Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et sted her i Vendsyssel var degnen fuld, da han kom i kirken. Idet han nu kommer op til præsten, og skal klæde ham i, så siger præsten: De stinker af brændevin. Degnen svarer: Og De af ondskab. Md. Knudsen, Tværsted.
da.etk.JAT_06_0_00430
Beboerne i Sangstrup have ikke nogen god ros på sig, men have et naturel som hærdet i ondskab, hvilket den mand, som forulykkedes der at strande, nok får at vide, og de som have myndigheden og magten over dem, kan arbejde sig træt på dem. mangen gang med tyrepisken. De tåler ikke gjærne, at nogen fremmed boer iblandt dennem, eller der har sin næring,...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
Sidsel Rollands kom ind i en gård i Hjelmager, og der fortalte hun konen, at der vilde ske sådan ulykke der. Børnene vilde blive syge, og huset vilde brænde af. Hvad skal vi da gjøre? sagde konen. Ja, hun kunde godt hjælpe dem, når de vilde give hende noget uld og sengklæder og penge. Manden måtte hen at låne 200 daler til hende, og hun blev ved ved at...
Giv Agt på dette Brev. Den, som arbejder om Søndagen, han er forbandet, som han selv siger ved sin Engel Michel: Da forbyder jeg eder, at I ikke arbejder om Søndagen hverken på eders Grund eller på anden Arbejde, men flittig at gå til Kirke. I skulle ikke smykke eders Ansigt, ikke kruse eders Hår og ikke bedrive Hof færdighed med eders høje Toppe, ti Gud...
Stifmoderblomsten betyder en Moder og hendes fire Døtre. De to små Stifbørn døde først, derefter hendes egne og til sidst hun selv. For sin Ondskab mod sine Stifbørn sidder hun nu og brænder i Helvede. Idet man fortæller om, at de døer, rykker man efterhånds Bladene af. Moderens Hoved er rødt, og Brystet gult, det viser, at hun brænder i Helvede. H....
På Farø ved Bogø var der en Gang meget slemt med Rotter. Da døde der en Mand på Øen, og nu viste det sig, at han havde værel Rottekonge, for da hans Lig på Båd blev fort fra Faro til Bogø, hvor det skulde begraves, da fulgte alle Øens Rotter efter Båden og druknede. Så var der i lang Tid ingen Rotter, for en Mand på Bogø af Ondskab førte nogle derover i...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
Når der kjærnes, må enhver, der kommer ind, lægge hånden på med og gjøre nogle træk, ti ellers kan de gå med smørret, og ikke forend de kommer tilbage, får de smør, men dette tilregnes enten ondskab eller kådhed. H. Br.
Begyndelsen til en Cyprianus. Jeg Cyprianus var med Djævelens magt ombundet, at jeg ej kjendte dit hellige navn. Derfore og i den tid gjorde jeg Cyprianus disse onde synder: Jeg bandt skyerne, at det ikke kunde regne, jeg bandt træerne, at de ikke bar deres frugt, jeg gik til fårehjordene og kom dem til at kaste deres lam, jeg gik til kvinderne, som var...
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
Storken sagde: «Styrk ham, styrk ham!» svalen sagde: «Sval ham, sval ham!» lærken sagde: «Læsk ham, læsk ham!» og hjejlen: «Hjælp ham, hjælp ham!s> Viben der imod råbte ondskabsfuld: «Pin ham, pin ham!» Siden den tid kan viben for dens ondskab ikke finde hvile på noget træ, således som de andre fugle, men må bestandig hvile på jorden. H. Petersen,...
Horsjoder (bekkasiner) har en gang været mennesker, men de er fordomt til at være fugle, fordi de har været horsjøder eller hesteplagere. Dog kan de ikke lade være med deres ondskab endnu, de vil gjærne narre øgene, som går på græs i moserne, ud i dyndet, derfor er deres sprog al tid: <Gaté-gaté-gaté-gaté (gå til)!» og så griner de bag efter omtreut...
I herregården Sobos have, et par mil nordvest for Fåborg, står en ældgammel, halvudgået lind, der tidligere har stået i en nu bortryddet skov. Når denne lind forgår, så skal også Søbo forgå, idet en lindorm, som ligger under træets rod, da kommer frem og vælter Søbo ud i søen. Lindormens billede påvises i træets bark, idet nogle striber eller udbolninger...
