Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Maren Pedersdatter Najbjærg er fodt den 5. oktober 1809 i Najbjærg, Timring sogn. Hendes forældre sad i et bitte hus i Nøvling, og faderen døde, da han var 47 år, men moderen blev 84. Maren var deri husetved moderen, til hun døde. Så blev hun jaget fra huset, og hun siger, at det kunde de ikke have gjort, hvis der ikke havde været fejl ved papirerne. Da...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Baronen i Sæbygård kom ned at se på, hvordan folkene agede hø ind. Han var nu så ligefrem, og da det kneb noget med dem, sagde han: Nu kan jeg gå op og hjælpe! Så kom han altså op og skulde hjælpe at tage fra. Dem, der var nedenfor, de hviskede til dem på vognen: Nu er baronen kommen på raneu, skynd jer nu. Så polede de ind ad gabet i en ulykkelig...
Om en ko er drægtig, kan sees på, hvorvidt den har kost under halen (o: om der ud af borsprækken flyder en sej æske, der samler sig i de nedenfor siddende hår og danner en sammenfiltret masse, er dette ikke tilfaddet, er den ikke drægtig.
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
A har gået til legestue i kort trøje og hvide bugser, og a havde hverken frakke eller kjole, for længe efter a var bleven konfirmeret. Trøje og vest gik ikke længere ned end en håndsbred nedenfor armhullerne, men så gik bugserne med de brede linninger ved så meget des længere op. På hovedet havde vi en rød lue med en lang top i. Min moder bandt mig en...
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
På Lydumgård var sådan en slem herremand, han vilde trælle bønderne så slemt. Når han ikke kunde finde på andet, så lod han dem kjøre jord op af et hul, der er ved kirken. En pige fra Rærup blev frugtsommelig ved ham og druknede sig i åen, og faderen turde ikke en gang kjendes ved liget af frygt for herremanden. Så fik de en pige til en nat at gå ind til...
Hovfolkene mødte om morgenen på Bidstrup, så snart de kunde se, ved klokken 3 eller den tid, og begyndte at slå i engen nedenfor. Der boede en etatsrådinde på gården, og hun kunde ikke få hendes morgensøvn for deres strygen. Så sagde hun. at de klingrepinde skulde tages fra dem. Det blev også gjort, men nu varede det ikke længe med deres slåen, og da hun...
I kvægpestens tid blev kreaturerne så godt kjøb, te de kunde tage et kreatur, hvor de|trafdet, og den første, de mødte med et kreatur, gav de 4 skilling, så var den betalt med det samme. Der var ingen, der brød sig om kreaturerne lige i den tid, for de kunde jo have smitten. Der er to slæjer her på Nabe mark, der kaldes endnu Fæslejerne, og der blev det...
En Gårdmand i Svostrup, der hed Anders Dyr, og så Præjst-Jens de kom fra Grønbæk og vilde hjem. Nu er der en bitte Klat Mose der nedenfor, der kaldes Borup Kjær, og da de kommer der, slår Præjst-Jens en stor Skogger op. »Hvad ler du ad?« siger Anders Dyr. »Nu er der sku én, der kysser min Kone.« »Det véd du jo ikke.« »Jo, det er nu, som a siger.« Så...
I Begyndelsen af forrige Århundrede arbejdede en gammel Snedkermester fra Bodum ved Orgelet i Løjt Kirke. Da det var ved Vintertid, og Dagene var korte, plejede han at arbejde ved Lys til sildig om Aftenen. Som han nu en Aften stod ved sit Arbejde, så han en lille sort Mand komme gående fra Korsgangen ned ad Kirkegulvet, og han blev stående nedenfor...
Imellem Borum og Lading ligger en Skov, der hedder Skanderborg Hulen, og der har i fordums Tid været en stor Røverbande, som opholdt sig der i en Høj, og de havde Snore over Vejen, der ringede. Når der så kom nogen forbi, overfaldt de dem og slog dem ihjel og tog, hvad de havde. Ligene kylte de i Åen, der løber nedenfor. Der går en Bro over Åen, som...
I min Drengetid var der en Præst i Pedersled, som de fortalte om, at han var så klog. Der var nogen en Gang, der var kjørt ind i hans Skov for at stjæle Træ, og da de så havde fået læsset på, så kunde de ikke kjøre af Stedet. Han sendte nu hans egen Karl derned for at hjælpe dem at få læsset af igjen, og så kunde Manden kjøre med det. En anden Gang var...
Fruen på Herredshøj i Stepping hun stod en Gang oppe på Gården og kastede en Ring ned i Åen, som løber lige neden for (den kaldes Nordåen, senere Nips-Å), og sagde, at lige så umuligt t V s som det var for hende at få Ringen igjen, lige så umuligt var det for hende at blive fattig. Dagen efter kom en Fisker op på Gården med en Fisk, han havde fisket i...
Gammel-Gram lå som bekjendt en lille Fjerdingvej nordvest for det nuværende Gram, og Borgpladsen er nu lige i Skovkanten, men Borgen må, da den stod, have ligget midt i Skoven. En gammel Svinerøgter, der i min Drengetid tjente på Gram Gård, og den Gang var 80 År, har fortalt mig, at han kunde huske, der havde været Skov helt ned til Engene omtrent 100...
På Slubbergård boede der en Gang en Herremand, der lod Trandum Kirke bryde ned. Da de så vilde kjøre Kirkeklokken hjem til Gården og kjørte over en Bro over Stubbergårds Sø, sank Heste og Vogn og Klokke ned i Søen, og der blev Klokken liggende. Der går det Sagn, at man kan høre den ringe i Søen hver Højtidsaften. Da Herremanden, som hed Juul, var død,...
Nedenfor Højrup ved Gjels Å har der i gammel Tid ligget en Herregård, der kaldtes Abildgård, og Åen snoer sig lige omkring ved Pladsen. I Nærheden er der et Høl, som kaldes JomfruholLt, og her skal være nedsænket en Skat. En Jomfru skal være sprungen der ud i med et Skrin og så druknet. Den Skat kom de Hojrup Mænd i Tanker om at få fat i. De fik så...
