Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Andersen Uglsø er født i Birk, Gjellerup sogn. den 2. juni 1817. Hans familie stammer ellers fra Uglkjær i Ryde. Han var eneste søn og fik stedet efter forældrene, men kunde ikke godt begå sig, hvorfor han flyttede til Snejbjærg og var der i 8 år. Da han var godt lært. blev han sognefoged. Men så flyttede han til Borris, var der i 2 år, kom nu til...
Æ stæjs: kjokkon. Hor siges: Mar, far, grøer, gryyr. S.-Nissum.
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
En dreng, der tjente på Kongensgård, var et forslagent hoved. Han skulde en dag gå ned til hospitalet og hilse der fra fruen, om ikke Kristen Gasse (han hed nok ellers Kristen Povlsen) kunde gå et ærende for hende. Manden var imidlertid ikke hjemme, og konen, Ellen Gås, lå i barselseng, så hun kunde da heller ikke gå. Børnene knude ikke heller, for de...
Sønnen fra Øster-vandmølle i Fabjærg var hos mig en dag. Da vi havde talt om et og andet, fulgte jeg ham til døren, og så siger jeg til ham, idet han vil gå: Værsågod og hils hjemme. Så gloede han omkring i luften og sagde: Ja, de ka gjår væær. Han havde åbenbart ikke forstået, hvad det var at hilse hjemme. Lærer Søgård, N.-Nissum.
Der var to gamle ungkarle i Nissum, der gik sammen, og de havde en husholderske. Så fik hun et barn, og Mikkel, den ene af karlene, skulde ned til provsten og mælde det. Men han var jo forlegen med at få det ærende forrettet ordentlig, og under vejs gik han ind til en mand, der havde været i lignende omstændighed, og sagde: Kan du ikke kjende mig et råd...
Anno 1786 d. 4. september var det den grueligste storm, som jeg har oplevet, og nogen kunde huske. Den skade, stormen forårsagede, var meget stor. Følgende kornlader blev rent kastede over ende: i Tørring 13, i Bøvling 15, i Hove 1*. i Fabjærg 9, i Lomborg og Rom 18 huse og lader. Vandborg kirketårn slog ned og ruinerede degneboligen og til al vanheld,...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Der boede to gamle folk inde i byen, manden hed Hans Peter Junker og kaldtes i daglig tale Juuke-Peter. En søndag var de til alters, og da de kom hjem igjen, fik han sig en omgang. Jeg sad lige overfor på den anden side af vejen hos madam Skov og syede og kom så til at se ud ad vinduet, Så sagde madam Skov til mig: Se nu, hvordan hun banker manden, og...
En mand fra Ville7-slev skulde hente jordemoder i Visby til hans kone. De andre koner, der var hentede, syntes, det varede for længe, inden han kom med hende, og så sendte den syge kones fader bud hen efter manden. Han traf svigersønnen på vejen, han var ved at handle om nogle sild, en mand kjorto omkring med, og de var ved at drikke et lidkjob på...
da.etk.JAT_03_0_00513
I Tinglev ved Flensborg var et par kjærestefolk, kailen var lidt simpel, men pigen munter og klogtig. De gik nu en dag i hosten med hinanden forbi en dam, som var temmelig dyb. Med ét giver karlen pigen et så voldsomt skub, at hun driver ud i vandet. Hun søger med anstrængelse at komme op igjen, men karlen støder hende længere ud med sin rive. Endelig...
Den gang S.-Vosborg blev udskift, var der megen uorden dermed. Mange af dem, der kjøbte engparceller, fik aldrig skjode på dem, *og et stykke af heden på 700 tønder land blev der lagt mellem to og tre tønder hartkorn på. Da ejeren vilde gjærne af med det, forærede han det hele bort til gården Udstrnp i Nissum som faddergave. Manden der blev snart klog...
Degnen Andreas Sørensen i Sonder-Nissum kunde i skolen blive meget hæftig, når det ikke gik efter hans ønske. En gang havde biskoppen mældt hans ankomst, og det var Andreas ikke så meget glad ved. Som han nu gik lige før visitatsen og hørte børnene over, kunde de ikke svare, og så udbrød han: Det er Satan ta' mig da også forskrækkeligt, å Gud forbarm...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
I 1839 var der aldrig et bjærg ud for Harboøre. Vi boede den gang i Plet i Hygum, og min mand var selv fisker, så han havde en båd, der lå kun et lille stykke fra huset. Da vandet nu kom så hurtig, vilde han ned og have den for anker, men den drev endda væk, og han var nær ikke kommen tilbage til os. Vandet stod da op over vort bord, og vi måtte krybe op...
En fra Vejlby på Harboøre druknede selve stafensaften. Han var ude at tage noget af det vrag fra de engelske skibe for meget kræver jo mere. Det vrag var drevet ind gjennem Torsminde, og han druknede inde i Nissum fjord, kom så ud af gabet og ind igjen ad Aggerkanal og blev til sidt skyllet op her nede ved Tyland i Limfjorden. Han var den sidste af...
Jeg omtalte ovenfor de to engelske orlogsskibe St. Georg og Defences stranding 1811, den første med 1100, og den anden med 700 mand, og vil nu fortælle lidt derom efter øjenvidner. Lille-juleaften og nat var det en rygende storm. Et lille norsk skib, ladet med tran, var i følge med de to linjeskibe og gjorde nødsignal, men de kunde eller vilde ikke...
I begyndelsen af dette århundrede begrov man endnu ligene i klitterne eller æ Bjærge, som Kystboerne kalder dem. Jeg véd ikke bestemt, hvornår det blev påbudt, at de i land drevne lig skulde begraves på kirkegården. År 1811 strandede som bekjendt de to engelske linjeskibe St. Georg og Defence, og ca. 1800 mand druknede, og de mange lig, som da inddrev,...
Der var en gang en gammel kone, som lå på sin sotteseng og pintes af samvittighedsnag over noget, som hun ikke havde åbenbaret for nogen. Præsten blev derfor hentet, og hun fortalte da, at hun en gang for mange år siden var gået ud til fårene i Skarbjærge (en stor strækning klitter mellem Husby og Nissum), og der havde hun fundet en hel hoben ben, som...
