Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Da kong Christian d. 8de og dronning Karoline Amalie i fyrrerne drog omkring i landet, kom de også til Dagbjærg. Her samledes en stor menneskemasse om dem. og det var selvfølgelig mest bønder. Iblandt andet henvendte dronningen sig til mængden med det spørgsmål: Hvad lever I af, her ude på landet? En gammel bonde ved navn Palle Søvsig tog nu ordet og...
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Jaends: omgangssyge, sandsynligvis stammende fra ordet influenza. Enkelte gamle siger: en flywwjaends. L. Nørgåril, Gram.
da.etk.JAT_06_0_01016
I Agger sogn bruges udtrykket å skuster o æ majler om at bøde gamle klæder eller egentlig at sætte lap på lap. Ordet majl er vel engelsk. Joh. Nielsen.
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Biskop Nordahl-Brun i Bergen kom på visitats i Nordlandene. En gammel præst var meget snaksom. Med ét udbryder biskoppen: Her er vist meget koldt, fryser De ikke? Jo, det er så koldt, så koldt, at ordene formelig fryser på væggene. Biskoppen føjede da til: Herre Gud, hvilken en sludder her må blive, når det falder i med to. Provst Møller, Selde.
Provsten i Malt herred havde bispevisitats, og der var pastor Heinsen til stede. Men ved bordet nød han næsten intet. Hvorfor spiser De ikke? sagde provsten. Nej, tuseud tak, jeg har sådan en dårlig mave, jeg har såmænd ikke haft åbning i fjorten dage. Så tager lærer Tjellesen ordet og siger: Dersom det skulde lykkes Dem, hr. pastor, at få åbning en...
Kateketen i Kolding, pastor Anderson, spørger en dreng i Kolding borgerskole, om han kan læse ham den anden artikel. Ja, han læser don, men glemmmer ordet vindfangen. Så siger Andersen: Véd din slyngel ikke, at undfangelsen kommer før fødselen! Simon Gade, Skjærup.
Vi havde en pastor Trøj i Tirstrup-Hodde og når ban kom til Tirstrup om søndagen, skulde der altid forst en flaske ned til kroen og fyldes, og den sad så han og degnen og skiftede. Så var det en julemorgen, da stod folk og ventede længe. Mon flasken er gået ned til kroen? sagde de. Nej, i denher tid er den velnok fyldt hjemme fra, sagde andre, så de...
Pastor Olsen i Grejs var meget plump, men provst Zahle i Hvejsel var en meget pæn mand. Så kommer han en gang på visitats, og de taler jo sammen. Provsten fortæller meget pertentlig: Det første jeg kommer op, da tager jeg mig en pibe, den kalder jeg min morgenpibe. Så, får jeg min morgenkaffe og derefter atter en morgenpibe. Så tager Olsen ordet og...
Ved en begravelse i Brørup begyndte Pastor Heinsen sin ligtale i kirken således: Hun er dod, hun er dod, hun er sandelig dod. Så tager én af ligfolget ordet og siger: Ja, er hun så sandelig dod, så er det så sandelig bedst, vi får hende begravet. De rejser sig da allesammen op og bærer hende ud til graven, og præsten må folge med ud og kaste jord på...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Pastor Hansen i Ørslev (Bechs formand) spurgte en dag i prædiken: Hvor går menigheden hen, jeg spørger, hvor går menigheden hen? Så var der en af de tilstedeværende, der svarede: Den går tà\i<Sønderup*. Den nuværende provst Skat Rørdam var nemlig bleven præst der, og han samlede ikke så få om sin forkyndelse af ordet også fra nabosognet. F. Martin,...
Pastor Echell i Hammelev ved Haderslev sagde en gang i en prædiken: Og ordet blev flæsk og boede iblandt os. Lærer Ravn, Marebæk.
I Udby havde de en gammel degn, som hed Andersen og var en rigtig rationalist. Hans præst hed Bech og var Vilhelm Bechs fader. Så kom V. Bech der som kapellan, og han vilde en dag ind i skolen og høre på, hvordan det gik med religionsundervisningen. Andersen talte netop med børnene om Jesu fristelse. Er der nu virkelig sådan en djævel til? spørger han...
Der boede en boelsmand her ude på marken, som hed Elgstrøm, og han var meget sveden og vittig. Oprindelig borte han hjemme i Helsingor. En dag mødte pastor Balle ham og vilde nok have nogen snak med ham, hvorfor han lod vognen holde. Så begyndte præsten at spørge ham, hvorfor han ikke søgte kirken, det var dog en smal sag for ham at gå det stykke vej. Så...
De sad et sted og talte om, at det var så vanskeligt at opdrive en sypige, og så lager en gammel smed ordet og siger: Ja, det kan være sandt nok, for a ser det hjemme til vort. Hver gang vi skal have et korn syet, så er der en ny sypige. Men det har a nu aldrig regnet, for min kone, Karen Marie, htm har altid været en Per Nittenskid. Da nogle talte om...
