Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gang, medens Danskerne og Svenskerne lå i krig med hinanden, var en fynsk bonde bojet til at kjore med en svensk general. Med forlov at spørge, hvad hedder du der bag på? sagde kusken, da de havde kjort lidt. Jeg hedder general von Oxenstjærne, svarede denne. Å! udbrod bonden, så kan jeg tænke, du en gang er kommen lidt vel nær forbi en ogse!...
I Hjerm sogn levede for omtrent hundrede år siden en bondemand, der var bekjendt for at være sådan et vittigt hoved. Samme mand, hvis navn var Peder Timling, skulde en søndag hente et læs torv for en husmand, men møder på vejen provst Schou i Hjerm, da denne kjørte til sin annegskirke i Gjemsing. Provsten anholder Peder Timling og spørger, hvor han skal...
Klitboerne sagde sådan: À, Gu i himmelen, gi dænd skiv ku stræænd få wå land! Kom skibsfolkene levende til land, var de jo tilkomne af soen og kunde ikke forsvare dem. Så gav klitboerne dem et skrald af en ogse for panden og tog, hvad de havde. Povl Madsen, Gadbjærg.
De havde en stakkelsfjæl i Lerbjcenj, og hvor den var, skulde de give de omløbende tiggere en almisse. Dernæst flyede de den til deres nabo. De skulde også huse dem om natten, der kom så silde om aftenen, at de kunde ikke gà til næste by. Dem, der ikke kunde gå, skulde også befordres til næste by. I regelen var det på vugn, men Jens Kjællinghol trillede...
Folkene var også somme tider i stakkelsrejser. Dem. der gik omkring og betlede: når de ikke kunde gå, så skulde folk kjore med dem fra by til by. Der gik én her i byen, som vilde over til Farup at betle. Men han havde bundet benet op for at blive halt. Sà kom der en af sted med ham pà en handslæde, og det var midt om vinteren. Nu vilde han kjore lige til...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Gamle Mette Katrine Koklund her i Kirkeby havde selv muret sit hus. Hun havde æltet leret med benene og strøget stenene selv. Hendes nabokone hjalp hende med at snedkre og sætte dørene, for hun var snedkerkone og var bedre til at arbejde i træ end Mette Katrine. Hun havde to høns og ingen kok. Hun lagde hånden oven på ryggen af dem og gned dem lidt der...
Ulvene var så slemme på den hede, der var imellem Jebjærg og Roslev. Navnlig var der en mand i Snabe, dei var så forbitret på dem. De havde ødelagt en hoppe for ham, og føllet havde de revet ihjel. Så tog han et stort kar og gik ud i heden med og satte sig under karret og gav sig til at tude som en ulv. Så kom der snart en hel flok ulve omkring ham, og...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Nar den gamle Peder Meldgard i Hvinningdal kjorte første gang ud om foraret med sin hjulplov med de fire heste for og skulde til at pløje, så smed han sin plovogse ud foran alle fire heste og oven over dem. Det skulde bringe held med pløjningen og plovens vedligeholdelse. En gang agtede plovdrengen det ikke, måske han aldrig havde set den skik før, og da...
Når de skulde ud at pløje om foråret, blev der lagt en ogse, som hestene skulde gå over, for at der kunde blive held og lykke af driften. Karl Timmermann.
da.etk.JAH_01_0_00146
En Mand, der boede ude ved Herlufsholm, vilde have Ladby og Vridsløse Kirker revet ned og flyttet ud til sig. Men hvad de byggede om Dagen, blev revet ned om Natten. Så fik han det Råd af en klog Kone at binde en Murske på Ryggen af en Ogse, og hvor den lagde sig, skulde Kirken bygges. Der var et stort Morads, som så blev opfyldt, og der står nu...
En gammel Mand, som bor i Horsens Enge i Vendsyssel, har fortalt mig, at omkring Herregården Langholt lå der en Gang en vældig stor Drage, som fortærede en Ogse om Dagen. Den lå med Hovedet op på Dørtrappen, så ingen kunde komme hverken ud eller ind. Da var der en Mand, der vovede sig ud for at redde de andre fra Hungersdøden. Han slap også lykkelig ud...
