Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Yester-Brøndersler havde de i mine drengeår kurvlyrer. Det var eu kurv uden bund, der var flættet af ris og sad oppe i ovret af taget, for at rogen kunde trække op gjennem hullet. De skulde jo mode for taget, at det ikke skulde gå sammen. Melkior Nielsen, Hæsum mose.
En kone, som ellers var anset for at være ret renlig, tog kniven, når hun havde smurt mad til børnene, tog den ene fod op af træskoen, løftede den og tørrede kniven af på strømpen underneden foden. Ved andre lejligheder, når noget skulde tørres af, tog hun det nederste af skjørtet op og tørrede det på indresiden deraf. Bager Winding, Rødkjær.
En gammel degn i Tisse gik oppe på kirkegården øg tog ovret af gravene og kjørte det hjem i hans mødding om natten. Folkene havde pik til ham, foi det han var så hård ved børnene, og de mælder det til præsten. Han tvinger så degnen til at kjøre jorden op igjen. Det gjorde han også en nat. Jeg mente skam ikke, det betod noget, sagde han. Han tog af en...
En 8, 9 fag hus væltede for en bonde i Vitten i en stærk storm. Han beklagede sig over, at det ikke var ødelagt ved ildebrand, ti så skulde greven på Frisenborg have bygget det op. Nogle af hans gode venner rådede ham til at henvende sig til præsten og degnen for at formå dem til at skrive en ansøgning om hjælp til grev Fris for at få det opbygget....
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
I 1839 var der aldrig et bjærg ud for Harboøre. Vi boede den gang i Plet i Hygum, og min mand var selv fisker, så han havde en båd, der lå kun et lille stykke fra huset. Da vandet nu kom så hurtig, vilde han ned og have den for anker, men den drev endda væk, og han var nær ikke kommen tilbage til os. Vandet stod da op over vort bord, og vi måtte krybe op...
Det var også skik her, at de unge sang maj i by. Det var majaften, og de sang maj visen, der begynder sådan: Nu bringer vi dig maj i by, Hør det, som vi bede, vi priser dig med sange ny. Vær os alle en nådig Gud med glæde! Når de kunde få en grøn majbøg til majaften, så tog de den og satte den ned, hvor tre veje støder sammen, og hvor der altså...
De havde kakelgryder, som de murede op til en lerkakel, og så var der en lerramme foroven. Ovret var kun lille, da siderue hældte noget ind ad. I rammen kunde sidde hele 10 fåreben, som de kunde hænge borneklæder og pjalter på for at tørres. En gammel blind kone, der boede her i Vedsted og hed Johann' Degn, hun havde sådan en kakkelovn. Endda hun var...
I ældre tider havde småfolk pottekakkelovne. De kaldtes pottekakler og var opsatte af kakkelpotter. Fattige folk kunde ikke evne at anskaffe sig ret mange potter eller vedligeholde dem, da der tit gik én i stykker, ja, de hjalp sig endog undertiden blot med fire, medens så siderne og ovret var murede op af teglsten og ler. Hvis disse teglsten var...
Byfoged Skjønning i Lemvig var så stærk. Han kom til en rebslåer på Lemvig marked og sagde: De hammelrebe duer ikke.u Jo. siger han, hvis han kunde slå dem i stykker, så måtte han få æ hele læs. Så tog Skjønning også ved og rykkede dem i stykker. Byfogden og Ole Damgård i Lem de havde sat på, at de skulde flytte ovret af et hus, og hvem der kunde holde...
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
Der boede en gammel Kone, der hed Krag-Ane, neden for vor Mark nede ved Bækken, og de sagde, hun kunde hegse, det var nu så meget en forfærdelig en til det. Hun gik en Gang fra Vejle og havde meget at bære på, og da kommer hun til en Mand, der hed Kristen Jakobsen i Vinding Hule og bad ham, om han vilde ikke bære lidt af det for hende. »Nej, a har ondt...
Præsten i Spentrup skulde hen til Dyrby (Gassum S.) at mane én, og Karlen, der kjørte for ham, hed Mikkel. Da de kom hjem igjen .... vilde han se, hvordan Vognen kunde stå på de tre Hjul, og der var en bitte Sprække i Stalddøren, han kikket ud af. Men så tog det Ovret af Laden og det halve af Præstens Skjæg. Han fik alligevel Mon med Spøgeriet. De kjørte...
I en Gård i Dyrby (Gassum S.) var noget Skidteri. Det øste Kornet fra den ene Ende af Loftet til den anden. Så skulde Præsten Spentrup hen og sætte det væk, og han kjørte derned. Da de kom hjem i Gården igjen og spændte fra, sagde Præsten til Kusken: »Nu skal du lade Bæsterne gå ind med alt Værket på og så lukke Døren, og du må ikke kikke ud, om der også...
Pastor Bruun i Spentrup var en Gang henne at mane. Da han gik fra Kusken, sagde han til ham, at han skulde ikke bryde sig om, om der kom nogen og sagde: Kjør nu. Han skulde ikke bryde sig om det, inden der kom en, som kunde sige: I Jesu Navn. Der kom tre efter hinanden og sagde: Kjør. Men han holdt Stand. Da de kom hjem, sagde han til Kusken, at han...
Pastor Blicher i Spentrup havde været henne at mane et Gjenfærd, og så befalede han Karlen: »Glem nu ikke at lukke alle Dørene.« Men Karlen var nysgjerrig og vilde kikke ud, altså lod han en Dør stå på Klem. Men da tog det Ovret af Huset. Spentrup S., Norhald H. Skrædder Christiansen, Kristrup.
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
En Aften ved Sengetid, da min Moder kom ud i æ Salsdør og skulde skåde den, så lægger hun Mærke til, te Gården Sønderkjær i He den var helt henne. Vi boede jo i Nørrekjær og kunde let se Gården. En Tid efter brændte den, og bag efter kom det til at se ud fra vort Hjem, ligesom min Moder havde set det den Aften. En anden Aften kom to Mænd gående ad den...
Vest for Sinding er Sinding Høje. Der har været tre i alt, men de er nu næsten sløjfede. Dem var der Eliefolk i, og de var hule i Ryggen, når man så dem bag fra. De vilde bytte Børnene i Vuggen, når man ikke passede godt på, og det har de også gjort i Sinding; men det opdagedes snart, at det var et forkert Barn, de havde fået. Så var de ved en klog Kone...
Ved hjemlys Dag kunde de se, te Bjærgfolkene dandste i Møngelhøj på Terp Mark, den er nu beplantet. En Gårdmand fra Asferg kom der forbi en Juleaften, og da dandste de og holdt Gilde. Han holdt stille og så på det, og så kom de ud og skjænkede ham. Men nu tog han Bægeret og put i hans Lomme, og så red han hjem. Næste Juleaften kom der en Stakkelsmand ind...
