Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Jensen Talund er født den 27. august 1819 i Sønderbjærg, Gjellerup sogn. Faderen hed Jens Jensen, og moderen Maren Povlsdatter. Hun var en søster til den udmærkede visesanger Frands Povlsen, og ligesom denne indehaver af en stor mængde fortrinlige viser. Jens Jensen den yngre er altså af en udmærket familie, han er broder til Ane Johanne Jensdatter...
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Det var i den tid, de gjorde hove til Kongstedlund, da kunde herremanden jo jage karlene i kongens tjeneste. Så var en karl, som havde været soldat, kommen hjem og havde forset sig. Han blev dømt til at mode dagen efter for at få prygl. Det var nu den gang, herremændene selv udrustede soldaterne. Han mødte i hele munderingen og med sabelen ved siden. Så...
Den gang der var molletvang, da kunde molleren ordre alle dem, der stod under hans mølle, til at kjøre til Åbentå, eller hvor som helst han vilde, med hans korn, og de skulde også kjøre til hans mølle og få møllet. Siden blev det ordnet sådan, at når de vilde ikke det, så kunde de betale. De skulde også rense mølledammen. Folkene her bøtte under Hellevad...
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
En tyv, der hed Svend Hånd, gik en dag til Storgård i Askildrup for at stjæle heste. Nu havde de sådan to pæne blågrå nogle, der gik der ude på agrene, og drengen, der passer horderne, får så at se. de Svend Hånd går og kikker på deher heste, som han jo gjærne vilde have haft fat i, om han havde kunnet. Da konen bliver klog pa dether, går hun lien og...
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
Da Kartoffeltyskerne første gang kom ud på Alheden, var der en grøn høj, som de satte dem på og sad og græd, for der var hverken bygning eller nogen ting. Det så heller ikke godt ud, og den høj var den eneste grønne plet, der var. Folk blev ordret til at levere dem fodring i førstningen til deres kreaturer. Der blev sa en koloni, som kaldtes Grønhøj. Ane...
Der var en gammel Karl, Lamme-Mads kaldte de ham, han havde været Hjøvre ved Stine Thyssen i Allerup. Så en Dag havde Kræet været ovre i Kornet, og så siger hun til ham om Aftenen: »Nå, Mads, var der nogle Kreaturer i Kornet i Dag?« Han siger nej. »Du skal ikke lyve for mig, for der var otte der ovre.« Stine Thyssen kom nu aldrig på Marken, og hun vidste...
En Degn her i Elleshøj, som hed Barklay, blev ordret til at gå med Provstetasken her fra og til Hornum. Det var 1827 om Vinteren vistnok i Januar, og på Grund af det onde Vejr vægrede han sig ved det, men det hjalp ikke. Næste Dag fandt man ham i en Sig oppe på Guldbæk Hede, hvor han lå og var frossen ihjel. Ellidshøj S., Hornum H. Lærer Nielsen,...
Da Spaniolerne var her i 1808, var der en Soldat imellem dem, der måtte løbe Spidsrod i den store Lade nede på Gramgård. Der var adskillige henne at se på det, og særlig Drengene var jo nysgjerrige. De slog ham med Bøsseremme, og han måtte gå gjennem 15 Gange. En gammel Mand har fortalt, at han som Dreng sad ovenfor på en Bjælke og så det, og der gik en...
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
da.etk.DS_06_0_00227
Det var den gang markerne blev udskift, da boede der én i Skindbjærg, der hed Knud, og han giver hans karl en rigsdaler for at flytte skjellet ned på hans nabo. Karlen skulde flytte skjellet seks alen, det var jo en ager, og naboen kaldte de Mads Sørensen. Han flyttede så der fra Knud om November og flyttede til Horsens, og om sommeren efter fik han...
I Sønder-Omme var der en gammel heksekone, hun hed An' Else. Da hun lå og skulde dø, var præsten der og skulde tage hende til alters. Så havde hun en toft, den vilde hun tage fra en søn og give til hendes datter, og så betalte hun præsten nogle penge for at få det ordnet. Han tænkte jo, te når hun døde, så var hun død, og så var der ingen, der vidste, at...
Der var et bus nede på Handest gade, og der boede to søstre i det hus med en gammel moder. De ernærede dem af at gjøre alentøj, og så rejste de til Kjøbenhavn og solgte det. En gang de var der, var pesten i Kjøbenhavn, og de flygtede derfra, men den ene kom syg hjem. Så ordedes det jo i byen, og folk spærrer huset, at ingen må komme til det. Så går der...
På Hindsholm tæt ude ved havet var der rovere. Der boede en kone i Nordskov, og så en søndag, da alle folk i nærheden var til kirke, kom der nogle store drabanter ind til hende, og de havde en kone med dem, der var højfrugtsommelig. De krævede mad og drikke ind af det bedste i huset, og hun satte frem for dem. Deres geværer stod i forstuen, og så kogte...
Anne Søe på Kjølbygård var meget rig. Det var hendes mundheld: Det er ingen sag at være her i verdeu, og man kan sagtens være rig, var det blot ikke for den slemme død. Der fortælles om, hvordan hun fik sin rigdom, at hver morgen sad der en lille sort hund i sengen, og den brækkede eu guldskilling op til hende. Hun havde en aften ordret sin kusk til at...
