Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Rasmussen Hjerrild er født den 21. marts 1846 i Udstrup, Ut sogn ved Horsens. Faderen hed Rasmus Nielsen Hjerrild, og moderen Ane Marie Hansdatter. Bedstefaderen var den bekjendte Niels Hjerrild i Tyrsted, der havde 21 levende børn med 2 koner og deriblandt 12 søuner. Han var en mester til at fortælle, og fra ham og faderen har Niels R. Hjerrild...
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
660 a. A har tit spillet sammen med Jørgen Knudsen, der jo var en dygtig Spillemand. Han overtog sin Fødegård i Vester-Smedstrup, men han duede ikke til at styre sine egne Sager, og så gik han fra det og kom til Hammer, hvor han havde en lille Ejendom. Men det gik helt tilbage for ham, og så flyttede han til Bomsdal i Give. Endelig kom han til at bo i et...
da.etk.DSnr_04_0_00660a
Min Fader Jens Peter Svendsen overtog Vole Højgård efter sin Fader. Så gik han en Dag ind til Vole By for at bejle til Niels Krogs Datter Kristense i Vole Krogsgård. Men da han fremkom med sil .lirende, sagde gamle Niels Krog: »Det var det værste, du kunde have forlangt af mig; nok ved a, te du har en stor Gård, hvad Mark angår, men når det er Blæsevejr,...
I Midten af det 18de Århundrede boede der på Malle Hedegård en Selvejerbonde, som kaldtes Just Hedegård. Han var en meget velstående Mand efter den Tids Begreber, og foruden Gården ejede han en Del af Vilsted Kirketiende samt noget Strøgods. Efter hans Død blev Gården solgt til en Mand fra Han Herred, som hed Lavst Bleged. Om ham fortælles, at han tit...
I Året 1662 d. 24. Januar mellem Kl. 8 og 9 om Aftenen styrtede den øvre Del af Kirkebygningen aldeles sammen; Årsagen var Mangel på ordentlig Reparation. I mange År havde man ladet al Ting forfalde. En af de mest ansete og fremragende Mænd i Sognet, Nis Hokkerup i Hønsnap, overtog Kavtionen for Træ- og Tømmerværket til Kirkens Gjenopbyggelse hos...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
En gård i Holme by hedder Holmelund, og her har i mange år og i mands minde været spøgeri, som man nu ikke synes at vide nogen besked om. Det er i et bestemt kammer i gårdens østre længe, hvor gårdens avlskarl havde sin plads. Avlskarlen mærkede ofte om natten - om just ikke hver nat - at døren ind til kammeret blev lukket op, og noget kom slæbende hen...
Da min tipoldefader, godsejer Friis, overtog Lynderupgård, stod to benrade hver på sin side af trappen oppe pa loftet. Han lod dem straks tage ned og begrave. Endnu den dag i dag er man bange for at komme op på dette loft. Oppe i haven stod en billedstøtte udskåren i træ, under hvilken en nonne skal være begraven. Hun hed jomfru Maren eller den hvide...
