Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg...
Lav Kjeld Holm i Stavning var en dreng, da kom kjedelføreren og overnattede ved hans forældre. Så var der snak imellem dem om, at der skulde være stænderforsamling. Kjelds fader spørger så om, kvart nytte det skulde være til det stænderi, og det forklarede de ham så. Ja, siger han, det forer vel til mundkrig og pennekrig, som det plejer. Niels Madsen...
De ååndser di endt: læggei ikke mærke til det; er konen hjemme? Nej, a hår søndelet ingen nytte af hende, hun er aldrig hjemme; det er det bedste mål a får om dagen: om davren; de war planet: i mørkningen, sådan midt imellem nat og dag; det holdt a elsk på: holdt af det. Anders Sams, Rostved.
De ær dær et måen om: det kan nytte : do æ dæ inden om: det nytter ikke noget, er uigjennemførligt; spræg: fremtrædende. Ty,
Anders Rasmussen er født den 3. maj 1828 i Linderup, Ugilt sogn. Faderen var Nordmand, hed Rasmus Andreas Olesen og født i Bergen. Moderen hed Ane Kristensdatter og var fodt i det samme hus, som sønnen Anders siden fødtes i. De var 8 søskende der hjemme og kom ud at tjene om sommeren som høvrer, så snart de var store nok til det, og var så hjemme om...
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene....
Provst Fog i Bogense sagde en gang til børnene: Nu skal jeg fortælle jer en interessant historie. De lyttede nu godt efter, og så begyndte han: Der var en gang en gammel fattig kone, og hun havde to sønner, som hun opdrog i tugt og Herrens formaning. De blev da også til stor nytte for deres fædreland. Den ene blev Sjællands biskop, og den anden, ja,...
T Elling sogn var en kone, hun skyldte hendes egen mand for, at han forheksede deres egne køer. Hun sagde det til andre, men turde ikke sige det til ham selv. Da han hørte det, blev han så vred på hende, at hun fik hug. Det var en sølle tråkkjælling, og manden var en dygtig mand. Køerne kastede kalvene hvert eneste år, og det varede ved i en halv snes...
To mænd, hvoraf den ene kaldtes Tros-Kristian, og den anden Gryden eller Salme-Kristian, fulgtes ad til St.Hans marked i Skjørping, den' første skulde hente vand til sin syge dattor. Tros-konen havde givet ham en fiasko at tage dot i, som han stak ind i sin langskjødede frakke. På markedet drak do imidlertid for meget og glemte, at de skulde have...
Kristen Andersen i Nørre-Urup havde to døtre, Ane og Lise, og en søn, der hed Andreas. Lise havde været syg i nogle år, men så kom forcen (lydesen og vilde bejle til hende. Haus moder døde pludselig, og han havde ingen til at holde hus for sig. Næste søndag skulde de komme til ham og holde jagilde, men de kommer med søsteren Ane, og han tager det for...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Om kancelliråd Hoht på Trøjborg er der fortalt så meget, og ligeledes om hans kone. Hun samlede så mange ting sammen, mange stuer fulde af bar underlighed. Hun havde koner, der kjøbte ind for hende i Tonder og anden steds. Da de døde, var der auktion over alt det, og den vilde aldrig få ende. Den varede i 14 dage, og så holdt de auktion et fjerdingår og...
Der er en dal ved Ulvebakkerne imellem Store-Almstok og Lille-Almstok, og den kalder de blot æ Dal. Der gik en mand igjennem den en aften med et stort kar på hovedet, og han havde en økse i hånden. Da kommer der en ulv efter ham, og han smider sig så ned på jorden med karret over sig. Det var lige så stort, han kunde være der, og så fik han nytte af hans...
Næst duemog er menneskens, dernæst er fåremøg, hvorfor enhver beflitter sig på mange får, ti ethvert får haver en gylden fod, hvor den enten står eller går, da fører cbn nytte med sig- Siden fmmøg eg svir.emog, hestemog er det allerringeste.
Kr det en blank Mikkels dag, sa bliver det et langt islæg. I ar var det mørkt den dag, og så sagde en fisker til mig, at det kunde ske, fjorden blev lagt i vinter, men vi tik ikke nogen nytte af den.
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
En kandidat Koefoed var bleven forlovet med konsistorialråd Kruses datter i Højelse. Denne var bekjendt for en god prædikant, og da Frederik VI en gang fik lyst til at høre en god præken, sendte han bud efter ham, han skulde komme og præke for ham i slotskirken. Nu gjaldt det om at nytte lejligheden, og han tog da svigersønnen med sig, foregivende, at...
