Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Sidst i halvtredserne blev en kone bogravet på Gudbjærg kirkegård mellem jul og nytår. Søndagen efter nytår går enkemanden op at afgjore det med præst og degn. Udenfor kirken kommer manden til degnen og sporger ham, om præsten er gået ind i kirken. Nej, han kommer ikke i dag, siger degnen, jeg skal læse en præken. Efter kirketid går han så ned til...
Der gik eu gammel mand her, som kaldtes Jens Kurads eller Jens Tambur, og spillede nytår ind. Der kom også nogle børn for at synge Hellig-tre-konger ind. De var klædt så pænt og havde hellig-tre-konger hatte med bånd i. Pigerne var klædt i hvide kjoler og havde malede kinder, og drengene havde småsabler af træ, som der var klistret forgyldt papir på. De...
I Farup gik både mænd og karle og drenge indtil for omtrent tyve år siden omkring og skod nytår ind. De gik i to dage, og pigerne fulgte med karlene; hvert sted de kom til, blev de satte til bords og beværtede med spise og drikke, og mange steder stod bordet dækket fra morgen til aften. Når de kom til et sted, stillede de sig op i række på stenbroen...
I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
Når et æbletræ nytårsaften rystes godt især med disse ord: Fryd dig, mit træ, Gud give dig og mig et godt nytår, så vil det nok hære rigelig frugt. Man siger: Fryd dig mit baum . . ., hvilket tyder på, at denne overtro er kommen sydfra. M. G. Krag.
I Agger sang hornene for dørene juleaften, nytårsaften og hellig-tre-kongers aften. Lærer Grøn, Helium.
Ved Bygærdsstrand havde mænd og koner sædvanlig kort efter nytår, undertiden før, et gilde, de kaldte mændgilde. De dandsede til den lyse dag, blev beværtede og fik puns, og derefter plejede de at gå fra det ene sted til det andet og blive beværtede. Det tog næsten hele den næste dag. Så vilde de jo gjærne have nogen afveksling på maden og forlangte tit,...
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de...
Gadebasserne bliver løftede til loftet i legestuen lige efter november. De står for uddelingen af nytårsgaver og råber dem op i legestuen mellem jul og nytår. Den aften, de sådan blev gift, tog pigen karlen med hjem og beværtede ham, samt gav ham tyve, tredive æbler af de bedste, der kunde fåes, samt ?t par potter pebernødder. Det var altså ingen billig...
To unge piger i Magleby gik en 1. nymåne efter nytår op til Magleby kirke for at få deres kjærester at se ved midnat. De satte en spand med vand udenfor kirkedøren, og nu skulde de gå tre gange rundt om kirken, da vilde de kunde få et billede af kjæresten at se i spanden. Da de var komne to gange rundt, blev den ene pige bange og løb, men den anden...
Vaskes der tøj i huset mellem jul og nytår, bliver der snart klædt lig i huset. Norden, Chikago.
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
Det er en gammel tale, at det skal nok give to én tid dags imellem nytår og hellig tre konger. I àr passede det da.
De forste tre fredage efter jul (påske eller nytår) skal man lægge mærke til. hvad vejr det er. Den ene er for torv, den anden for bo, den tredje for høsten. En gammel degnekone sagde den første fredag: Nu skal de gu passe på at få djer brændsel hjem. før det bar regnet hele dagen, det skal gu Dæwlen nok sæde. Mette Marie Hansdatter, Verst.
Næste års høstfolk var altid fæstede før jul, og de spiste da altid jule- nytårs- og helligtrekongersnadver (natowei i den gård. hvor de skulde hjælpe at høste, og hver af disse tre aftener, når de gik hjem, fik de skiver at tage med sig hjem. Disse bestod af en skive af hver slags lu-od. som var bagt til julen, og hver skive var på omtrent to tommers...
Alle præster på Frisenborg gods havde for skik at komme og ønske greven på Prisenborg et lyksaligt nytår. Da de nu en gang atter mødte i grevens audientssal, holdt hr. Mikkel i Hovlbjærg sig lidt tilbage. Så snart greven trådte ind acl døren, så stimlede de sammen om ham for at kysse ham på hånden og fremføre deres blomstrende ønsker. Den ene kunde ikke...
Der var en smed i Gjellerup by, der var meget dygtig til at smede, men også dygtig til at drikke sig en stor dram. Lige så urimelig var han også mod kone og børn, når han fik æ store dram. Så en nytårsaften havde han også fået en dram, og så havde han gjort redelighed i huset og jaget kone og børn ud. Men som han nu havde fået det besørget, var døren...
Hellig-tre-kongers visen: 1. Goddag, goddag bade mand og kvinde, husbonden i huset med alt sit gesinde. 2. Da Kristus blev født i Bethlehems stad. de hellig-tre-konger var hjærtelig glad. 3. De ofrede hannem det rødeste guld, for det han skulde være dem nådig og huld. 4. Herodes han spurgte, som hannem vel tord': Men hvorfor er dog den ene så sort? 5....
