Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Pastor Gjølby sov om dagen og gav avdients på sengen. Så gik han hele natten og nyslede. Derfor så hans eftermand Bulow ham sjælden i den tid de begge var i præstegården. Han gik jo i seng ved kl. 10 om formiddagen, og der var da kun en 4 timer om aftenen at træffe ham i. En juleaftensdag mødte han ikke, inden det blev aften. Degnen gik da og brummede...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Der var en degn i Ørum, der bed Bøtcher, han var udmærket begavet og en udmærket dygtig lærer, når han vilde passe sin gjerning, men så blev han aldeles fordrukken. En dag han var fuld i kirken, stod han op på den ene stoleryg med det ene ben, og på den anden med det andet og sagde: Kom nu i jere båse, I forbandede hoveder". For dette blev han strags...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Degnen Kolling i Tved var enfoldig. Han var søn af en rig kjøbmand i Æbeltoft. Da nu forældrene indså, at han ikke duede til at blive kjøbmand, kom de i tanker om at ville have ham anbragt som degn et eller andet sted. Så gjaldt det jo om at få ham pa et seminarium. Nu skulde han jo til optagelses-examen, og den bestod han godt ved hjælp af en stor...
Da Pastor Outsen var død, og Provst Abel ankom til Kaldet, vilde Enken akkordere med ham om at få en Sum udbetalt i Steden for at svare Pension til hende. Det kunde jo i Tidens Lob blive en betydelig Sum, da hun ikke var uden en Snes År. Men Provsten var klog nok, han sagde som så: »Hun er meget kjøn, og der kommer Friere nok til hende, så jeg bliver nok...
Det var Pastor Nørager i Vandborg, der spille Kort med sig selv. Han blev lige så ringe som Moe. Til sidst sad han i et lille Hus i Ferring til et Par Køer og drak så forfærdelig. Når han kom fra Lemvig, skulde han om ved min Faders Hjem, og da faldt han tit af Hesten og fik Hjælp til at komme op igjen. Han spilte Kort sådan, at han havde Kort i hver...
Der er en slem troldbog, der hedder Sorte-Moses. En mand, der bor her ude i Spjarup krat, sagde, at han havde læst i den. Det var hos en gammel skoleholder, der en tid opholdt sig hos ham og levede af sin pension. Siden rejste skoleholderen til Haderslev-egnen og tog bogen med sig. Manden sagde, at den var grim at læse i. Kristen Ebbesen, Egtved.
Provst H. J. Esmarch blev præst i Hovlbjærg 1756 efter Michel Lerche. Han gik med en hvid hue, som han kastede hen imellem den store borneflok (17), når denne gjorde alt for megen støj. Det barn, huen ramte, skulde da atter bringe ham dan og fik så pryglene. Han afstod embedet til Sundorff, som det jævnlig var brug, og skulde altså have pension afkaldet....
