Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en dandser syvspring, står en i to lange rækker. Herre og dame, der står lige overfor hinanden, rækker hænderne E. T. Kristensen: Det jyske, almueliv. Tillægsb. IV. 7. url og overkors, tager fat og løber så rundt om hinanden. D stiller sig igjen i to rækker, hænderne i siden og balancerer. Så giver det første par stamp i jorden med højre fod....
Når to knive ligger overkors, eller man skuer hænder, da spørges der snart lig. Marie Poulsen, P. K. M., Jørg. H.
Når bordknivene ligger overkors på madbordet, spørges dødsfald på egnen. Jakob Rasm.
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Der var også tvillinggårde. Begge indgangsdøre hængte i en stolpe, der stod i den midterste væg på huset, og de lukkedes da op hver til sin side. Den, der havde vesterenden af stuehuset, skulde have osterenden af laden, sagtens fordi det vesterste var værst at holde vedlige. De to hold folk gik altså ligesom overkors, når de skulde i udhusene. Niels...
I Savstrup, Oddense. var en kone, der sagde til hendes pige, da hun skulde ud at malke en ko, som lige havde kjælvet, om hun nu forstod at si den mælk op. Jo, det forstod hun nok, for hun havde tjent på en gård i tretten år, før hun kom der. Så går hun og kommer tilbage. A tykte, du kom så hastig fra det, sagde-konen, hvordan gjorde du det? Ja, hun...
Nar man om foraret begyndte at pløje. lagde man plovogsen og plovkjæppen overkors foran hestene, som sa skulde kjores lige over dem. Jordlose. A. Smith.
Jeg havde en Husmand at tjene ved Navn Hans Peter Eriksen. Han skulde en Aften ned at flytte Hestene på en Udlod, der kaldtes Smedelodden, fordi den havde været Fæste til Smedekonen, men hun kunde ikke svare Afgiften af den, og så måtte jeg selv drive den. Men han trykkede sig noget ved det. »Hvad er der ved det, hvad er du bange for?« sagde jeg til ham....
Der ligger den Dag i Dag en stor Gård med hvidkalkede Vægge ude på Brudager Mark i Sydfyn. Til denne knytter sig en hel Del uhyggelige Sagn om Spøgeri og Gengangere. Jeg kan endnu tydelig mindes, at min Fader ofte har fortalt herom, og da navnlig om et Spøgelse, som gik under Navnet Skuløret. Det var en meget stor, bredskuldret Mand i grå Klæder og med...
Som Dreng havde jeg på min ene Hånd en hel Masse store grå Vorter. En Dag havde vi en Arbejdsmand Kristen Vejling, og han så dem. »Det er nogle grimme Vorter, du har der,« sagde han, »dem skulde du få sat væk.« Ja, jeg tænkte også på at få dem væk med Skedevand, sagde jeg. Nej, han vidste et bedre Råd. Næste Søndag Formiddag vilde han komme og tage mig...
I et lille Hus ved Hule i Nærheden af Bjærget boede for nogle År siden en Mand, som hed Kræn Kulsgård. Han havde en Søster hos sig, som var en Skifting. Hun havde to lange Hjørnetænder, der stak frem af Munden på hende, og når hun gik, satte hun Benene overkors. En Gang de havde været ved at slagte en Gris, stod hun og betragtede en Rullepølse, og idet...
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
Ude i Alstrup sogn, ligger en gård imellem nogle store bakker, og i de bakker boede der eliefolk. Ellepigerne sad der inde i deres dagligstue om natten og kartede og spandt. De kom en gang til den gård og vilde låne et kar øl. Så havde de også et karfuld, der stod, for de havde nylig brygget, og konen fulgtes så med dem ud at vise dem det. Der lå to...
Min fader kom til Borg at tjene, og han passede fårene af hele byen. Så var der to høje, de kaldtes Tinghøje, og de ligger på Hesselmed mark. Det kunde tit give et skrald i de høje, te æ får kunde rende langt ud ad heden, men han vidste ikke, hvad det var. Folk mente jo, det var sådan en gammel stengrav, der skød sammen, men det kan én nu have sin...
