Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Danish Keywords: personlig
Menigheden havde klaget til bispen over pastor Pontoppidan i Asp, og bispen gav personlig mode i Vejrum præstegård for at tage imod de klagende. Imidlertid havde præsten fået nys om, hvad der var i gjære, og han begav sig straks til fods derhen. Da han kom der, var folkene inde hos biskoppen. Præsten trådte ind uden at pikke på, men bispen viste ham...
da.etk.JAT_06_0_00699
Mikkel Kjeldsen var sådan en streng herre mod bonderne, og så blev de gale på ham, og to af dem rejste over til kongen og forklagede ham. Den ene boede i Østrup og hed Kræn Esbensen. Begge havde været gardere, og derfor kjendte kongen dem personlig. Så blev han dømt til at kyr.se den blå jomfru. Straks efter dode han og blev begravet, men der var nok...
da.etk.JAT_02_0_00252
Der var en mand, a tjente ved, han vilde bryde Eosenørn på Nørholm. Han havde mange heste, men a skulde alligevel altid til hove med en dårlig hest og en kvie til forspand, og det skulde a kjore halvanden mil morgen og aften med. Når en en mand mødte personlig til hove, kunde han ikke kasseres, om han end ikke kunde bestille noget. Kristen Daugård, Fåborg.
Min bedstefader var præst i Olstrup og Hover og hed Møller. Så traf det sig en dag, at nogle rakkere kom bærende hen til en gård med Niels Kats kone, hun var bleven syg. og der døde hun. Så skulde det jo da mældes til præsten, og Niels Kat kommer jo selv personlig til præstegården og forklarede, at hans kone var død på Bjærg. Iblandt andet spurgte...
da.etk.JAH_05_0_00667
Den tro er meget udbredt, at fornemme eller rige forbrydere kan frikjøbe sig for slaveriet ved at bolde en stillingsmand. En gang om året, kongens fødselsdag, må de imidlertid personlig møde, iførte slavedrågten, der er af sædvanlig farve, men af det fineste klæde og med sølvlænker. Denne dragt må da, opbevare i deres hjem, hvor flere vil have set den....
da.etk.JAH_02_0_00306
Jokum havde et Kammer, og der var ikke andet inde i det Kammer end en stor Pisk. Min Farbroder Niels Jørgen var en personlig Ven af ham, og så var han en Gang ovre at besøge ham. Han var så med ham inde i det Kammer, og Jokum tog så ved Pisken og sagde: »Vi var tolv på den sorte Skole, og den, der var den dygtigste, han fik den Pisk. Jeg har den Magt, at...
da.etk.DSnr_06_0_00028
Den på Skjoldager Grund opdæmmede Sø skal have været meget fiskerig. Fiskeretten i Søen tilhørte Greven, der forhen også havde ejet Skjoldager Gårde, men Grunden tilhørte nu Beboerne. Inden Byen blev udskiftet, holdtes en fælles Hyrde, og det skal have været et godt Embede. Jeg har tidligere hørt Folk sige, at det var bedre at være Hyrde i Skjoldager end...
da.etk.DSnr_03_0_01151
Der er en Høj ude i Rasmus Andersens Løkke på Martofte Mark, der hedder Moerhøj. En Gang de Martofte unge Folk skulde til Snave at lege Jul, gik de der forbi, og så råbte de ind mod Højen: »Moser med dine røde Hoser, vil du med de Martofte Drenge til Snabe at lege Jul.« Da stod Højen på fire gloende Piller, og de kunde se Bjærgfolkene lege og dandse der...
da.etk.DSnr_01_0_00523
Hr. Hans Jakobsen kom efter hr. Jens. Om ham findes dette optegnet af M. Jakob Madsen: A« 1596, d. 4. december lod velb. frue Margrete si. Haus Johansens berette for mig ved sin tjener, Anders Henriksen, skriver på Oregård, at Jørgen Ibsen, fordum foged på Ore, og hans hustru Karme havde for tingdom udlagt hr. Hans Jakobsen, sognepræst til Ore kirke, at...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
da.etk.DS_07_0_00418
Der var en kapellan i Serridslev, han hed Jermiin og boede i annexgården. Så var der kommen ild i den store Vildmose, og sådan mosebrand har der aldrig været i Vendsyssel. Det brændte både vinter og sommer og havde brændt i 9, l0 år. Jermiin sagde så, at han kunde nemt standse ilden, han kunde gå hjemme ved præstegården og standse den, men det vilde han...
Der var en mand i Nørre-Harridslev, han gjorde hoveri til Åstrup vesten Hjørring og var da så rasende fattig. Han mist da sådan en masse hoveder, både heste og køer og får og svin og gjæs og ænder og høns, kort sagt alt, hvad han havde, og der måtte jo være onde folk med i spillet. Nu havde han fire heste, men de to var så magre og afkræftede, at de...
I årene omkring 1830—40 boede i Slævstrup i Uggerslev sogn en meget klog mand ved navn Frands Andersen, der altid gik under navn af Frands i Slævstrup. Han var en søn af degnen i Skamby, og kom som ungt menneske i tjeneste hos baron Blixeu-Fineckepå Dallund. Her blev ban som tjener hos herskabet meget afholdt, og da den gamle baron døde, modtog Frands...
da.etk.DS_06_0_00804
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
I 1851 i februar, straks efter fredsslutningen, lå jeg i Sønderborg. Så fortæller de mig en gang, at en ung mand i Sundeved havde i krigens tid haft en del syner. En soldat fra Sundeved, der kjendte ham personlig, fortalte mig en dag, at han nu igjen, siden freden var sluttet, havde haft et syn af storre rytterskarer, som havde hvide våbenfrakker, og man...
da.etk.DS_02_J_00390
35