Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
Når en so skal til orne, er den bedste tid dertil få dage før det bliver ny- eller fuldmåne, for lige så mange dage det er efter ny- eller fuldmåne, når soen løber, lige så mange grise føder den. A. C. P.
Ribe har betydelig engslæt på Riber holme her syd for, og denne engslæt lejes bort ti! slættore. I den tid lever folkene godt, for de far kosten hos ejerne (O: bonderne og borgorne), som har engen. Hver fenne er inddelt i forskjellige dages slæt, og Når de har slået den. er de fri. Hver sondag er der stor fest derude med dands og karussel. Der er...
I Besser har de endnu (1886) es byerne, som holdes af en af byens husmænd, og som godtgjorelse derfor har han benyttelsen af et stykke jord uden for byen ved siden af skolelodden og af samme størrelse som denne (45 fcd. land). Hvis en af bymændene onsker at benytte ornen, må han selv hente den og bringe den tilbage. Samsn. Mikkel Sørensen.
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Over-Mikkel var sådan en vældig jæger og havde sådan en god hund. Han red på jagt ovre i Nygård skor og andre steder efter mårer. Han bandt hesten, mens han gik omkring, og jævnlig kom han hjem med et godt bytte af mårer. En gang ovre ved Ravn so skød han en ræv, en ørn og en gjedde på ét skud. i Ornen var slået ned og havde taget en gjedde, men havde...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
Ornegilder har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
Var der nogen, der forså sig i Mølgård, de skulde over til Lerkenfeldt og straffes, for der var straffeinstrumentorne. Der var også træhesten. En karl fra Østrup skulde ride træhesten, og så tog han en stor skravendel med sig. "Er det den, a skal ride?" sagde han, og så svingede han træet: "Så skulde og Dæwlen ta' ved den!" og dermed slog han den i...
Der var 12 garde i Sandvig. Der skulde altid være 3 tyre i byen, en etårs, en toårs og en treårs. Det skulde gå på omgang at holde dem. Nar ens tyr var tre ar. sa var den mand jo fri, og sa rykkede den anden-års op. Tyrene kaldte de manden, karlen og drengen. Trearstyren havde udtjent til Mikkelsdag, og samtidig rykkede de andre op. Sa skulde en ny mand...
Den kloge Kone i Knoldeflod, Ane Markussen, er død for et Par År siden. Mølleren kom op en Morgenstund at se til hans Svin, og da stod Per Hungebjærg og fornam på dem. Så vilde Ornen ikke gå til Truget og skreg over Ædet, og det blev også galt med de andre. Så troede han, Per havde forhegset dem, og de fik Bud efter Ane Markussen. Hun lukkede den ud og...
En Pige i Brejnholm Mølle skal have født et Barn i Dølgsmål og dræbt det og smidt det for en Orne. Det er Hovedet af den, der findes der endnu. Siden har det spøgt der. Der er en Dør, som ikke nogen Tid kan holdes lukket. Det Hoved blev en Gang af en ny Ejer smidt i Mølledammen, men de måtte op om Natten og have det fisket op igjen. Der er også andet...
I den sydligste Gård i Brundby boede en Mand, som hed Mikkel Maler. Han var en hidsig, stærk og selvrådig Krabat. Da der en Gang var smitsom Sygdom i Ørby, skulde han hente Distriktslægen og kjøre ham til Ørby. Mikkel Maler kjørte også selv efter ham, men da han kom til Broen nord for Ørby, sagde han: »Nu skal du af.« Lægen protesterede og påstod, at...
Peder Jakobsen i Slistrup han sagde en dag: »Det er skrækkeligt med de svin, der står der i mengen hver dag.« De var nemlig vante til at komme der ned til orne. Sà siger han igjen: »Nu skal I få løjer at se.« Dermed så fløj svinene sammen og sloges, te blod og skidt stod om dem. Så tager konen ordet og siger: »Berre Gud, er du sådan en mand, så vil a...
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
To byer i Vedsted sogn, Høglund og Arnitlund, skal have deres navn af en høg og en ørn, som i ældgammel tid havde deres rede i den tætte skov og lå i bestandig fejde om overherredømmet. På det sted, hvor ornen boede, ligger Arnitlund, og hvor høgen havde rede, er Høgelund. Thorsbjærg, nogle udflytterhuse, skal have deres navn fra Thor, til hvem man der...
Vejen forbi Frederiksgave ved Assens går om ved den store kornlade. Her red en gang en lys sommernat en karl. Da han havde nået enden på den lange ladebygning, sprang der en uhyre stor, fed orne frem imod hesten. Karlen, der blev bange, satte hesten i susende galop, men ornen fulgte hele tiden ved siden. Så lod karlen hesten gå i skridtgangfor at se, om...
Fuglene kunde en gang ikke enes om, hvem af dem, der skulde være deres konge, og flokkede sig derfor, for at vælge sig én. Ornen, som jo var den storste, og som sagtens mente at være den nærmeste til værdigheden, foreslog da, at de skulde prøve, hvem der kunde flyve hojest, den skulde da være konge. Der var da en lille fugl, gjærdesmutten, den satte sig...
Fuglene var en gang ude at flyve, og da ornen var kommen meget hojt op, sagde den: «Hvem kan flyve hojere end jeg?> «Det kan jeg,» sagde den lille brunkonge, og så floj den op fra ornens ryg, hvor den havde siddet; men nu floj den så hojt, at den brændte sine vinger mod skyen, så de blev brune, og derfor blev den siden kaldet «brunkonge*. Annette...
Gåveb kaldes en lille grå fugl, om hvilken der går det sagn, at da fuglene en gang vilde prøve, hvem der kunde flyve hojest, for den, der kunde det, skulde have kongenavnet, da satte den lille gåveb sig på ryggen af ornen. Denne floj nu et godt stykke hojere op end de andre fugle, og vendte sig da og så ned til de andre for at blive hyldet af dem som...
