Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når Junke-Peter var ude på arbejde, og de vilde give ham 24 skilling i dagløn, så sagde han: Nej, a vil F. tå mæ ha' min mark, det er a vant til at få. Gav de ham det spørgsmål: Hvor gammel er du nu, Hans Peter? så svarte han : Ja, a er F. tå mig lige så gammel som bjærgmandens den røde hest. Ja, så er du også gammel, føjede de nu til, og det...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
Atten hundred å åt da kom min oldefa'r ind til soldat. Det er et gammelt rim, og deraf kunde vi huske det. Han var det i fem år til 1813, og da han kom hjem i en udlov (orlov), blev han skreven for stedet, og så behovede han ikke at ligge bestandig som soldat. Så kom det slag ved Sehested, og da hk han ordre og skulde ind. Han havde en hel del søskende,...
Kammerjunker Kàs på Nedergård havde i sin tid været officer. Han var til tider helt tåbelig. Han kunde ikke tåle brændevin, og når han fik to snapse, så var han tåbelig og kunde blive ved at rase en hel måned. Til sidst blev han sat under administration, da han var bleven helt sindssyg, og så blev der sat en karl til at passe ham, men han gjorde ellers...
Jens Snedker her i Vive sagde, at han var af en stank familie/for hans bedstefaders bedstefader, der var fra Vishonj og en gang arbejdede på Visborggård, tjente tre fonder rug for at bære dem fra gården og hjem til byen. Han var i sin tid dragon til Kanders og så skulde han mode og paradere; men det var noget pladret på gaden, og han vilde ikke have...
Der lå en officer, som hed Schiern, i landeværn i Knivholt i Flade sogn. Da landmilitsen skulde ophæves, så vilde han kjøbe sig ct landstod. og så kjøbte han Linderumsgård. Den samme officer havde haft koldbrand i fødderne, sil tæerne var gået af ham, og derfor gik han altid på hælene, og når han vilde til hest, skulde de altid løfte ham op på den. Da...
Amtmanden i Ålborg tog ind til Peder Kjeldsen på Lerkenfehlt, når han var der på egnen, og så vilde han en gang gjøre gjengjæld og bød ham med til et selskab, han gjorde. Forskjellige embedsmænd var med og hele garnisonens officerer af tredje jyske. Da de skulde spise, tog Kjeldsen amtman di nden til bords, og de fik mange retter. Han var god til at...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Der var en degn i Ferring, der ikke vilde bundses af sin præst, Vandborg. En søndag var der kommet en hund ind i kirken. Så siger præsten til degnen: Marsch, marsch!" Ja, når De bliver officer, og jeg menigmand, så kan De sige marsch, marsch, men før P. gale mig heller ikke". Lærer Knude, Heldum.
da.etk.JAH_06_0_00695
Jeg har kjendt fire brødre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på...
Da Tyskerne var hernede i 1864, var der da også en del mand indkvarterede i en bondegård. Underofficeren spørger nu konen om, hvad byen hedder: Das dorf, siger han. Bondekonen mente imidlertid, at det var torv (torre) de manglede, hvorfor hun kom med en hel klynekurv fuld, og præsenterede Tyskeren den med de ord: Hier håer I misyv en hiel kårre fuld....
Da Tyskerne kom til Als, var de en dag ude på marken at exercere. Der gik en dreng og passede svin, og han kaldte hans hund Vrangel. En tid efter hørte officeren en anden dreng også kalde sin hund Vrangel. Så går han hen til ham og spørger om, hvad hans hund hed. Drengen svarer: Han hedder Vrangel. Hedder da alle hunde her på øen således? Nææj,...
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Jens Kornelius han lå som Dragon i Randers. En Dag vædder han med nogle Officerer, at han om Natten Klokken 1 skulde komme ud af alle fire Kanter af Randers på én Gang. Der blev jo sat Vagt ved alle fire Porte for at passe på ham, og da Klokken slog 1, da kom han ridende på en Halmbrønge ud af hvert Hjørne, og så gik han endda selv inde i Byen sammen med...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
Min Bedstemoder tj ente på Hønsylla, en stor Gård, der ligger ved Almensryd i Småland. Hun har fortalt mig, at hun den Gang var forlovet med en Officer, og så var de en Aften ude at spasere. De satte sig så ned på Grøftekanten for at hvile sig. Lidt efter kom der en sort Hund med gloende Øjne hen til ham, og han klappede den og snakkede godt med den. Et...
På Vedby gård i Ruds-Vedby går der en grå Dame. Hun spøger i Klostergangen i søndre Fløj og på Hovedgangen, der går fra Klostergangen og hen til Værelserne i Beboelseslejligheden. Den er nu på 1ste Sal, for det underste er mest Gjæsteværelser. På anden Sal er der to Gjæsteværelser og nogle Forrådskamre, og der står nogle store Kister. En Sommer var nogle...
Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
På Skibsledgård var en Stue, de kaldte den blå Stue, og der kunde ingen ligge i, for der gik noget Spøgeri. Endnu levende Mennesker kan fortælle om, at de har været i Spektakel med det, og enkelte sprang af Sengen midt om Natten. Noget gik der, det er nu vist nok, for æ har selv set det. De så en Menneskestøtte, eller en mork Skygge, der var spids...
Der er en gammel Gård, der hedder Vasagård og ligger ved Svaneke-Rønne Landevej, en Fjerdingvej fra Svaneke. Fra Gården ud til Landevejen fører en Vej, som går over nogle bakkede Marker og forbi en dyb Mergelgrav. Manden på Gården var Officer og havde en hvid Hest at ride på. Da han så var død, så man ham ride på den hvide Hest over de jævne Marker ud...
