Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Præsten i Blovstrød siger til en konfirmant: Hvoraf véd du nu, at det er Kristi blod, vi drikker i nadveren? Drengen svarede: Jo, for det kan jeg smage. Præsten vilde jo have haft ham til at nævne indstiftelsesordene. Lærer Bogh, Lillerød.
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere...
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: Du vil vel ingen tilmad have til din kål? Nej, svarede han, kvitter spiste a tilmad. Og du, siger hun til den...
I Stenvad, Vrå, boede en gammel kone, der var meget nap med kosten til folkene. Det bar de jo had til hende for og vilde gjøre hende den fortræd, de kunde. Så hittede de en gang på at sk..e i hønsereden, og da hun kom og vilde tage æggene, jog hun jo fingrene i det. Hun var naturligvis gal der over og sagde, at det måtte absolut være hendes egne folk,...
Andreas Lang. der 1820-24 ejede Rybjærg, var ea meget, fin mand og gjorde nar af den gamle pastor Olivarius. fordi han ikke kunde opføre sig flot nok. Det gjorde stor opsigt, når han kom kjorende til Ringkjohing. for han havde snogepander på sit seletøj. Ea gang kom degnen Sand på Holmsland ind i samme stue som han, og teede sig så ikke ;erbødigt nok,...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Pastor Buch i Hornslet var en søndag ved at uddele nadveren. Med et råber han til læreren: Ebbestrup, jeg har ikke mere brød. Nå, han ud af kirken efter brød. Efter en omgang råber han atter: Ebbestrup, jeg har ikke mere vin. Han atter af sted. Da han nu kommer tilbage med det ønskede, råber han: Hej, Ebbestrup, nu har jeg fundet både brødet og...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Den, der pintsemorgen forst får hovederne ud, kaldes kongen, den, der får dem sidst ud, kaldes hisekongen eller svinehoved. Den, der kommer hjem i gården pintseaften, før solen tager jorden, kaldes sultenso, fordi han ikke kan vente med sin nadver, til solen er gået ned. Den, der får hovederne sidst ind, kaldes natravn. p. k. Madsen.
da.etk.JAH_04_0_00462
Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.
da.etk.JAH_04_0_00427
I Kagsbølle ved Nyborg har det fra arilds tid været skik hver hellig-tre-kongers aften, sæ snart der var afrøgtet, og forkene havde fået deres nadver, at gå uden for gårdens port og der udråbe: Kasper, Balthazar og Melchior, de hellige-tre-konger, hvo som hører, han svarer-. Så snart dette udråb høres, kommer man straks ud fra de andre gårde, og der...
Man havde flere steder den skik, at drengen og lillepigen skulde kappes ud i garddøren nytårsaften, nar nadveren var spist. Drengen skulde da råbe: Hesteføl, tyrkalv, vædderlam! og pigen skulde rabe: Horsefol, kviekalv, gimmerlam! Den af dem, der fik ræbt forst, fik sit ønske opfyldt. Men undertiden gik det så hurtigt, at de kom hovedkulds ned al trappen...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Katten fik sin nadver lille-juleaften. Grød sattes ud i nødset til nissen store-juleaften. Juleaften har det været skik at ride om i nabolaget. To karle, malede og udstafferede i hovedet, vendte deres bagdele sammen, og en tredje satte sig op at ride pa dem, som i Holbergs julestue. I Als sogn dreves der store løjer om stafensmorgen. Karlene havde knap...
Dem, der skulde til alters, de fik aftenen før et extrafoder efter deres nadver f. ex. et kogt æg. De måtte jo aldrig spise en smule om morgenen. Konen havde med til kirken en vaffel eller en pandekage i lommen, som hun havde hængende uden på kjolen, og når hun gik ned fra alterbordet og kunde stikke en bid pandekage til manden, gjorde hun det. A har set...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
St.-Hans aften brændte man blus, og når man var kjed af det, legede man enkemand eller kjørte den lange rejse, til klokken var hen ved 12. så gik man i seng. Den følgende dag holdtes hellig. Mikkelsdag holdes den store hostfest, som varer i 2 dage. Alle hostfolkene med deres koner og bøm er på det sted, hvor de har hostet. Til middag far man suppe o. s....
