Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en degn i Hellevad i Vendsyssel, der skrev en bog imod paven. Om ham blev lavet følgende vers: Når en vis Jens Peter Palmer synger eller bræger salmer, gjør han efter evne pligt, men når slig en klerkehale vil mod selve paven gale, må man korse sig og spytt'. Lærer Thomsen, Møltrup.
Historien om folkene på en gård, der var mistænkte for tyveri. Okse, gjør din pligt. 1, 2, 3. Så snappode én sin bånd.
I Nyboder har de en tavle, hvorpå er malet bogstaverne L. P. Det betyder løverdags-pligt, og den, der har tavlen, skal vaske trappen og gjøre rent i det hele i huset og gården, ligesom i andre gårde i kjøbstæderne. Når hendes tur er omme, sender hun tavlen til den næste husbehoer. FrueriDg.
I min drengetid kan jeg godt kuske, at jeg flere gange så stakkelsfjælen. Den kaldtes altid sådan og var en fjæl på en halv alens eller tre kvarters længde. Når der kom en tigger til byen, henvistes han til den mand, der havde stakkelsfjælen, og fik da der en almisse, som bestod i et stykke brød og et stykke ost. Når han havde fået sin almisse, var det...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
Til alle bryllupper og kostgilder og større forsamlinger var det stodderkongens pligt at mode for at bolde orden, da der altid stimlede mange tiggere sammen ved slige lejligheder. Men så vilde de gjærne have lojer med Lam. De havde en tigger og hans kone, ddr var klædt ud og kom til gården i det samme. Se så, sagde de til stodderkongen, >nu har vi...
Det vedkommer enhver efter pligt og standsgebyrd flittig at opvarte sine hunde og katte og bese dem nøje, når de slikker deres bageste kompas, saml rakker riet ene bagben i vejret; ban da straks lader sine piger og drenge, enhver efter stand rengjnie" kjedler, gryder, potter, kander og andet, som kan være tjenlig, sá ingen skal have noget derpå at...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Alle anliggender af almindelig interesse for en by bliver endnu bekjendtgjort ved bystævne på Samsø, og enhver by har en budfoged, hvis pligt det er at bekjendtgjøre alt nyt, f. eks. møder, auktioner o. lign. I nogle byer går han fra dør til dør, men i andre f. eks. i Brundby har han en tromme at slå på, når en sag af interesse for alle byens beboere...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
Skaffertale ved faddergilde. Da børnene er en Guds gave, som Gud forældrene betro, så bør de og al omsorg have, forældres pligt er meget stor, besørge de ej deres gavn fortjene de ej fædres navn, kan fædre dem ej efterlade en stor og mægtig arvepart, der tit er børnene til skade og flyer bort med hastig fart, når de kun dem opdrage ret, ej bedre arvepart...
Præsten hr. Hans Peter Sadolin i Vagård fandt det for sin pligt at gå hen til en enke, der med fortvivlet gråd fulgte sin mands lig. o Næppe kunde hun dæmpe sin hulken for at udbryde: "A, a tændt så vis, Laws Fowlsang vild ha hat mæ, mæn no hår han ræjn ud såd næj." Et andet ligfølge vandrede til en mands grav. En torn tog i enkens skjørt, hun troede,...
Der var nogle, der stjal inde i Rask skov, og de havde mange vogne med dem. Så havde de taget et træ, som Bjørn særlig kjendte, det må jo have været et kjønt træ, og skovfogden vidste godt, hvem tyven var. Sa kommer han andendagen til manden og siger: "Det bliver ravgalt, a er nødt til at melde det til herren, for han kjender træet. Du gjør klogest i at...
Kvielæsset (kvædelæsset) kaldes det sidste læs foder, der bjærges hjem i hostens tid. Er det ikke alt for stort, skal der ages på det, og den, der ager, har den pligt at synge viser oppe på læsset. E. T. K.
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
På Klinkebjærg i Gjellerup Sogn døde Manden fra fire små Børn. Han var rigtignok gift, men Konen var deres Stifmoder, og hun var sådan en sær Tokki, der ikke brød sig om at sørge for dem, så de havde det rigtig dårligt. Da kom den døde hjem til Konen to Gange og påmindede hende om hendes Pligt imod Børnene, og den sidste Gang truede han med, at dersom...
Der var en Mand her ovre i Skrødstrup, der var så gruelig slem til at bande. Så blev der Uro i Huset, da han var død, og Væven vilde gå af sig selv, og Folkene kunde da snart ikke være der. Så går Manden en Nat over til Provst Dollerup i Gjerlev. Der var som en hel Borggård og groede store Træer op over Husene, og to store Hunde stod på Vagt der. De...
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
Et af de mest bekjendte og almindelige Sagn her i Landet er om Kirkelammet, som findes næsten i enhver Kirke, og hvis Pligt det er at forsvare denne, ligesom Helhesten har Kirkegården under sin Beskyttelse. Hos os finder man også Spor af, at et Barn i Stedet for Lammet beskytter Kirken. Oprindelsen til disse Sagn må nok søges i den i den tidligere...
