske kirkegården og graven, for det er ikke over 40 år siden de plovede den. Den kirke blev flyttet til Egtved, og så blev begge sogne samlet. Det gamle tårn, som blev brækket ned for en snes år siden, var bygget af den kirke. Men det nederste af den nørre side blev stående, og det er nu...
I Qiddager boede en mand på en gård, der hedder Havrvig, han var så arm, og med et blev han så rig. Da var der strandet et skib der omme, og kapitainen var kommen i land i bevidstløs tilstand, og så var denher mand kommen til ham og havde slået ham ihjel og taget hans midler, der var i et skrin. Efter den tid gik der sa meget spøgeri her på Havrvig. De...
Der har boet rakkere i et hus i den ovre ende af Tàning. Lige overfor det hus ligger Rakkertoften, og der er gravet og plovet en farlig mængde ben op, som blev solgt, eftersom man fandt dem. Tåning.
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
En gårdmand her i Nørhede havde forgivet sin aftægtskone og sad i arrest et helt år; men de gik ham det ikke på. Han red hjem på hans kjæp hver nat. Han skal også have slået en kræmmer ihjel fra Harsel (o: Harsyssel) og taget hans penge. Men han grov hans kram ned, og det er siden plovet op. Jens Povlsen. Rødding.
Der var en i Vissing, der hed Store-Søren, han kunde tage en bøg på ryggen, som to heste døjede ondt nok ved at slæbe. En stærk mand rejste omkring for at træffe hans mand, han havde aldrig i fortiden truffet ham, og nu havde han hørt sige af Søren. Så kom han til ham, da han gik og plovede, og agrene rendte på vejen, og han kommer jo i snak med ham. "Du...
Niels Kjelst nede ved Varde var en stærk mand, min fader kjendte ham godt. Han gjorde hove til Nørholm. Så en dag det var regnvejr, og de kjørte møg, kom Rosenørn ud til ham: Hør, Niels, jeg synes, hans heste bliver så simple nu." Ja-a, det kan gjærne være." Kan de nu trække mog her af det moddinghul?" Ja. kan de ikke, så kan a selv". Nej, det...
Min fader han gik og plovede pa en mark en lille fjerdingvej norden for Drejergårds skov. Som han nu der gar og plover tidlig på foråret, og nogle køer går lose ved siden af ham pa marken, da kommer der en hjort spaserende hen imellem koerne, og de stod og holdt af hinanden og var venlige mod den. Men legen blev til alvor, hjorten og en ko kom til at...
I kvægpestens tid blev kreaturerne så godt kjøb, te de kunde tage et kreatur, hvor de|trafdet, og den første, de mødte med et kreatur, gav de 4 skilling, så var den betalt med det samme. Der var ingen, der brød sig om kreaturerne lige i den tid, for de kunde jo have smitten. Der er to slæjer her på Nabe mark, der kaldes endnu Fæslejerne, og der blev det...
Ved fæslæjerne på Nabe mark har min fader plovet med 6 heste, men det var også det eneste sted. Vi plovede ellers med 4. Kristen Bødkers fader sagde: Når a kan ikke have 4 heste for min plov, så vil a ikke plove mere. Men han kom kjønt nok til at plove med 2. Han havde en svoger i Tapdrup, der plovede med 1, og derfor blev han vred på ham og sagde:...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Flere har set en Mand, der har gået oppe på Gjødsbøl Mark med en stor, slukøret Hat på. Han går igjen der, for det han har plovet over Skjellet. P. Bloch, Stilbjærg. Lindeballe S., Tørrild H.
da.etk.DSnr_05_0_00851
Der var en Røverhule i Lindholm Skov i Vinten Kjær, og a har både set Kulen og Bjælkerne, der lå over den, de lå der endnu i min Ungdom, men nu er Kulen helt jævnet efter og Jorden plovet, og meget af Skoven er ryddet. En gammel Kjælling kom ind i en Gård, der lå østen for Tingskoven, da Folkene var gået til Kirke. Hun vilde have en lille Pige til at...
En Mand, der boede her oppe i Byen, han havde en Datter, som var forlovet med en Skomagers Søn, og de boede her ved Skolen. Sønnen kunde spille lidt Fiolin, og om Aftenen samledes så Karle og Piger ved Skomagerens og morede dem med Dands, og Sønnen spillede for dem. Skomagerens Søn hed Niels, og Faderen blev flere Gange skikket over til Kroen efter en...
