Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
De andre byer underholder en skolemester i deres huse. Lønnen er 1 skilling hver uge af hvert barn. Eller og de er akkorderede med ham om en vis løn. Overalt mestendels holdes kun skole om vinteren, undtagen i Toftlund by, hvor der holdes og om sommeren. Præsteindb. til Bloch. Toftlund.
Her norden for har boet en særling, der hed Jens Rump, og det er kun 40 år siden han døde. Han efterlod sig 46000 kroner og sad endda kun i et usselt bitte hus. Han ejede over en snes tønder land, der aldrig blev dyrket, for han holdt slet ingen kreaturer, og han var aldrig gift. Han lå i noget hø og kom aldrig af klæderne, fik aldrig ordentlig mad og...
Ved Flakkebjærg brugtes 182030 at lobe bruden af lavet. Den første bryllupsaften straks efter måltidet stillede alle sig i en række med lommetørklæder imellem hænderne. Spillemanden foran, der stadig filede den melodi: Den, du har væ't, den bli'r du aldrig mere, og alle istemte teksten. Så gik det gjennem hele byen og ind gjennem alle huse. Brylluppet...
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
En præst var en søndag i sin prædiken kommen til at tale meget om djævelen. Jeg har set ham, sagde han, det er en skrækkelig karl, han er rød overalt og har en forskrækkelig lang hale. Da han endelig blev færdig med sin skildring, trådte en gammel mand frem på kirkegulvet og sagde: Det har så mænd været en ræv, bitte faer. Th. S.
da.etk.JAH_06_0_00732
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
Mine forældre har fortalt, at der var sådan sandflugt i deres forældres tid, at de tre agre, der ligger her norden for, var helt fogne til med sand fra havet. Så kjørte de på dem med heste og harve for at få sandet til at flyve vester på igjen. Sådan bar de dem også ad på andre ejendomme. Det havde slået en havpøt sønden for gården her, men den er...
I 1839 var der aldrig et bjærg ud for Harboøre. Vi boede den gang i Plet i Hygum, og min mand var selv fisker, så han havde en båd, der lå kun et lille stykke fra huset. Da vandet nu kom så hurtig, vilde han ned og have den for anker, men den drev endda væk, og han var nær ikke kommen tilbage til os. Vandet stod da op over vort bord, og vi måtte krybe op...
For godt en menneskealder siden var brandstiftelse med tilhørende assurancesvig bleven så almindelig på Bornholm, at det til sidst foretoges næsten helt åbenlyst. En indvandret Svensker, som var bleven bosat et sted på Lyngen, fik også i sinde at brænde sin gamle hytte af for at få sig et nyt hus i stedet; men da han ikke havde assureret, vilde han dog...
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
Jeg har set en lade i Rojen, som 5 mænd hver havde sin del i. Men de havde alle hver sit særskilte stuehus med et lille fløjhus til. Stuehusene lå på den ene side af vejen, og på den anden side, nemlig sønden for, lå denne her lange lade. De blev ved at sætte støtter og stivere til den så længe, at den overalt lignede et stort tusindben. Fordi beboerne i...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
I gammel tid, før jeg kan huske, var det ikke nemt at fa det træ. man skulde bruge, ti man skulde stjæle det, og det skulde være om natten i det værste vejr. De kom helt ude fra Tommerby kjørende ind til Milling bcek flere vogne for at skove træet, og de skulde skynde sig og måtte ingen larm gjøre. Men så havde de tilbagevejen tilbage, og det var den...
For mange år siden var det slemt med rotter i Lønstrup, så at de fortærede meget korn i et pakhus ved stranden. Kjøbmanden fik da en klog mand hentet for at fordrive rotterne, og han skrev på linien: Melardus befaler at rotter og mus skal vige bort fra dette hus. Så har der ingen rotter været før nu for 10 à 15 år siden, da de kom fra osten og udbredte...
De havde hyrde til fårene, og han havde et horn at tude i. Om efteråret var han ene, for han skulde vel fare med at holde fårene af rugen, men gjorde det jo ikke, så de gik overalt, hvor de vilde. Om foråret havde han en hjaer med. Når fårene fik lam, skulde hjorden bære dem hjem. Han havde en bitte tjaeld at svøbe hvert ind i, og sa trak han fåret med...
Voldborg aften flyttede de trommen til den nye oldermand, der så havde den bestilling til næste Voldborg dag. Så mødte mændene hos ham den aften, og han skulde give en pot brændevin. De sad nu og fik noget mere, og til sidst blev de svirende. Det var nu det, de morede dem med, for i den tid gik det altid løs med at drikke brændevin, når folk kom sammen....
For to tre Menneskealdre siden strandede et stort Skib ved Lønstrup. Der kom en Masse Rotter i Land derfra, og de slog dem ned i et Pakhus ved Stranden og gjorde dem til Gode med de Varer, som gjemtes der. Kjøbmanden blev kjed af de Gjæster og sendte Bud efter en klog Mand, som skulde fordrive dem. Han skrev på Døren: Malardus befaler, at Rotter og Mus...
