Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
19 datasets found
Danish Keywords: niende
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: “De sku jo no vee søen”, eller: “De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
da.etk.JAT_06_0_00006
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_00268
Fra den tolvte maj (og da begynder bønderugen) og indtil den otteogtyvende maj skal man så byg, og er det en gammel bonderegel, at tidlig sæd slår sjælden fejl, mens silde sæd slår altid fejl. Det er en gammel bonderegel, at bygget skal være i jorden i den niende uge efter påske. Andre siger i den halvfjerde uge før st. Johannis dag. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00119
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
da.etk.JAH_04_0_00349
En mand i Ølgod sagde, at hans kone skulde da i det mindste have prygl hver tiende dag. Bedst var det, nar hun fik hver ottende, og det var næsten ikke til at være ved hende, når det drev bade den ottende og den niende dag over. Niels Hjulers kone i Mejls sagde: "Á Gud, hvor a fik tit hug af Niels, ilav han levede, men hvad, a fortjente det jo Og."...
De Ryere er bekjendt for at være så forfærdelige til at ville snakke med de Døde. Da den Kromand, som nu dode der sidst, han var bleven jordet, gik de op og spurgte ham, hvor han var. Så kom Svaret sådan, te han var i niende Klasse. Der er også flere sådan bleven spurgt til. Karin Marie Pedersdatter, S.-Vissing. Rye S., Tyrsting H.
Hvo, som bliver syg på en mandag, skal han leve, så bliver han tilpas på den niende dag, bliver han liggende til den fjortende dag, så døer han.
da.etk.DS_07_0_01511
Hvilket menneske, som bliver sygt på en søndag, og den niende dag kommer sig og desimidlertid ej bliver helbred, han døer, mens bliver det bedre den niende, så lever han.
da.etk.DS_07_0_01510
I Store-Stovgård i Avlum skulde der en gang være bryllup, og brudgommen, en ungkarl, gik på bryllupsdagens morgen ben til en nabogård i et ærende. Undervejs kom han gjennem et krat, hvor en gammel heks havde lagt noget for ham, så han ikke kunde komme ud deraf. Han kunde se bryllupsfolk komme kjørende til gården, men han kunde ikke råbe efter dem. Folk...
Bregner både blomsti ede og gik i frø og blev modne sankt-Hans nat. Troldheksene skulde have det frø den aften. De havde ni papirer at tage det i, og det faldt af de otte, men blev i det niende. Uglbølle.
da.etk.DS_06_0_01266
En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes søn, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at...
Ingstrup præstes kone bad kusken, om han ikke vilde gjøre hende en tjeneste, når hun forlangte det. "Ja, det vil a godt, om a kan." Jo, det kunde han godt. Hun havde ligget syg længe, og så døde hun kort efter og blev begravet som andre lig. Men kusken glemte, hvad han havde lovet hende. Der går nogle dage, da kommer han i tanker om det, og så går han...
En pige fra Vedsted tjente for en ?o år siden i Hoptrup. Hun stod i ry for sin dristighed, og man havde ofte forsøgf at forskrække hende, men forgjæves. Nu traf det sig, at hun skulde malke køerne i en afsides skovlykke, og klokken kunde være to om natten. Som hun sidder der, står en mand for hende i en underlig dragt. Hun troer, at nogen vil forskrække...
En pige i Hoptrup var en aften ude på marken at malke køerne. Med ét så hun en karl stå bag ved sig, han greb hendes hånd, men sagde ikke et ord. Hun søgte at gjøre sig løs, men han blev ved at holde hende fast, så hun ikke kunde komme fra ham. Hun blev da helt forskrækket og vidste ikke, hvad hun skulde gjøre. Hun tænkte da, at det måske kunde hjælpe at...
Der ligger en gård på Tostrup mark, som kaldes Avlegården. På Galgebakken, der ligger på gårdens jord, var igl.dage meget spøgeri, og de nysgjerrige, der vovede sig der ud om natten, blev altid borte. Nu var der på gården en kjæk pige, som sagde, at hun turde nok gå ud til Galgebakken om natten og skjære en stump af galgepælen. Da natten kom, gik hun...
I den sorte skole kalder de Fanden til dem, og han oplærer dem. Når de går ud, tæller han til 9, og den nieude tager han, men de andre bliver fri og har så lært kunsten. Der var en præst i Torsager, der hed mester Svenå, han var med i den sorte skole, og så træft han at blive den niende. Han bad om forlov, imen han løste hans højre hosebåud og bandt det...
da.etk.DS_04_0_01040
En kone i Vantinge har fortalt, at da hun var lille pige, fulgtes hun en aften med sin moder hjem fra besøg i Findinge i Espe sogn, og da kom lygtemanden til dem og fulgte dem lige i hælene. Men da vejen bojede til siden, stillede den sig lige for dem tværs over vejen, og det så for deres ojne ud ligesom en stor længe hus, der brændte hojt i vejret. De...
En pige fra det nordlige Sønderjylland, der var på hojskoleu i Vejstrup, har fortalt mig, at en gammel degn der på hendes fødeegn gik en aften hjem fra et lille aftenbesøg hos nogle venner i byen. På vejen møder han ligskaren. Mod god skik, der siger: Lad fare, lad fare de døde, spurgte han en mand, der strøg ganske tæt forbi ham, og som han for resten...
"Pølse, har du tryne, pølse, har du fodder? nu har jeg levet i atten hundrede år og diet otte mødre ibjel, og du er den niende moder, men en sådan pol se har jeg aldrig set." - "Ja, er du så gammel, er du ikke mit barn." Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_01065
35