Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En pintsemorgen 1864 skulde a gå ned til en sig lige her vesten for huset, hvor a tjente, og hente vand. Da ser a to blå husarer komme ridende, og a render ind til konen og siger: Nu er Tyskerne her. Så kommer de, og nu skulde vi altså have indkvartering. Vi skulde have 6, og vi skulde lav* ærter til dem. Men folkene, a var ved, de var så umådelig fat...
Allerøsterst i Ølgod sogn ude i nogle kjærenge der knn man endnu se de stedor, hvor drengene forhen har holdt deres pinteelag. Der er en rummelig firkantet plads med grtfnne bænke udenom, hvor de har kunnet sidde på, og noget afsides derfra er et lille rundt hul, hvor svinepiskeren har siddet. Sådan kaldtes den dreng, der var kommen senest ud med sine...
Hvo som pintsemorgen har 50 udsprungne pintseliljer i sit blomsterbed, vil få god held til småkreatur den sommer. Tallet 60 kommer vist deraf, at pintse indtræffer 50 dage efter alle være med til at give afgang. Indsiddere gav gjærne en halv fjerding øl, og afgang holdtes om eftermiddagen samme dag, da begravelsen havde været. Nar folkene ikke kunde...
da.etk.JAT_04_0_00305
Den, der forst får sine koer ud pintsemorgen, er natravn, men den, der får dem sidst ud, er svinepisker. M. E.
da.etk.JAT_04_0_00304
Pintsemorgen leger solen over Vorherres grav. Morten Eskesen.
da.etk.JAT_04_0_00299
Her havde vi pintsegilde første og anden pintsedag. Noget nor herfra i Asdal sogn er en høj, der kaldes Hellekøj, og derpå blev om natten før pintsedag sat et ris, de tog i skoven. Pintsemorgen så vi alle etter, om det var der, og blev ikke ^kullede. Om eftermiddagen samledes de unge på den grønne slette neden for køjen, og så dandsede de. De havde en...
da.etk.JAT_04_0_00051
Den hjordedreng, der kommer sidst op pintsemorgen, skal have det stykke: Swinbøved swet, dryw di sow te æ klet. nær hun løwer vrå, så ka du ri hend æ, nær hun lægger griis, så ka du drik hende sood his, å nær hun lævver ad a* dannn, sa ka du gjør de saimn. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00043
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
Den, der pintsemorgen forst får hovederne ud, kaldes kongen, den, der får dem sidst ud, kaldes hisekongen eller svinehoved. Den, der kommer hjem i gården pintseaften, før solen tager jorden, kaldes sultenso, fordi han ikke kan vente med sin nadver, til solen er gået ned. Den, der får hovederne sidst ind, kaldes natravn. p. k. Madsen.
da.etk.JAH_04_0_00462
Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
da.etk.JAH_04_0_00059
Man må ikke komme sidst op pintsemorgen, så kaldes man korive, lusekonge, svinehøved, pintsegris. Den, som sidst får høvederne ud deu morgen, kaldes svinehoved. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00061
Den. der sidst kom ind med kvæget St. Hans aften, blev til en natravn. Den, der næste morgen kom sidst ud med det, blev til en kjærnestav, som hegsene kjærnede med. Den, der kom sidst ud med kvæget pintsemorgen, blev pintsevædder. Bjærgby ved Hjørring. Jørg. Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00060
Min fader var født selve pintsemorgen, og han kunde se alt skidteri. Ved Kattesundet, en dam midt i Skjødstrup, så han en aften en ræv, der gik fra den op efter kirken. Der var mange, der så den, for der havde den sin vandring. Han kunde og se liglammet, det kom og pikkede på dørene, hvor nogen skulde dø. margrete jensdatter, mejlby.
En jæger var ude at jage pintsemorgen, og så skød han en hare på en andens jagtret. Det vilde han så gå fra og ønskede, at dersom han havde gjort det, så vilde han være på jagt i luften, så længe verden står. Den første tid på aftenen farer det sønder på, og hen på natten mod dag kommer han igjen og farer nord på. Han søger efter at komme til Kristi...
Dværgene havde også opholdssted under Bolsgården i Brovst. Det kan man vide deraf, at en karl, som tjente der, vågnede en pintsemorgen ved at hore, hvorledes der blev banket og smedet under ham. Hau kunde endogså høre, de trak blæsebælgen. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00114
