Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
220 datasets found
Danish Keywords: narre
Jens Hansen fra Højest på Agerskov mark var møllebygger af profession og sådan en morsom mand. Han vilde en dag ud til Tonder, og så kom han ind i et værtshus imellem Tonder og Kloster, der kaldes Damhus. Der sad et par advokater inde, og de vilde narres med ham, for Jens Hansen kunde nok stille sig an, som han var stjampe, og det gjorde han altså nu. De...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
da.etk.JAT_06_0_00985
Marie Pedersen er født den 17. maj 1849 i LilleYissesbjang. der hører til Pederslund, Tern sogn. Da faderen døde, var hun 9 år, og kom så her hen til hendes broders godeforældre for at passe deres kreaturer. De manglede en hjorde, og hun havde lyst til pladsen. Så blev hun her på egnen med det samme. Hun har siden tjent på Tovstrnp mark i 6 år og i...
da.etk.JAT_06_0_00923
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
da.etk.JAT_06_0_00862
Den gamle præst Prior i Nors havde megen lyst til at spille kort, men ikke stor lyst til at præke. Så træffer det sig en vinterdag, han kommer til Tved kirke, at der slet ingen var mødt. Følgelig kjører han straks hen til Ræær præst og siger: “Vil du nu spille, for jeg var skam så heldig i dag, at der ingen folk var mødt”. Om den samme præst fortælles:...
da.etk.JAT_06_0_00642
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: “Johannes den Dober”. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
da.etk.JAT_06_0_00327
Der er fortalt, at karlene i Risby — andre siger i Sandvig, en gang vilde stjæle pærer i en mands have. For at narre ham havde de udpyntet en fugleskræmsel — en rædemand — som de satte op i træet med snore og så rystede de i træet. Manden inde i stuen så det, tog sin bøsse og gik ud i haven. “Hvem er du?” råbte han. Frakken deroppe i træet kunde intet...
da.etk.JAT_06_0_00209
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: “Den er sort, den kalv”, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: “Satan...
da.etk.JAT_06_0_00189
Per boede en mand i Qjelballe, som hed Terkild Hjuler, og han var jo hjuler af profession. Så snakkede han med en mand, de kaldte Gale-Dinnes, om han ikke kunde skaffe ham en egevognstjært, sådan én vilde han gjærne have. GaleDinnes kommer så en nat og trommer på vinduerne, og Terkild kommer af sengen og ud -til ham. Da havde han vognstjærten, og han...
da.etk.JAT_06_0_00126
En mand, der hed Kræn Krænsen, boede oppe på Kraghede og var en rigtig spilopmager. Kræmmerne havde deres tilhold hos ham. En aften sad der én ved ham, og de morer sig godt og kommer sent i seng. Næste morgen kommer Kræn og siger: “Du skal op”. Han ravser lidt ved sig. “Hvad vil du have”, siger Kræn, “der kan være godt til dig, enten noget stegt...
da.etk.JAT_06_0_00122
To bonder stod og disputerede om livet efter døden. Den ene troede derpå, den anden ikke. Så sagde den første: “Det kan ikke hindre mig noget at tro det, om der ikke heller er noget til, men dersom vi nu skulde dø, og der så er noget, så bliver du min salighed narret.” Denne samtale foregik for omtrent 60 år siden. J. M. Jensen, Stemun.
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
En mand fra egnen nord for Slagelse skulde til byen med et læs torv. Han havde nylig slagtet en ko og kom da i tanker om at tage huden med for at sælge den til kjøbmanden. Han lagde huden på bunden af vognen og torv oven på og mente da, at betjenten ikke kunde finde den. Da han kom til siseboden, spurgte de, om han havde noget at sise af. “Nej, jeg har...
da.etk.JAT_05_0_00409
Folk var jo stærkt inde på forhen, at de kunde ikke undvære det brændevin, og derfor holdt det så hårdt med at fi brændevinsbrændingen afskaffet, Hellerikke det affald, der ble kunde de afse, det var så dejligt til køer og heste. Der var udsat en stor belønning for at opdage, hvem der brændte, og der blev brugt mange kunster for at narre kontrollørerne....
da.etk.JAT_05_0_00395
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: “Har du nu kommet vand i bræudevinet?” Han svarer ja. Så siger han til en anden ; “Har du kommet sand i sukkeret?” Ja. Til en tredje siger han: “Har du kommet vand i siruppen?” Han siger...
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
da.etk.JAT_05_0_00288
35